Myten om det homofri Afrika

Når man taler om homoseksuelle og homoseksuelles rettigheder og i denne forbindelse kommer ind på situationen i Afrika, er det ganske almindeligt, at se påstande som at afrikanerne afskyr homoseksualitet og at der ikke findes homoseksuelle i det hele taget i denne del af verden. Men hvordan er denne forestilling om det homohadende og homofri Afrika opstået? Det ser Marc Epprecht på i sin bog ”Heterosexual Africa? – The History of an Idea from the Age of Exploration to the Age of AIDS”.

Ifølge Marc Epprecht så stammer ideen om at afrikanerne ikke kender til homoseksualitet hhv. afskyr seksuelle handlinger mellem to af samme køn fra de europæiske kolonisatorer, der i løbet af 1800-tallet underlagde sig Afrika. Grundproblematikken er som følgende: Det vestlige begreb ”homoseksualitet”, der blev udviklet i slutningen af 1800-tallet, blev i datiden Europa set som udtryk for en unaturlig seksualitet, der var en konsekvens af kulturel dekadence. I henhold til det racistiske syn på afrikanerne, der prægede kolonisatorerne, kunne afrikanerne derfor ikke være homoseksuelle, for de var for tætte på naturen til at kunne praktisere noget så unaturligt som homoseksualitet. Og i og med at de ikke havde nogen rigtig kultur kunne de heller ikke blive ofre for kulturdekadence, så som f.eks. homoseksualitet.

Til gengæld mente kolonisatorerne så at afrikanerne, fordi de var så tætte på naturen og ikke havde lært den selvkontrol, som efter deres mening hørte med til en højkultur, havde en utæmmet og uhæmmet heteroseksuel adfærd. Og afrikanernes påståede barnlige sind gjorde dem sårbare for at blive smittet med homoseksualitet udefra, især så man de arabiske muslimer som notorisk homoseksuelle og man påstod, at de var på vej til at forføre afrikanerne til homoseksualitet. Så kolonialismen kunne bl.a. retfærdiggøres med en henvisning til, at de europæiske koloniherrer skulle lære afrikanerne om heteroseksuel selvbeherskelse samtidigt med, at de skulle forhindre, at de arabiske muslimer fik spredt deres homoseksualitet til de uskyldige afrikanere.

Tanken om det homofri Afrika har altså rødder i den europæiske racisme og kolonialisme. Men alligevel er den meget populær blandt politiske og religiøse ledere i nutidens Afrika. Formodentligt fordi ideen om at afrikanerne ikke kendte til homoseksualitet var det eneste positive, som kolonisterne havde at sige om afrikanerne. En ”positiv” fordom er ikke så let at give afkald på, ikke mindst når man siden aids epidemien har måttet kæmpe med fornyede fordomme om afrikanernes påståede manglende evne til at styre deres seksualitet.

Og lige præcis mht. bekæmpelse af hiv og aids har ideen om at homoseksualitet ikke findes i Afrika vist sig at være meget uheldig. For der er ganske rigtigt kun ekstremt få afrikanerne bosiddende i Afrika, der definerer sig selv som homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner. Men hvis man tør kigge efter og ikke lader sig afskrække af advarsler, beskyldninger om racisme og en betydelig uvilje til at tale om tingene vil man hurtigt finde ud af, at en hel del afrikanerne har sex med personer af eget køn, herunder mænd der har ubeskyttet analsex med andre mænd. Så når aids præventionskampagner nægter at informere om smitteoverførsel i forbindelse med sådanne former for sex ud fra en påstand om at ingen afrikanske mænd har sex med andre mænd, ja så er konsekvenserne ganske alvorlige. Og det bliver ikke bedre af, at langt de fleste afrikanske mænd, der dyrker ubeskyttet analsex med andre mænd, også har sex med kvinder, hvorved smitten på ingen måde kan siges at kunne afgrænses til et ”homoseksuelt” miljø.

Det er derfor vigtigt, at få gjort noget ved myten om det homofri Afrika, og det er også vigtigt, at få gjort noget ved den homofobi som desværre præger den offentlige diskussion af homoseksualitet i Afrika. I denne forbindelse er det oplagt at se på hvordan situationen så ud før den europæiske kolonialisme. Her advarer Marc Epprecht dog mod at ville romantisere fortiden. De få og spredte oplysninger vi har om samkønnet sex i det før koloniale Afrika er også præget af de europæiske opdagelsesrejsendes forudindtagethed. Ligesom det også er problematiske at ville generalisere fra en afrikansk nation til en anden. Men hvad man kan sige er, at sex mellem personer af samme køn i nogen sammenhænge blev accepteret og i andre ikke blev det. I øvrigt kan man i fortidens og nutidens Afrika se et stærkt fokus på at gifte sig og få børn – og i øvrigt også en udbredt forestilling om at kun et vaginalt samleje mellem mand og kvinde er sex i egentlig forstand.

Der er næppe tvivl om at det er rigtigt meget kamp op ad bakke hvis situationen for lgbt personer i Afrika skal forbedres. Vestlig identitetspolitik er ikke nødvendigvis nogen god vej, især da den i Afrika kan vække minder om fortidens kolonialisme. Afrikanske lgbt’er bliver altså ikke hjulpet af trusler om sanktioner og andre indgreb fra Vesten men må i stedet udvikle deres egen strategier med respekt for de særlige afrikanske forhold, der i øvrigt er forskellig fra land til land i dette store kontinent.