Menu
Kategorier

Skrevet af den 8 jul, 2011 under Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Når pengene i kisten klinger

De ældre generationer her i landet har sikkert i skolen hørt
udtrykket ”når pengene i kisten klinger straks sjælen ud af skærsilden springer”,
en lille remse som man fra protestantisk hold traditionen tro har tillagt de
katolske afladshandlere på Luthers tid. Ja, faktisk kan man selv blandt de unge
finde en del der har hørt om afladshandelen, så øjensynligt undervises der stadig
væk om den rundt omkring på landets skoler. Nu er det de færreste der sådan har
forstået hvad aflad egentligt er for noget, men hvad de fleste synes at have
tilegnet sig er en overbevisning om at den katolske kirke er meget rig. Så
måske det kom som en overraskelse for de fleste at Kristeligt Dagblad her for
nyligt skrev om at den katolske kirke i Danmark har en dårlig økonomi?

Nu er der jo sådan set ikke noget nyt i at den katolske
kirke må kæmpe med økonomiske problemer – faktisk var afladshandelen jo et
(lidt for) kreativt forsøg på at skaffe kolde kontanter til pavemagtens slunkne
pengekister. Kister som var blevet tømt pga. store udgifter til regionale
krige, opførelse af Peterskirken og pavernes generelt ødsle liv.

Hvis vi ser på de aktuelle økonomiske problemer som den
katolske kirke i Danmark må døje med, ja så forsøger nogen jo at forklare dem
med at landets katolikker er vrede over biskoppen i al almindelighed og over
hans håndtering af sexmisbrugskrisen sidste år i særdeleshed og derfor nægter
at støtte kirken økonomisk. Den vrede kan jeg sagtens forstå, men den har altså
næppe nogen nævneværdig betydning for den katolske kirkes dårlige økonomi. Mig bekendt
har den katolske kirke, der genopstod i Danmark i forbindelse med indførelsen
af religionsfrihed i 1849, nemlig aldrig kunnet finansiere sig selv men har i
stedet altid været afhængig af økonomisk og personalemæssig støtte udefra.

Den katolske kirkestruktur, der blev opbygget i Danmark
efter 1849, var nemlig udformet med det klare mål at landet skulle vindes
tilbage til ”Moderkirken”. Derfor blevet Danmark plastret til med katolske
kirker samt hospitaler, plejehjem, børnehjem og skoler. Man opbyggede et
fintmasket net der skulle fange i massevis af sjæle. Men de store masser blev
det nu aldrig til.

Det velfærdssamfund som tog fart i Danmark siden 1960’erne
har taget livet af de katolske institutioner, bort set fra skolerne, som kan
drage fordel af de store offentlige tilskud som private skoler får samtidigt
med, at der blandt landets forældre er en stor efterspørgsel efter alternativer
til folkeskolen. Men kirkerne er der endnu og de koster.

Hvis Danmarks katolikker ville betale kirkeskat kunne den
katolske kirkes økonomi dog måske godt løbe rundt også uden økonomisk støtte
udefra. Men det gør flertallet af dem ikke – og det har de aldrig gjort. Det er
jo højst 20 % af Danmarks ca. 35.000 katolikker der bruger den katolske kirke
regelmæssigt. Og det er nok også her, at man skal søge efter de potentielt
betalingsvillige. Blandt resten er holdningen måske mest den, at der jo ikke er
grund til at betale for noget som man indtil videre problemfrit kan få lov til
at bruge efter (det ret sjældne) behov uden, at skulle betale herfor. Jeg
mener, hvor mange af folkekirkens medlemmer ville betale deres kirkeskat hvis
de for det første selv skulle stå for indbetalingen og for det andet kunne være
medlem uden at betale?

Det er derfor sådan set ikke så mærkeligt, at den katolske
kirke i Danmark kæmper for at staten skal indkræve kirkeskatten for den,
ligesom staten gør det for folkekirken. Men det er ikke nogen realistisk
løsning. For udviklingen går i retning af at båndene mellem folkekirken og
staten i en overskuelig fremtid vil blive kappet snarere end mod at der bliver
etableret folkekirkelignende ordninger for andre trossamfund. For skal den
katolske kirke have en sådan hjælp fra staten så skal muslimerne jo også – og der
er vist ikke ret mange partier i det nuværende eller snart kommende folketing
der vil have lyst til at stemme for det.

I en tid, hvor den katolske kirke i Danmark ikke længere kan
regne med at blive støttet økonomisk af det katolske udland – og hvor man i
øvrigt, hvad er langt alvorligere, heller ikke længere kan regne med at blive
støttet med præster og nonner, er der derfor næppe nogen vej udenom at man må
skrumpe. Skrumpe vil man under alle omstændigheder, om man kommer til at gøre
det på en sund måde kan man imidlertid have sine tvivl om – ikke bare mht. den katolske
kirke i Danmark men også mht. den katolske kirke i hele den vestlige verden.

 

Læs mere

Skrevet af den 14 apr, 2011 under Ikke kategoriseret | 14 kommentarer

Messedreng

Da mediestormen udløst af en række anklager om sexovergreb foretaget af katolske præster væltede ind over den katolske kirke i Danmark, var den mest belastede præst sognepræsten i Slagelse, Holbæk og Kalundborg, Stephen Holm. En af de mænd, der anklagede ham for blufærdighedskrænkelse, var journalisten Frederik Roed, der i bogen ”Messedreng” fortæller om sine oplevelser.

”Messedreng” er en journalistisk gennemtænkt og velkomponeret bog. Fortællinger om hvordan Frederik Roed kom i kontakt med Stephen Holm (der dog som den eneste i bogen er anonymiseret vha. dæknavnet ”John” – men alle ved jo hvem der er tale om) er behændigt flettet sammen med hans oplevelser i tiden fra han anmeldte præsten til den katolske kirke i april 2010 frem til marts 2011, hvor politiet har opgivet at rejse tiltale men hvor den katolske kirkes beslutning om Stephen Holms fremtid i kirken endnu ikke er afgjort. (Kort før bogen skulle udkomme besluttede den katolske kirke så at ophæve suspenderingen af Stephen Holm, men man tog imod hans ”tilbud” om at gå på pension).  

”Messedreng” er historien om en teenagerdreng, der voksede op i en dysfunktionel familie og som, da han via sin mor møder Stephen Holm, i ham finder den faderfigur han havde savnet. Den generte og ret kejtede Frederik er begejstret for den opmærksomhed og kærlighed som præsten i rigt mål lader regne ned over ham og han bliver en hyppigt gæst i ”klosteret” i Slagelse, hvor Stephen Holm, der faktisk ikke er medlem af noget ordenssamfund men i stedet verdenspræst, efter sigende skulle leve i henhold til den katolske Monfortanerordens regler.

Frederik er dog ikke glad for den del af Stephen Holms opmærksomhed, som giver sig udslag i lange kram, kys og befamlinger på låret og tæt på skridtet, men han tør heller ikke sige entydigt fra af angst for at støde præsten fra sig. Da Stephen Holm en nat imidlertid entydigt forsøger, at få samleje med den 17-årige Frederik, flygter han fra præstens favntag og bryder dernæst grædende sammen. Denne klare seksuelle grænseoverskridelse sætter en proces i gang, men først da Frederik finder sig en pigekæreste, som præsten i øvrigt reagerer meget jaloux på, lykkedes det ham langsomt at bryde båndene til Stephen Holm.

Men” Messedreng” er så også historien om hvordan Frederik Roed oplever og gennemlever de hektiske måneder fra sagen om sexovergreb i den katolske kirke eksploderer i foråret 2010 til at den løber ud i sandet i løbet af efteråret 2010. Han beskriver indgående sine frustrationer med den katolske kirke, der f.eks. i første omgang lader Stephen Holm sygemelde sig som en reaktion på Frederik Roeds anmeldelse frem for, som kirkens egen beredskabsplan ellers foreskriver, at suspendere ham med det samme. Et forhold som Stephen Holm udnytter til et rimeligt vellykket mediespind om at hans sygemelding var en personlig reaktion på mediernes dækning af sexovergrebssagerne og ikke hans måde, at komme en personlig suspendering i forkøbet. Endnu værre er det imidlertid, at den katolske kirke de facto accepterede, at Stephen Holm havde sin daglige gang i menighederne også efter at han endeligt officielt blev suspenderet. På denne måde kunne han, der havde etableret sig med noget nær en sektleders magt over sine sognebørn, nemlig lægge maksimalt pres på disse og bidrage til, at ingen skulle nyde noget af at stå frem og anmelde ham.

”Messedrengs” skildringer af politiets efterforskning giver indtryk af en politiindsats, der ikke var båret af den store iver og som i øvrigt blev hindret af de sektlignende forhold i Stephen Holms menigheder. Ej heller medierne slipper for kritik – således kulminerer Frederik Roeds skildring af mediedækningen med en rystende gennemgang af hvordan han blev snydt af Irene Thyrri fra DR 1, hvis udsendelse om sexovergrebssagerne, der vel hovedsageligt var et forsøg på at renvaske præsten Reinhold Sahner, de facto får fremstillet alle anklager mod alle katolske præster i Danmark som utroværdige.

Frederik Roed skåner ingen i sin bog. Ikke den katolske kirke og dens navngivne repræsentanter, ikke sin egen far og mor, og ikke mindst ikke sig selv. Han lægger ikke fingrene imellem når han skildrer sin egen angst, sorg, fortvivlelse, forvirring, usikkerhed, vrede og frustration. Det er lige præcis hans hudløse skildringer af de følelser, som er så typiske for mennesker, der har oplevet at blive misbrugt af en autoritetsperson som de holdt af og var nært knyttet til, der gør ”Messedreng” til en så troværdig fortælling.

Men ”Messedreng” er også en meget nedtrykkende læsning. For i den store sammenhæng har Frederik Roeds kamp vel været forgæves. Den katolske kirke er godt på vej til at lulle sig ind i visheden om, at alle slap med skinnet på næsen pga. forældelsesfrister, et ikke voldsomt engageret politi og til sidst en velvillig journalist fra DR 1. Og dermed er viljen til at tage et opgør med den kultur, som muliggjorde og fortsat muliggør sexovergreb i katolsk regi nok også forduftet.

Læs mere