Menu
Kategorier

Skrevet af den 14 apr, 2011 under Ikke kategoriseret | 14 kommentarer

Messedreng

Da mediestormen udløst af en række anklager om sexovergreb foretaget af katolske præster væltede ind over den katolske kirke i Danmark, var den mest belastede præst sognepræsten i Slagelse, Holbæk og Kalundborg, Stephen Holm. En af de mænd, der anklagede ham for blufærdighedskrænkelse, var journalisten Frederik Roed, der i bogen ”Messedreng” fortæller om sine oplevelser.

”Messedreng” er en journalistisk gennemtænkt og velkomponeret bog. Fortællinger om hvordan Frederik Roed kom i kontakt med Stephen Holm (der dog som den eneste i bogen er anonymiseret vha. dæknavnet ”John” – men alle ved jo hvem der er tale om) er behændigt flettet sammen med hans oplevelser i tiden fra han anmeldte præsten til den katolske kirke i april 2010 frem til marts 2011, hvor politiet har opgivet at rejse tiltale men hvor den katolske kirkes beslutning om Stephen Holms fremtid i kirken endnu ikke er afgjort. (Kort før bogen skulle udkomme besluttede den katolske kirke så at ophæve suspenderingen af Stephen Holm, men man tog imod hans ”tilbud” om at gå på pension).  

”Messedreng” er historien om en teenagerdreng, der voksede op i en dysfunktionel familie og som, da han via sin mor møder Stephen Holm, i ham finder den faderfigur han havde savnet. Den generte og ret kejtede Frederik er begejstret for den opmærksomhed og kærlighed som præsten i rigt mål lader regne ned over ham og han bliver en hyppigt gæst i ”klosteret” i Slagelse, hvor Stephen Holm, der faktisk ikke er medlem af noget ordenssamfund men i stedet verdenspræst, efter sigende skulle leve i henhold til den katolske Monfortanerordens regler.

Frederik er dog ikke glad for den del af Stephen Holms opmærksomhed, som giver sig udslag i lange kram, kys og befamlinger på låret og tæt på skridtet, men han tør heller ikke sige entydigt fra af angst for at støde præsten fra sig. Da Stephen Holm en nat imidlertid entydigt forsøger, at få samleje med den 17-årige Frederik, flygter han fra præstens favntag og bryder dernæst grædende sammen. Denne klare seksuelle grænseoverskridelse sætter en proces i gang, men først da Frederik finder sig en pigekæreste, som præsten i øvrigt reagerer meget jaloux på, lykkedes det ham langsomt at bryde båndene til Stephen Holm.

Men” Messedreng” er så også historien om hvordan Frederik Roed oplever og gennemlever de hektiske måneder fra sagen om sexovergreb i den katolske kirke eksploderer i foråret 2010 til at den løber ud i sandet i løbet af efteråret 2010. Han beskriver indgående sine frustrationer med den katolske kirke, der f.eks. i første omgang lader Stephen Holm sygemelde sig som en reaktion på Frederik Roeds anmeldelse frem for, som kirkens egen beredskabsplan ellers foreskriver, at suspendere ham med det samme. Et forhold som Stephen Holm udnytter til et rimeligt vellykket mediespind om at hans sygemelding var en personlig reaktion på mediernes dækning af sexovergrebssagerne og ikke hans måde, at komme en personlig suspendering i forkøbet. Endnu værre er det imidlertid, at den katolske kirke de facto accepterede, at Stephen Holm havde sin daglige gang i menighederne også efter at han endeligt officielt blev suspenderet. På denne måde kunne han, der havde etableret sig med noget nær en sektleders magt over sine sognebørn, nemlig lægge maksimalt pres på disse og bidrage til, at ingen skulle nyde noget af at stå frem og anmelde ham.

”Messedrengs” skildringer af politiets efterforskning giver indtryk af en politiindsats, der ikke var båret af den store iver og som i øvrigt blev hindret af de sektlignende forhold i Stephen Holms menigheder. Ej heller medierne slipper for kritik – således kulminerer Frederik Roeds skildring af mediedækningen med en rystende gennemgang af hvordan han blev snydt af Irene Thyrri fra DR 1, hvis udsendelse om sexovergrebssagerne, der vel hovedsageligt var et forsøg på at renvaske præsten Reinhold Sahner, de facto får fremstillet alle anklager mod alle katolske præster i Danmark som utroværdige.

Frederik Roed skåner ingen i sin bog. Ikke den katolske kirke og dens navngivne repræsentanter, ikke sin egen far og mor, og ikke mindst ikke sig selv. Han lægger ikke fingrene imellem når han skildrer sin egen angst, sorg, fortvivlelse, forvirring, usikkerhed, vrede og frustration. Det er lige præcis hans hudløse skildringer af de følelser, som er så typiske for mennesker, der har oplevet at blive misbrugt af en autoritetsperson som de holdt af og var nært knyttet til, der gør ”Messedreng” til en så troværdig fortælling.

Men ”Messedreng” er også en meget nedtrykkende læsning. For i den store sammenhæng har Frederik Roeds kamp vel været forgæves. Den katolske kirke er godt på vej til at lulle sig ind i visheden om, at alle slap med skinnet på næsen pga. forældelsesfrister, et ikke voldsomt engageret politi og til sidst en velvillig journalist fra DR 1. Og dermed er viljen til at tage et opgør med den kultur, som muliggjorde og fortsat muliggør sexovergreb i katolsk regi nok også forduftet.

14 Kommentarer

  1. Jeg må indrømme, at da jeg læste det lille stykke fra bogen ” Messedreng ” i Information, blev jeg rørt over at præsten havde et billede af drengen på sit værelse. Jeg fik følelsen af, at præsten ærligt og redeligt elskede drengen og gerne ville være god ved ham. Det er bevægende, hvor meget kærlighed kan gå på vildspor. Han ville ham det kun godt, og ønskede sig, at drengen skulle blive præst som han selv. Og så ender historien i slam og smuds. Det er tung læsning.

  2. Nok fordi præsten forvekslede sine behov med Frederiks behov.

  3. Kærlighed bunder vist ikke så meget i behov, som i ønsket om at gøre den anden lykkelig – og her er det så, at kærlighed kan dreje ind på et vildspor. Et barn forærede sin farmor en lille grøn legetøjsbil. Han var sikker på, at den ville hun helt sikker blive glad for. Det var en lille grøn Moris mascot, som han selv holdt meget af. Hun vidste nok ikke, hvor stor en gave hun fik.

  4. Hvis man elsker et menneske overskrider man ikke dets grænser sådan om præsten gjorde. Hvis du havde læst afsnittet hvor Frederik fortæller om hvordan præsten, kun iført underbukser, kravler op i hans seng og forsøger, at få sex med ham, havde du næppe talt om en gave…

  5. Det giver mig en eftertanke, hvor entydigt og konsekvent, du dømmer Stephen Holm. (som jeg i parentes kender lidt fra min tid som sognepræst på de kanter – og som jeg ikke brød mig om, men det er en anden sag). Hvis man elsker et menneske, overskrider man ikke dets grænser Nej – og dog har den erotiske kærlighed ofte svært ved at skelne. Den kan forestille sig, at den anden inderst inde alligevel vil og forsøge sig med forførelse. Og så findes der former for erotik, hvor den stærke person tænder på, at den anden er meget ung og sårbar.
    Mest ekstremt selvfølgelig over for børn, men grænsen til det pædofile er ikke altid så skarp endda.
    I iveren for at godkende og respektere alle former for menneskelig seksualitet glemmes det somme tider.
    Både udviklingen af magtmennesker og cølibatets lukkethed giver forhåbentlig den katolske kirke nogle eftertanker.

  6. Karen:

    Jeg har selv oplevet at blive udsat for et seksuelt overgreb da jeg var barn – som stor teenager har jeg oplevet en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en katolsk præsts side af – jeg har altid fremhævet, at ens seksuelle handlinger aldrig må skade andre. Så hvad undrer du dig over?

  7. Det er forståeligt, at en sådan erindring gør ondt.
    Men jeg undrer mig alligevel over din sikre dom over et andet menneske, ud fra en bog, du har læst.
    Menneskelig seksualitet er faktisk en kompleks størrelse – og for de fleste af os er det vanskeligt at sige: “Jeg har aldrig skadet nogen”. Direkte eller indirekte. Det ved du sikkert godt.
    Derfor undres jeg over de sikre domme.
    De negative så vel som de positive.

  8. Nu kender jeg andre, der har fortalt mig ting, der underbygger Frederik Roeds udsagn. Men jo, jeg vælger her at tro på ham frem for præsten. Det gør nemlig også rigtigt ondt på offeret, hvis det ikke bliver troet.

  9. Jeg har lige læst bogen Messedreng og kan absolut også kun stille mig på offerets side.

  10. Nu har jeg boet i præstegården i Slagelse i 3 år, og jeg kan bestemt ikke genkende det, Frederik skriver i sin bog. Heller ikke om den måde, han skriver om personerne på, og nu tænker jeg ikke kun på Stephen Holm.

    Jeg siger det lige ud, så længe der ikke er noget bevis, kan man tro, hvad man vil. Jeg tror ikke på Frederik, fordi jeg ikke selv har oplevet noget af det, han skriver om i sin bog, eller har været vidne til noget. også fordi beskrivelsen af de personer, jeg kender til i bogen ikke er i overensstemmelse med mit kendskab til dem.

    Det ser i dag ud som om, at det er populært at være offer. Især for en seksuel forbrydelse, for så kan man eksempelvis skrive en bog, og tjene penge. Eller få erstatning, hævn eller hvad man ellers ønsker.

    Vi må lære at skelne mellem rigtige ofre, og falske ofre.

    Jeg synes derimod, at Frederiks artikler (han er også journalist) om sex, er langt mere underholdende. Med overskrifter som “Mænd: Vi vil have hurtig sex”, “Onani godt i parforhold” eller “Anne sælger trusser med tis til liderlige mænd”

  11. Steffen:

    Jeg kender selv to personer, som kan bekræfte Frederiks skildringer. Generelt ser man ofte i misbrugssager, at der er folk, som har andre erfaringer end dem ofrene har og derfor ikke vil tro dem. Pæne mennesker – rare mennesker – kan imidlertid også have en skyggeside som ikke alle ser.

  12. Skyggesiden gælder også for Frederik.

  13. Og for dig og for mig?

  14. Nemlig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *