Menu
Kategorier

Skrevet af den 30 okt, 2018 under Feminisme, Lgbt | 0 kommentarer

Må man være lesbisk i år 2018?

 

Må man være lesbisk i år 2018? Ja, i hvert fald i den vestlige verden skulle man jo mene, at det må man så afgjort! Accept af homoseksuelle bliver nærmest fremstillet som en dansk værdi af de fleste politikere, inklusive dem der repræsenterer partier, som indtil for få år siden kæmpede med næb og klør mod at lesbiske skulle have adgang til kunstig befrugtning i det offentlige sundhedssystem.

Men hvis man spørger LGBT-miljøet her i året 2018, så er svaret knapt så entydigt. Her synes svaret nemlig efterhånden at være det, at selvfølgelig må man godt være lesbisk, men man er et ondt og fordomsfuldt menneske, hvis man som lesbisk ikke vil date personer født med en penis, også når disse ser sig selv som lesbiske. Et meget illustrativt eksempel på denne logik er den lange debattråd som et interview med mig i Out & Abouts november udgave har udløst.

Der er noget bemærkelsesværdigt ulogisk i den argumentation som så ofte fremføres af radikale transaktivister og intertionelle feminister, når de forsøger, at gøre transfortællingen til det som skal forme alle andres køns- og seksualitetsforståelse. For det hedder sig jo ellers, at vi har ret til selv at definere vores køn. Man hvis man så vover, at definere sig som biologiske kvinde, der er seksuelt og romantisk interesseret i andre biologiske kvinder, så er Fanden godt nok løs i Laksegade. Så er man transfobisk, benægter transkvinders eksistens, og står på den ene eller anden måde i ledtog med Brasiliens nyvalgte højreekstremistiske præsident, og hvad ved jeg. Retten til selvdefinition stopper tydeligvis når denne ikke svarer til den queere/intersektionelle transaktivismes forestillinger. I hvert fald når vi taler om lesbiske kvinder, så har vi pligt til at acceptere en definition af vores seksualitet (at den i princippet er rettet mod alle, der kalder sig for kvinder uanset biologisk køn) som andre har lavet. Det manglede da bare, at vi gik rundt og troede, at vi selv må bestemme hvordan vi vil se og forstå vores køn og vores kærlighed!

Sådan som jeg forstår logikken, eller hvad man nu skal kalde det, i mange af angrebene på mig, så handler det om, at der øjensynligt blandt mine kritikere er den fremherskende holdning, at der ikke findes forskellige forståelser og fortolkninger af køn. Køn ER bare – men denne kønsmæssige væren tager ikke udgangspunkt i f.eks. konkrete anatomiske forhold, end ikke i kønsstereotyper. Nej, i stedet er påstanden nu den, at transkvinder er kvinder fordi de siger, at de er kvinder. Beviset på at de er kvinder, er, at de findes. Altså er det forhold, at der findes personer født med en penis, der siger, at de er kvinder, et uomstødeligt bevis på at de er kvinder. Og hvad vil det så sige, at være en kvinde? Ja, det at være en kvinde vil sige, at man siger, at man er det. Køn er med andre ord ikke andet end en selverklæring, der udmærker sig ved, at den ikke har noget indhold. Det svarer lidt til at sige, at hvis der på en dåse står ”salt”, så er dens indhold per definition ”salt”. Og ”salt” er det, som befinder sig i dåser, hvorpå der står ”salt”. Køn er på den ene side en helt essentiel del af hvem vi er – en art grundlæggende væren som har krav på ubetinget anerkendelse fra andre – og som trues på livet hvis den ikke mødes med ubetinget anerkendelse – men denne væren består af det rene udefinerbare luft. Men helt ærligt, mon dog ikke de fleste transkvinder har en forestilling om hvad det vil sige, at være en kvinde? Hvordan kan de ellers være overbevist om at de er kvinder og ikke mænd? Dette her queere forsøg på at opløse køn opløser dybest set også kategorien ”transkønnet”. Hvis ingen kan sige, hvad det vil sige, at være en mand eller en kvinde, samtidigt med at man er en kvinde, hvis man siger, at man er er det (og det samme mht. til mand), hvordan kan man så vide, at man har det køn man siger, at man har? Hvor mange mennesker kan virkelig finde identitetsmæssig ro og balance i påstanden om at ”jeg er en kvinde, fordi jeg siger, at jeg er det?” Er det måske derfor alle andre skal piskes til at fortælle dem det hele tiden?

På samme måder opløser de queere/intersektionelle såmænd også kategorien ”interkønnet”, som de ellers i den grad har taget til hjertet. Når de hævder, at eksistensen af interkønnede beviser, at kategorierne ”biologisk mand” og ”biologisk kvinde” er en social konstruktion som det reelt set er umuligt, at definere, og som derfor ikke eksisterer, så siger de sådan set, at eksistensen af interkønnede beviser, at kategorien ”interkønnet” ikke eksisterer. ”Interkønnet” betyder nemlig, at man biologisk set befinder sig et sted mellem de biologiske kategorier mand (hanmenneske) og kvinde (hunmenneske). Hvis disse to kategorier ikke eksisterer, kan de interkønnede heller ikke eksistere, da der jo så ikke længere er to køn som de befinder sig et sted i mellem. Man kan jo heller ikke tilhøre en kategori, der befinder sig et sted mellem drage og varulv, da disse to kategorier er fantasivæsener. Med mindre man selvfølgelig mener, at man er en drage eller en varulv, hvis man siger, at man er det…

Men nu er det altså i første omgang lesbiske i klassisk forstand, der reelt set ikke længere er velkomne i det LGBT-fællesskab som har sat vores bogstav først, men som sætter vores identitet på spil for at servicere de mest ekstremistiske forkæmpere for ”T’et”. Det er ikke sundt at komme i fællesskaber, hvor ens seksuelle orientering ikke bliver respekteret, men hvor man i stedet bliver fordømt, og hvor man mødes med et moralsk krav om at man skal skifte identitet, hvis man vil høre til. Derfor er det på tide at vi lesbiske, som ikke er med på den queere/intersektionelle vogn, danner vores eget netværk eller vores egen forening. Ny Lesbisk Bevægelse Danmark, der indtil videre kun findes på Facebook, vil snart komme på banen også i real life!

 

 

Læs mere

Skrevet af den 25 maj, 2018 under Feminisme, Lgbt | 2 kommentarer

Typiske argumenter i transdebatten – og et forsøg på et svar

 

Et bemærkelsesværdigt træk ved rigtig mange samfundsdebatter er, at de samme argumenter ofte fremføres igen og igen. Dette giver let sådanne debatter et element af forudsigelighed – sådan lidt i retning af, at man bare venter på hvornår det og det argument bliver fremført for så at få sine forventninger opfyldt gang på gang. Hvis man som undertegnede imidlertid håber på, at det mod alle ods bør være muligt at føre en seriøs debat også om følsomme emner, bør man efter min mening være villig til at prøve på at komme med gennemtænkte svar på de argumenter som ens modpart fremfører, også selvom man har hørt dem til hudløshed.

I det følgende prøver jeg på at opridse hvad jeg oplever som de typiske standartargumenter som intersektionelle feminister og radikale transaktivister gang på gang fremfører i debatten med radikalfeminister som undertegnede. Og jeg vil forsøge mig med hvad der efter min vurdering er et passende svar herpå.

 

I beskylder transkvinder for ikke at være rigtige kvinder!

Efter min mening er det problematisk, at ville dele kvinder (og mænd) op i ”rigtige” og ”forkerte”. Som en gendernonconforming lesbisk lever jeg ikke op til de klassiske forventninger til kvinder og er dermed i manges øjne nok ”forkert”. For mig og mange andre radialfeminister handler debatten ikke om at give andre karakterer for deres kønsperformance, men i stedet om hvorvidt man er en biologisk kvinde eller mand.

 

Biologisk køn er en social konstruktion!

Nej, biologisk køn er ikke en social konstruktion al den stund, at vores biologisk kønnede kroppe evolutionshistorisk set er meget ældre end vores menneskelige bevidsthed. Vi havde en krop før vi kunne italesætte denne krop. Biologisk set er vi nemlig pattedyr. Og pattedyr er kendetegnede ved en højt specialiseret kønnet formering. Pattedyrs hanner har kromosom parret XY samt penis og testikler, der producerer sæd hvormed de kan gøre hunnerne gravide. Og hunnerne som har kromosomparret XX, har skede, livmoder og æggestokke så de både kan blive gravide men ikke mindst også nære fostret i en længere periode før det fødes. Og når ungerne er blevet fødte dier hunnerne dem i en periode, deraf ordet ”pattedyr”. Ingen pattedyr kan både gøre og blive gravide, og ingen pattedyr kan efter fødslen gå fra at producere sædceller til at producere ægceller. Biologisk køn hos pattedyr handler med andre ord om hvorvidt man har potentiale til at gøre gravid eller blive gravid. Hvis man med biologisk køn altså vil beskrive det reproduktive potentiale, så er der kun to biologiske køn, nemlig ”hankøn” og ”hunkøn”.

 

Ja, men hvad så med alle de kvinder, der har fået fjernet deres livmoder, hvad med små piger og ældre kvinder som ikke længere kan blive gravide, så er de jo heller ikke kvinder?!

Der er forskel på aldrig at have haft et potentiale til at blive gravid fordi man biologisk set er et hanmenneske (også kaldet en biologisk mand) og så at have haft en livmoder som senere er blevet fjernet. Edderkopper er f.eks. kendetegnet ved at have 8 ben, det adskiller dem fra insekterne som har 6 ben. Der er næppe så mange, der vil påstå, at en edderkop ophører med at tilhøre arten ”edderkop” eller at den bliver til et insekt, hvis man river to af dens ben af.

Alle pattedyrshunner fødes med en fastlagt antal af ægceller, men de bliver først kønsmodne når deres kroppe i princippet er i stand til at gennemføre en graviditet. Pattedyrshunner mister typisk fertilitet med alderen og enkelte går såsom menneskehunner (biologiske kvinder) i en egentlig overgangsalder. Det er derfor meningsløst at påstå, at de ikke skulle være hunner i den periode der ligger før kønsmodningen og i den der ligger efter at deres ægceller er blevet opbrugte. Det er i stedet en naturlig biologisk proces de gennemgår lige præcis fordi de er hunpattedyr.

 

Ja, men hvad så med de interkønnede?!

Problemet med begrebet ”interkønnet” er, at det er blevet til et aktivistisk begreb med et uklart indhold. Hvis ordet ”interkønnet” skal give mening må det betyde, at et individ befinder sig et sted imellem de to biologiske køn mand og kvinde. Og dermed burde man undlade, sådan som det sker nu, at betegne f.eks. drenge med hypospadi (hvor urinrøret ender andre steder end på enden af penis) som interkønnede. Det giver i mine øjne ingen mening, at påstå, at en person ikke skulle være biologisk mand fordi vedkommendes urinrør f.eks. ender på undersiden af penis frem for i spidsen.

Der findes individer (både blandt mennesker og de andre pattedyr) der fødes med andre kromosompar end XX og XY hhv. som har forskellige misdannelser af de reproduktive organer. Man da der kun er to reproduktive roller hos pattedyr, dem der har potentiale til at gøre gravide og dem, der har potentiale til at blive gravide, er der ikke tale om særlige biologiske køn.

Nogen stødes sikkert over udtrykket ”misdannelser”, men de hører nu med til naturen og er ganske udbredte. Jeg er f.eks. berørt af en misdannelse der kaldes tand ”agenesi”, dvs. jeg mangler anlæg til 6 blivende tænder. Det gør mig hverken til et dårligt eller et godt menneske, det er blot en medfødt arvelig tilstand, hverken mere eller mindre.

 

Biologisk køn er så komplekst, at man ikke kan definere det – i stedet må man spørge folk om hvad de selv føler!

Biologi er generelt komplekst og vi lærer hele tiden nyt. Men derfor er kønsbestemmelse af pattedyr alt andet lige ikke særligt kompliceret, ellers ville bonden jo også være på den, når hun skal dele sine nyfødte kalve op i tyrekalve og kviekalve. I langt de fleste tilfælde er et kort tjek nok. Skulle man i stedet være henvist til at spørge til kønnet ville man i sagens natur ikke kunne kønsbestemme noget dyr.

 

I benægter, at transkønnede eksisterer!

Der er en logisk forskel på at være uenig i en persons eller en gruppes selvforståelse og så at benægte denne persons hhv. denne gruppes eksistens eller eksistensberettigelse. Det forhold, at man ikke tror, at jøderne er Guds udvalgte folk, betyder ikke, at man benægter eksistensen af jøder eller det jødiske folk – og det betyder slet ikke, at man ønsker, at jøderne skal udryddes.

 

Transkvinder er kvinder fordi de føler, at de er kvinder!

Personligt har jeg aldrig forstået, hvordan det skulle føles, at være en kvinde eller en mand.  Jeg har derfor spurgt gang på gang hvad der menes hermed. Svaret er, har jeg fået at vide, at man føler sig som en kvinde hvis man identificerer sig som en kvinde. Og når jeg så har spurgt, hvad det betyder, at ”identificere sig som en kvinde”, så har jeg fået svaret, at det betyder, at man ”føler sig som en kvinde”. Altså er der tale om en klassisk cirkelslutning og ikke noget logisk argument.

Jeg har svært ved at se hvordan et sådant ”følt” køn kan være andet end en eller anden form for kønsrollepræference hhv. at man føler sig tiltrukket af en eller flere at de kønsstereotyper som vores samfund desværre har. Følt køn er altså sådan som jeg ser det knyttet til det man kalder for socialt køn. Og det sociale køn er en social konstruktion hvis formål i henhold til radikalfeminismen er at sikre biologiske mænds undertrykkelse af biologiske kvinder. Denne undertrykkelse bekæmpes ved at vi bekæmper selve ideen om at kvinder tænker og føler på en bestemt måde og skal opføre og klæde sig på en bestemt måde, og det samme mht. mænd. Kvindeundertrykkelsen forsvinder ikke men gøres i stedet til noget medfødt og uforanderligt, hvis man gør kønsrollepræferencer og kønsrolle performance til en medfødt identitet.

 

I respekterer ikke transkønnedes følelser!

Der er forskel på at anerkende at noget er vigtigt for et andet menneske og så dele dette menneskes verdensanskuelse hhv. selvforståelse. F.eks. findes der verden over og til alle tider mennesker, der mener, at de står i direkte kontakt til ånder, guder eller andre overnaturlige væsener. Man skal ikke beskæftige sig længe med det emne før man forstår, hvor vigtige sådanne oplevelser er for de berørte, hvis sandhed de typisk er utroligt stærkt overbeviste om. Folk har været villige til at gå i døden frem for at benægte, at det de oplevede var sandt. Jeg har respekt for hvor vigtige sådanne erfaringer er for de ”visionære” ligesom jeg respekterer, at de transkønnede føler som de gør mht. deres køn. Men ligesom de visionære ikke har krav på at andre tror på deres åbenbaringer eller på, at der findes en usynlig virkelighed som kan kommunikere med udvalgte mennesker, så har transkønnede heller ikke krav på, at andre accepterer, at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan eller at mænd kan være gravide. Folk har lov til at føle om sig selv hvad de vil, men de har ikke krav på, at andre deler disse følelser.

 

Transkønnede har altid eksisteret!

Faktisk stammer begrebet ”transkønnet” fra 1990’erne. Det er et paraplybegreb som dækker et stadigt skiftende antal af underidentiteter så som transseksuel, transvestit, transfeminin, transmaskulin, nonbinær, genderfluid, genderquer etc. På mange måder er identiteten ”transkønnet” et typisk produkt af (den vestlige) senmodernitet.

Jeg kender ikke til nogen kultur, fortidig eller nutidig, som ikke har opereret med forskellige kønsroller for hhv. biologiske mænd og kvinder. Nogle ikke-vestlige kulturer har hhv. har haft sociale kategorier for biologiske mænd, og i sjældnere grad biologiske kvinder, der levede enten som det modsatte køn eller havde mulighed for at kombinere roller fra begge køn. Typisk var hhv. er denne sociale rolle knyttet til en seksuel rolle. F.eks. i form af at en biologisk mand får lov til at gå i kvindetøj og udføre kvindearbejde samtidigt med at vedkommende indtager den passive rolle i et analt samleje med en mand. Sådanne sociale kategorier eller hhv. et tredje (socialt) køn finder vi f.eks. i Indien og Pakistan (hijras) og Thailand (katois). Jeg kender ikke til noget eksempel på at man i sådanne ikke-vestlige kulturer har hævdet, at disse alternative sociale køn var identiske med de biologiske køn hvis rolle de helt eller delvist havde lov til at leve.

 

Transkønnede har en uhyggelig høj mordrate og selvmordsrate!

Der er ingen tvivl om, at mange transkønnede har det socialt og psykisk hårdt. Men det at man har det hårdt er ikke det samme som at man har ret. Det er derudover faktisk svært at sige noget med sikkerhed om hvordan transkønnede trives, da vi mangler sikker statistik som bygger på objektive data og ikke subjektive selvrapporteringer såsom dem man kan indsamle via spørgeskemaundersøgelser, især dem hvor deltagerne selv har meldt sig frem for at være repræsentativt udvalgte.

Der er dog blevet gjort et forsøg på at beregne mordraten for transkønnede og det for USA, for EU og for Brasilien. I alle tilfælde ser det ud til at transkønnede har en mordrate der ligger under den gennemsnitlige for hele befolkningen. Og hvis vi ser her på Danmark, så kender jeg ikke til noget eksempel på at nogen transkønnet er blevet myrdet.

Mht. selvmord så findes der mig bekendt kun en undersøgelse af sikre data, nemlig en svensk hvor man bl.a. så på selvmordsraten for transseksuelle der havde fået en kønsskifteoperation. Den var betydelig højere end for resten af befolkningen. Til gengæld har vi en dansk undersøgelse, der viser at lesbiske, der lever i registreret partnerskab, har en markant forhøjet selvmordsrate i forhold til gifte heteroseksuelle kvinder. Interessant nok har den ikke udløst noget nævneværdigt engagement i lesbiskes psykiske helbred og sociale situation.  Ældre enlige mænd har også en højere selvmordsrisiko end ældre enlige kvinder har, men betyder det dermed, at mænd er mere undertrykte end kvinder eller er der ikke tale om andre faktorer, der spiller ind?

 

 

 

Læs mere