Menu
Kategorier

Skrevet af den 30 jun, 2011 under Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Religiøse særhensyn eller retten til blufærdighed

Asmaa Abdol-Hamid blev aldrig nogen succes som
folketingskandidat, men hendes evne til at komme i medierne var og er fortsat
ganske fortræffelig. Nu er hun f.eks. kommet i medierne fordi hun afviste at
smide sin jakke i forbindelse med en sikkerhedskontrol i en lufthavn i Schweiz
hvorefter hun blev nægtet adgang til sit fly.  Asmaa Abdol-Hamid beskylder ifølge Politiken nu
myndighederne for diskrimination – bl.a. med henvisning til at man ikke gik ind
på hendes kompromisforlag om at tage jakken af bag en skærm.

Mht. argumentet om religiøs diskrimination ja så holder det
jo næppe al den stund, at alle jo øjensynligt skulle smide evt. jakker i
sikkerhedskontrollen og at ingen fik tilbudt at gøre det bag en skærm.  Diskrimination er det jo, hvis man nægtes de
samme rettigheder som andre får, f.eks. pga. ens religion. At man nægtes retten
til at blive fritaget fra at skulle følge de regler som alle andre skal følge
kan derfor ikke uden videre kaldes for diskrimination.  Muslimer der som alle andre skal smide jakken
i sikkerhedskontrollen bliver derfor lige så lidt diskrimineret som katolske
adoptionsbureauer, som får at vide, at de lige som andre adoptionsbureauer ikke
må afvise homoseksuelle par som adoptivforældre, bliver det.

Personligt har jeg det ikke særligt godt med alle de har
krav om at man skal fritages fra at følge de almindelige samfundsregler med
henvisning til ens religion. Det skal så ikke forstås som at jeg nu går ind for
at muslimske børn skal tvinges til at spise svinekød eller at muslimske kvinder
skal vælge mellem et job og deres evt. tørklæde.  Hensyntagen indenfor de generelle rammer for
vores sameksistens er nemlig ikke det samme som kravet om at blive fritaget fra
at skulle følge de regler som skal sikre disse. Men det undergraver
sammenhængskraften i samfundet hvis de almindelige regler for samfundets
borgere kun gælder for dem, der mener, at de er forenelige med deres religiøse
overbevisning.

Noget helt andet er, at vi i mine øjne savner en generel
diskussion af retten til blufærdighed, og det uanset ens religiøse
forestillinger. I en tid hvor der ellers er meget fokus på individets ret til
selvudfoldelse burde der også kunne findes løsninger til dem, der uanset årsag ikke
bryder sig om at skulle afklæde sig i det offentlige rum.

Læs mere

Skrevet af den 12 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Asmaa på talerstolen?

Der har i et stykke tid været stille omkring Asmaa Abdol-Hamid. Efter at hun i vrede gik på orlov fordi Enhedslistens Hovedbestyrelse havde vovet at give hende medansvar for partiets dårlige valgresultat har hun i det store hele forholdt sig tavs, hvad der måske har været en vis visdom forbundet med når man betænker hendes evne til at udtale sig uhensigtsmæssigt. Nu har Asmaa så været ude med riven mod det såkaldte Ældreråd i Vollsmose, hvor hun selv bor. Hun trækker en streg i sandet når de blander sig i hårde straffesager, udtaler hun til Politiken i anledning af anklagerne om at de skulle have ageret som selvbestaltede dommere i en sag om pædofili. Nu viser det sig imidlertid  at hele sagen var en medieand. Ældrerådet har ikke gjort noget som helst ulovligt. Ud over at denne her sag (endnu en gang) viser, at medierne er villige til at hoppe på enhver sag der kan fremstille landets muslimer i et dårligt lys så viser den også Asmaas ringe dømmekraft. Havde hun nemlig virkelig haft fingeren på pulsen så burde hun have vist at der ikke var nogen sag – og altså heller ikke behov for at slå nogle streger i noget som helst sand.

Nå, at Asmaas begavelse som fortaler for landets muslimer er begrænset er der sådan set ikke noget nyt i. Bemærkelsesværdigt er blot, at hendes trofaste støtter vedbliver med at kæmpe for deres Asmaa projekt. Således er der blevet oprettet en gruppe på Facebook  hvis mål er at få Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten til at tage orlov fra Folketinget så at hendes suppleant Asmaa Abdol-Hamid kan komme på Folketingets talerstol.

Nu kan man i sig selv undre sig over den manglende respekt for demokratiet der ligger i ideen om at Johanne, der dog fik betydeligt flere stemmer end Asmaa, skal overlade sin plads til sidstnævnte. Men man må endnu mere undre sig over den sensationelle politiske dumhed der ligger bag dette projekt – især når den forbindes med en frydefuld forventning om at se Pia Kjærsgaards sure fjæs når Asmaa bestiger Folketingets talerstol.

Hvis Pia nemlig beder aftenbøn så er jeg sikker på at hun på at hun på sine gamle populist knæ vil bønfalde de højere magter om at Johanne trækker sig så Asmaa kan komme i Folketinget.

Det burde jo egentligt synligt for enhver med politiske øjne i hovedet at regeringen og Dansk Folkeparti med lys og lygter leder efter nogle islam-emner så mediernes fokus kan være på den såkaldte værdikamp. Det er ikke er så mærkeligt fordi man indtil videre altid har vundet stemmer på at profilere sig i islamdebatten – og fordi man lige nu ligger med en vis legemes del i vandskorpen fordi man ikke aner hvad man skal stille op med den økonomiske krise. Regeringen og Dansk Folkeparti har desperat brug for emner der kan aflede befolkningens opmærksomhed fra krisen og den pris vi alle kommer til at betale for deres elendige økonomiske politik. Asmaa på Folketingets talerstol vil derfor være en foræring til regeringen og Dansk Folkeparti som de vil tage imod med kyshånd.

Eller sagt med andre ord: Hvis man vil have fire år mere med en borgerligregering der er i lommerne på Dansk Folkeparti så skal man kæmpe for Asmaa på Folketingets talerstol.

Læs mere