Når sorte feminister bliver beskyldt for at være TERF

 

Det er en hyppigt fremført påstand blandt intersektionelle feminister, at den radikalfeministiske kritik af den radikale transaktivisme er et hvidt projekt, altså noget der skulle stå i modsætning til de sorte feministers værdier og kampe.

Egentlig er det i sig selv en mærkværdig påstand. Jeg mener, hvorfor skulle sorte kvinder have nemmere ved at tro på påstanden om at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan end hvide kvinder? Hvorfor skulle sorte kvinder være mere blinde end hvide kvinder for hvordan kvindeundertrykkelsen basalt set handler om mænds forsøg på at kontrollere kvinders kroppe?

Og det er da heller ikke rigtigt, at kritikken af den radikale transaktivisme (som ikke skal forveksles med had til ganske almindelige transkønnede, der bare vil have lov til at leve deres liv i fred og ro), kun er noget der udgår fra hvide radikalfeminister. Der er talrige eksempler på at sorte feminister har sagt fra – og det backslash de er blevet mødt med er mindst lige så brutalt som det hvide radikalfeminister udsættes for.

Tag f.eks. Chimamanda Ngozi Adichie, en ung nigeriansk feministisk forfatter, som kæmper for kvinder og homoseksuelles rettigheder i sit hjemland Nigeria. Hun var faktisk populær blandt mange intersektionelle – men så fik hun lige sagt, at der efter hendes mening er forskel på at være transkvinde og biologisk kvinde, og så brød shit-stormen løs. Chimamanda Ngozi Adichie blev i den grad lagt for had i medierne og på nettet, for hvordan kunne hun vove at sige noget så åbenlyst transfobisk?!

Et andet eksempel er den ældre sorte lesbiske aktivist med arbejderklasse baggrund Linda Bellos, der hele sit liv har kæmpet mod racismen og homofobien i det England hun voksede op i. Hun ville samme med andre feminister deltage i et møde hvor man kritisk ville debattere de problemer for kvinder der vil opstå hvis den britiske regering får sit forslag om juridisk kønsskifte gennemført. Mødet blev udsat for massiv chikane fra radikale transaktivster, som faktisk endte med fysisk at overfalde en ældre hvid feminist. Da Linda Bellos hørte om det sagde hun, at hvis sådanne aktivister overfaldt hende, ville hun slå igen, ligesom hun som barn havde gjort når hun og hendes bror blev overfaldet at racister på Londons gader. Disse udtalelser var nok til at hun blev meldt til politiet og indkaldt til forhør! Og sidenhen er hun så blevet deplatformet fra Cambridge Universitet, som mener, at hun er for farlig en person til at man kan tillade hende at holde et oplæg for de studerende.

Et tredje eksempel er Facebook Gruppen Femmy Ma, som er for sorte radikalfeminister. Den er blevet mødt med en bølge af online chikane og forsøg på at få siden lukket af Facebook. Hvad er deres brøde? Nok grundlæggende set at de er radikalfeminister, men deres værste ”forbrydelse” var øjensynligt, at de har omtalt en transkvinde, der deltog i torturen, voldtægten og drabet på en 13-årig sort pige, som ”mand”…

Intersektionelle feminister er når det kommer til stykket farveblinde. Kritiserer du den radikale transaktivsme bliver du ubarmhjertigt ekskluderet og chikaneret – og det uanset din hudfarve.