Muslimerne, de homoseksuelle og Cepos

Det er glædeligt, at langt de fleste borgere med rødder i muslimsk dominerede lande er imod en kriminalisering af homosex.

”Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet” lyder en overskrift i Kristeligt Dagblad fra den 21.3.2009 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317741:Danmark–Hver-fjerde-muslim-vil-forbyde-homoseksualitet ) Overskriften hentyder til en undersøgelse foretaget i 2007 af Danmarks Statistik for den borgerlige tænketank Cepos.

1746 indvandrere og efterkommere fra muslimske lande var blevet spurgt om de mente, at ”lovgivningen burde forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet”. Blandt førstegenerationsindvandrerne svarede 33 procent ja og 67 procent svarede nej. Blandt efterkommerne svarede 27 procent ja og 73 procent svarede nej. Tager man indvandrere og efterkommere under ét bliver det til 28 procent ja, 65 procent nej samt syv procent der svarer ”ved ikke”.

En kontrolgruppe bestående af 1028 etniske danskere blev stillet samme spørgsmål, og blandt dem var 3 procent for en sådan lovgivning, mens 97 procent var imod.

Set i lystet af at debatten om islam og homoseksualitet ellers let ender i påstanden om at vi om føje år vil se homoseksuelle blive stenet på gadehjørnerne fordi muslimerne da vil have overtaget magten i Danmark og indført sharia, ja så er Cepos undersøgelse faktisk ganske positiv. Det er et klart mindretal blandt indvandrerne fra de såkaldte muslimske lande samt deres efterkommere, der vil forbyde homosex, og det at antallet af homosexforbudstilhængere blandt efterkommerne er endnu lavere, viser, at udviklingen klart går i den rigtige retning.

Derfor havde overskriften også kunnet hedde ”Langt de fleste muslimer er imod at forbyde homosex”, for det er jo det som undersøgelsen viser. Det at man fokuserer på den klare minoritet, der vil forbyde homoseksuelle at ”dyrke” deres seksualitet, viser tydeligvis at Cepos hhv. Kristeligt Dagblad vil fremstille de danske muslimer som et problem for homoseksuelle hhv. vise, hvor dårligt integrerede muslimerne er, helt i tråd med en anden undersøgelse fra Cepos, der lagde op til, at de danske muslimer er imod ytringsfriheden. I begge tilfælde har man også tydeligvis valgt at vendte med at offentliggøre undersøgelsen, hvad kunne tyde på at man er ude efter at lade ”bomben sprænge” på det mest gunstige tidspunkt.

Også selve undersøgelsen er på mange måder problematisk hhv. mangelfuld. Det er f.eks. lidt mærkeligt, at man blandt hhv. førstegenerationsindvandrerne og efterkommerne har 100 procent, der enten svarer ja eller nej, mens man når man lægger de to tal sammen får 93 procent, der svarer ja eller nej og så 7 procent, der svarer ”ved ikke”. Hvor kommer de 7 procent fra?

Men ser vi bort fra at der øjensynligt er noget kludder i matematikken, så er der generelt noget problematisk ved på denne måde at lade indvandrere og deres efterkommere fra de såkaldte muslimske lande på den ene side, og så etniske danskere på den anden side fremstå som klare og homogene grupper. Hermed overser man, at man godt kan komme fra et såkaldt muslimsk land uden at man er muslim, ligesom man kan være etnisk dansker og muslim. Det er også problematisk at slå indvandrere og deres efterkommere fra en række muslimsk dominerede lande sammen til en gruppe, selvom det meget vel kan være forskelligt hvordan man ser på homoseksuelle alt efter om man kommer fra Tyrkiet, hvor homosex ikke er forbudt, eller fra Pakistan, hvor sådant er forbudt. Det kunne unægtelig også være interessant om undersøgelsen havde set på faktorer som de adspurgte indvandreres og deres efterkommeres køn, klassebaggrund, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Ligesom det også have været interessant at få lidt mere baggrundsinfos om de 3 % af de etniske danskere, der mener, at homosex burde være forbudt. Med andre ord, undersøgelsen lægger op til at den afgørende faktor for hvordan man ser på homoseksuelle er ens antagede religiøse overbevisning, men så simpelt er det næppe.

Når det så er sagt, så er det naturligvis uacceptabelt, at der findes mennesker, der mener, at homosex skal forbydes. Det viser, at der stadigvæk er brug for et LBL, der ikke blot kæmper for juridiske rettigheder for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, men også mod fordomme rettet mod os.