Den kristne Allah

Det er i de senere dage kommet til flere kirkeafbrændinger i det muslimsk dominerede Malaysia. Årsagen til denne vold er at både regeringen og radikalt muslimske grupper er stærkt fortørnede over, at kristne borgere i Malaysia omtaler Gud som ”Allah”.

Grundlæggende set er den malaysiske regerings og de malaysiske ekstremisters vrede meningsløs. ”Allah” betyder ”Gud” og er altid blevet brugt af arabisktalende kristne om deres Gud. Men ikke nok med det. Den malaysiske regering og dens støtter blandt muslimske ekstremister har ingen ret til at blande sig i hvad de kristne kalder Gud. Hvad man kalder sin Gud er et internt teologisk anliggende som ingen regering eller religiøst udenforstående har krav på at få ændret. Også indenfor traditionel sharia har de kristne, der lever i den muslimske verden, ret til internt selvstyre så længe, at de ikke sætter sig op mod det muslimske styre.

Det der sker i Malaysia lige nu kan ses som et led i en generel udvikling i den muslimske verden, hvor den ikke ubegrænsede men dog forhåndenværende beskyttelse, som kristne har krav på i den muslimske verden i henhold til Koranen og traditionel sharia, bliver eroderet væk af en radialmuslimsk fanatisme.

Siden imperialismens tid har der været en tendens i den muslimske verden til at se de lokale kristne som repræsentanter for Vesten. Og især i de senere årtier er de lokale kristne i stigende grad blevet mål for terrorangreb, hvis mål tydeligvis er at fordrive dem eller tvinge dem til at konvertere til islam. De lokale kristne er ofre for en radialmuslimsk vrede over de reelle og de indbildte overgreb som USA og dets allierede udsætter verdens muslimer for. En udvikling der forstærkes af, at USA og Co. ikke selv gør noget for at hjælpe de kristne som bliver ofre i denne konflikt, ja end ikke synes at tage problemstillingen i betragtning når alliancer indgås eller krige føres. At kristne f.eks. havde bedre vilkår i Saddam Husseins Irak end i NATO landet Tyrkiet spillede tydeligvis ingen rolle for George Bush eller Tony Blair.

Ligesom vi i Vesten kan opleve en stigende frygt for og had til de lokale muslimer kan vi i den muslimske verden oplevede et stigende had til og en voksende aggression mod de lokale kristne. Med mindre at regeringerne i både vesten og den muslimske verden begynder at forstå, at populistiske forslag og tiltag, der fremmer dette had, ødelægger sammenhængskraften i samfundene, kan man frygte det værste for fremtiden.