Den katolske kirke og holocaustbenægterne
Det har vagt en vis mediemæssig opmærksomhed, at Vatikanet har besluttet at ophæve ekskommunikationen af nogle katolske traditionalistdiske biskopper. At Vatikanet hermed forsøger, at få nogle biskopper, og ikke mindst disse biskoppers menigheder, tilbage i varmen efter at man havde måttet ekskommunikere dem fordi de i modstrid med en klar ordre fra Pave Johannes Paul II havde ladet sig vie af den skismatiske biskop Lefebvre ville næppe vække den helt store interesse udenfor katolske kredse. Det er i øvrigt slet ikke nyt, at Vatikanet gør alt hvad man kan for at få disse hyperkonservative katolikker tilbage igen i kirkens fold.
Hvad der unægtelig har skabt opmærksomhed er imidlertid det forhold, at en af disse biskopper, Richard Williamson, er en holocaustbenægter. På http://www.youtube.com/watch?v=YHhdBzPH_zM kan man se hvordan han påstår, at der ikke var gaskamre i de tyske koncentrationslejre og at der ikke omkom mere end 200.000-300.000 jøder under 2. verdenskrig. (Det er i øvrigt ikke ualmindeligt, at holocaustbenægtere kommer med lignende påstande om antallet af jødiske ofre under krigen.)
Lad det være sagt med det samme: Richard Wiliamson har ikke fået sin ekskommunikation ophævet fordi han benægter holocaust og ikke vil tage afstand fra antisemitisme. Han og de andre biskopper er blevet eks-ekskommuniceret fordi Pave Benedikt med denne gestus håber på at få ham og hans hyperkatolske åndsfæller tilbage igen i kirkes fold. Dertil må man bemærke, at når katolikker af den liberale støbning bliver ekskommuniceret så får de ganske tydeligt besked på, at de betingelsesløst skal underkaste sig den katolske kirkes lære og Pavens diktat, hvis de vil gøre sig håb om at få lov til at gå til nadver igen i katolske sammenhænge. Men i forhold til højreafvigerne, altså de katolikker, der står afvisende overfor det 2. Vatikanskoncils bestemmelser, f.eks. mht. reformen af liturgien eller accepten af religionsfriheden, ja så har Vatikanet altid været villig til at strække sig helt utroligt langt. Det er da også typisk, at Richard Williamson og hans bispekollegaer i sin tid ikke blev ekskommuniceret pga. deres afvisning af det 2. Vatikankoncil men fordi de lod sig vie til biskopper uden at have Pavens tilladelse hertil, en handling der automatisk udløser en ekskommunikation.
Ophævelsen af Richard Williamsons ekskommunikation viser, at Pave Benedikt ikke mener, at det at være en holocaustbenægter i sig selv gør en til så dårlig en katolik at man ikke kan modtage nadveren. Havde Richard Williamson f.eks. udtalt sig til fordel for homoægteskaber, ja så havde det været utænkeligt at han fik sin ekskommunikation ophævet da en sådan stillingstagen udløser ekskommunikation. Eller med andre ord, den katolske kirke går ikke ind for holocaustbenægtelse, ligesom den f.eks. heller ikke går ind for dødsstraf, men den straffer ikke de katolikker, der her afviger fra den katolske kirkes officielle holdning. I modsætning til spørgsmål som f.eks. homoseksuelles rettigheder eller abort så hører holocaustbenægtelse ligesom accepten af dødsstraf til områder, hvor den katolske kirke accepterer afvigende holdninger blandt de troende. Hvad igen viser, hvad den katolske kirke virkelig synes er et etisk problem og hvad man kan leve med.
Mon ikke den overbærende holdning til antsemitisme og holocaust benægtelse skyldes, at kirken tidligere var præget af modvilje imod jøderne? De “troløse jøder” som de blev kaldt i en tidligere liturgi. Det har også før været sådan, at en mand af jødisk herkomst, men kristen, ikke kunne optages i jesuitterordenen. Martin Luthers reformkirke havde i fortiden en lignende holdning.
På denne dag, holocaust mindedagen, er det nok af betydning, at vi som kristne bestyrker hinanden i erkendelsen af, at jøderne er vore brødre og søstre, af samme stamme som vor Frelser Jesus Kristus. Vi er alle den himmelske Faders børn og Jesu Kristi medarvinger. Om dem kan vi i sandhed sige med digteren Ingemann – “Til samme himmel går vor gang adskilles end vort spor”
Selvfølgelig er det totalt usmageligt og til at blive dårlig over at nogen benægter holocaust.
Men mon ikke vi selv overser vores eget danske holocaust? Hvormange aborter er det ikke blevet til gennem tiden siden aborten blev tilladt. Et par hundrede tusinde eller har vi passeret en 1.000.000 allerede?
Er dette måske en benægtelse af holocaust?
http://www.youtube.com/watch?v=DR01eRxfigI&feature=channel
Pavens tale på Holocaust Memorial Day 2009
Det er smagløst at ville sammenligne holocaust og abort – jøder er mennesker, der kan der slet ikke være nogen tvivl om, men om et foster, især indenfor de første uger, er et menneske, det er altså en helt anden sag.
Og nej, Paven er ikke nogen holocaust nægter, det har jeg heller ikke påstået. Men bemærk, at Paven ikke kommer ind på de kristne rødder til den antisemitisme, der fik sit højdepunkt med holocaust, i stedet får han holocaust til at hænge sammen med den “gudsløse nazisme”. Og at svaret på holocaust er Kristi Kors er næppe ej heller et svar, som de fleste jøder vil kunne bruge til så meget.
Kære Karen M. Larsen,
Hvorfor er et foster (“især inden for de første uger”) ikke et menneske?
Hvis et foster ikke er et menneske, hvad er det så? Et dyr? Eller hvordan skal et foster kategoriseres?
Hvornår indfinder det nådens øjeblik sig, hvor fosteret forvandles til et menneske? Sker det først ved fødslen? Hvis det sker før fødslen, hvordan afgøres det så, hvor præcis i fosterets udvikling, at forvandlingen til menneske sker?
Hvordan afgøres det, at et foster ikke er et menneske? Hvem besidder evnen og autoriteten til at afgøre, at et foster (“især inden for de første uger”) ikke er et menneske? Hvilke lægefaglige, religiøse og/eller politiske kvalifikationer skal en sådan autoritet være i besiddelse af? Og er denne afgørelse behæftet med en absolut sandhed, som ikke kan modsiges?
Til sidst: forstår du, at der er folk, som har svært ved at skille abort fra andre historiske eksempler på “afskaffelse” af uønsket liv (jøder, åndssvage etc.)? Og kunne du uddybe og præcisere, hvorfor det “er smagløst at ville sammenligne holocaust og abort”? Hvorfor er det lige præcis “smagløst”? Og er glosen “smagløs” udtryk for respekt og dialogvillighed over for abortmodstandere?
Alt godt
Peter
Mht. sammenligningen mellem abort og holocaust så er den meget smagløs fordi den reelt set bagateliserer holocaust – der er blevet foretaget langt mere end 6 millioner aborter i de seneste årtier – så i den forstand bliver holocaust jo den rene dråbe i havet, hvis abort kan ligestilles med drab på mennesker. Ekstra belastende ved denne sammenligning er imidlertid, at abort i henhold til jødedommen ikke kan ligestilles med et drab (se http://www.religioustolerance.org/jud_abor.htm ) – når man altså ligestiller abort med holocaust så påstår man med andre ord, at folkedrabet på jøderne er at sammenligne med en handling, som i henhold til jødisk etik ikke er noget drab. Det opfatter en del jøder af forståelige årsager som meget krænkende og har derfor frabedt sig sådanne sammenligninger. Se http://www.adl.org/media_watch/newspapers/20060319-Lexington+Herald+.htm & http://www.adl.org/PresRele/asus_12/3265_12.asp
Når kristne abortmodstandere altså forsætter med sådanne sammenligninger, også efter, at jøderne har frabedt sig dem, så gør de det fordi de de facto har bemægtiget sig holocaust fra jøderne og bruger begrebet i en sammenhæng, som er helt forkastelig i jødisk sammenhæng – på samme måde som når visse grupperinger her landet sammenligner Israels fremfærd i Gaza med holocaust… Så meget for respekten og dialogvilligheden…
Kære Karen M. Larsen,
Kunne du ofre lidt tid på at svare på mine spørgsmål? Det burde være let for dig, da du jo virker så skråsikker i din sag. Og det er helt enkle og klare spørgsmål uden dikkedarer. Det må du da kunne klare. Tak.
Alt godt
Peter
Jeg har svaret på hvorfor jeg synes, at det er usmageligt at sammenligne holocaust og abort – mht. hele abortdebatten så vil jeg ikke ind på den her fordi den jo lige præcis er en afsporing i forhold til emnet. Men jeg vil se om jeg kan få lavet et blogindlæg om abort.
Kære Karen M. Larsen,
Du har endnu ikke svaret konkret på mine spørgsmål. I stedet har du givet et “politikersvar” (=udenomssnak). Du undergraver i mine øjne din egen troværdighed ved ikke at svare på mine enkle spørgsmål:
Hvis et foster ikke er et menneske, hvad er det så? Et dyr? Eller hvordan skal et foster kategoriseres?
Hvornår indfinder det nådens øjeblik sig, hvor fosteret forvandles til et menneske? Sker det først ved fødslen? Hvis det sker før fødslen, hvordan afgøres det så, hvor præcis i fosterets udvikling, at forvandlingen til menneske sker?
Hvordan afgøres det, at et foster ikke er et menneske? Hvem besidder evnen og autoriteten til at afgøre, at et foster (“især inden for de første uger”) ikke er et menneske? Hvilke lægefaglige, religiøse og/eller politiske kvalifikationer skal en sådan autoritet være i besiddelse af? Og er denne afgørelse behæftet med en absolut sandhed, som ikke kan modsiges?
Alt godt
Peter
Jeg har svaret på dine spørgsmål her http://karenmlarsen.kristenblog.dk/abort-post2905
I forbindelse med dette blogindlæg er du velkommen til at komme med de kommentarer du vil. Flere af dine abortkommentarer under denne blogs emne vil blive fjernet – jeg mener det alvorligt når jeg siger, at sammenligningen mellem holocaust og abort er en dybt krænkende sammenligning.
Hvis man mener at et menneskes menneskelighed og menneskeværd er noget, der er en del af selve befrugtningen, så må man vel også se på abort som en slags menneske-mord.
En logisk konsekvens heraf må så være at man betragter de mange tusinder aborter, der hvert år foretages, som en art folkedrab.
Jeg bryder mig heller ikke om sammenligningen mellem et bestemt historisk folkedrab (Holocaust) og abort, fordi det skævvrider debatten. Sådan som jeg forstår abortmodstanderforeningerne vil jeg foreslå dem at bruge ordet “folkedrab” i stedet for.