Menu
Kategorier

Skrevet af den 25 jan, 2020 under Lgbt | 0 kommentarer

Kvindehuset er et lukket land for lesbiske

 

Der var i oktober måned 2019 en vis røre omkring det forhold, at en gruppe radikale transkaktivister vha. en fysisk blokade forhindrede en mindre gruppe ældre lesbiske kvinder fra Facebook gruppen ”Lesbiske Feminister” i at afholde et internt møde i Kvindehuset i København. Disse radikale transkaktivister var utilfredse med at Kvindehuset havde givet Lesbiske Feminister adgang til at bruge Kvindehuset da de mente, at gruppen er transfobisk, da Lesbiske Feminister har defineret sig som en gruppe for biologiske kvinder, der er til andre biologiske kvinder. Efterfølgende besluttede Kvindehusets husmøde at de facto sanktionere de radikale transaktivisters aktion i og med at man udelukkede Lesbiske Feminister fra at bruge kvindehusets lokaler selvom de, allernådigst, godt må bruge huset som privatpersoner.

Sidenhen har der været stille om sagen, i og med at Lesbiske Feminister har forsøgt, i al stilhed og fredsommelighed, at få Kvindehuset til at ændre sin beslutning. Kvindehuset har imidlertid ikke været villig til at ændre sin politik og derfor har Lesbiske Feminister nu, under protest, valgt at kaste håndklædet i ringen og har officielt opgivet at få lov til at bruge det Kvindehus som flere af dem som unge kvinder faktisk var med til at få grundlagt. Dette fremgår af et brev som Lesbiske Feminister har skrevet til Kvindehuset og som jeg citerer i sin ordlyd her:

”Kære Kvindehus, kære Husmøde

For nuværende opgiver Lesbiske Feminister at møde op til Husmøde for at forklare vores position.
Der er for få af de fremmødte på de seneste husmøder, der har bakket op om vores aftale med et tidligere Husmøde om at kunne booke lokaler ad hoc, til at det giver mening at stille op.
Desuden mener vi, at den tvungne udelukkelse, vi blev udsat for og den sindelagskontrol, der nu er lagt op til, er groft diskriminerende.

Vi ville gerne være i Kvindehuset, holde møder og bidrage til liv i Huset. Det var tænkt ud fra vores, syntes vi selv, indlysende tilhørsforhold til Huset.
Som feminister der var med til at besætte de første huse og bygge kvindebevægelsen og Lesbisk Bevægelse op – og i øvrigt som tidligere medlemmer af Kvindehusets kvinderådgivninger og andre af husets grupper – så vi os som selvskrevne.
Nu er vi så til vores forbløffelse uvelkomne som gruppe i version 4.0 eller 5.0 af Kvindehuset.

Det er svært at forstå og sluge, at Husmødet vælger at ekskludere os som gruppe, fordi andre er blevet inkluderet.
Det er svært at forstå at, at Husmødet gør dét i stedet for at kræve, at vi skal respektere hinanden og sameksistere i Huset og dermed hylder princippet om inklusion og lige værdighed.
Det er svært at forstå, at Kvindehuset vælger at lade stå til, når aktivister vælger at bruge deres adgang til Kvindehuset som kampplads for en “kamp”, der for det meste er begrundet i løse rygter, netspøgelser og fordomme.
Og ja, det er rigtigt, at Lesbiske Feminister består af kvinder, der er er lesbiske kvinder og ikke transkvinder. Men vi har aldrig haft til hensigt at ændre Kvindehusets transinklusive politik.

Det er lovligt at samles med ligesindede. Og det er lovligt at ytre sig indenfor injurie- og straffelovens rammer. Den ret vil vi altid benytte os af.
Om det egentlig, i henhold til Kvindehusets kontrakt med Københavns Kommune, er lovligt at udelukke Lesbiske Feminister som gruppe, er derimod et godt spørgsmål. Eftersom der ikke står en definition af “lesbisk” – eller “kvinde” for den sags skyld- i kontrakten, må vi antage, at definitionerne skal ses i henhold til sædvane.

For ikke at skade Kvindehuset og dets fortsatte eksistens har vi valgt at holde meget lav profil i det offentlige rum. Selv om vores kærlighed er lidt rusten for tiden, mener vi, at det er vigtigt, at Kvindehuset eksisterer, og at kvinder har et sted at mødes. Vi synes, det er ærgerligt, at I har valgt at lukke Kvindehusets Facebookside, og at I bøjer jer for den radikale kvindefjendske (trans)aktivismes fremmarch i Vesten, og for dens militante antidemokratiske kampmetoder og ideologier.

Vi synes selvfølgelig, at det er en ekstrem dum situation både for os og Kvindehuset, som heller ikke giver os den store lyst til at komme i huset.
Vi er kede af udviklingen, for den er et led i en farlig og bekymrende udvikling. Konsekvensen kan blive, at der ikke kan kæmpes for kvinders rettigheder hverken som biologisk og/eller socialt køn. Og vi er rigtig kede af ikke længere at være velkomne og føle os hjemme i Kvindehuset.”

 

Det er forståeligt, at Lesbiske Feminister ikke orker denne ulige kamp mod den åbenlyse uretfærdighed at de som lesbiske i klassisk forstand og som gamle rødstrømper er forment adgang til at bruge lokaler i det kvindehus som flere dem selv har været med til at grundlægge. Men spørgsmålet er om vi andre bare skal acceptere, at det er den radikale transaktivisme, der i dag sætter rammerne for hvem der har lov til at bruge Kvindehuset. Det er jo grotesk, at man i ramme alvor mener, at det er udtryk for transfobi, altså en hadefuld indstilling til transkønnede, hvis man som lesbisk kvinde definerer sig selv som en biologisk kvinde, der er til andre biologiske kvinder.  Kvindehusets officielle politik overfor Lesbiske Feminister er intet mindre end en dæmonisering af den klassiske lesbiske identitet og en bastant afvisning af at kvinder har lov til at definere deres eget køn ud fra deres egen levede kropslige erfaring.

Kvindehuset modtager økonomisk støtte fra Københavns Kommune. Det er derfor oplagt at rette henvendelse til Københavns Kommune og spørge rette vedkommende, hvordan man ser på at et hus, der modtager støtte fra kommunen, fører en kvindefjendsk og homofobisk ekskluderingspolitik overfor Lesbiske Feminister.

Læs mere

Skrevet af den 10 feb, 2019 under Lgbt | 2 kommentarer

Skal det være kriminelt at tage udgangspunkt i biologisk køn?

 

Enhedslisten har den 15.1.2019 fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at køn, kønsidentitet og kønsudtryk skal tilføjes loven om hadforbrydelser, der lige fortiden kriminaliserer den der truer, forhåner eller nedværdiger personer pga. deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Umiddelbart lyder det jo rimeligt nok, for selvfølgelig skal det ikke være tilladt at true transkønnede (som reelt er dem som skal dækkes af denne tilføjelse til loven) med f.eks. vold. Problemet er bare, at man ikke skal have beskæftiget sig særligt længe med den radikale transaktivisme for at have erfaret, at man her har en meget bred forståelse af hvad der er transfobisk, dvs. hadefuldt i forhold til transkønnede. Udsagn så som ”en penis kan ikke være et kvindeligt kønsorgan” eller ”mænd kan ikke blive gravide” er for radikale transaktivister udtryk for transfobi, altså hadefuld tale rettet mod transkønnede. Det samme er udsagn så som ”transkvinder skal ikke have lov til at konkurrere mod biologiske kvinder indenfor sporten” eller ”som lesbisk er jeg kun interesseret i andre biologiske kvinder”. Faktisk er brugen af selve udtrykket ”biologisk kvinde” nok til at man stemples som transfobisk. Og så taler vi slet ikke om hvordan man ser på dem der formaster sig til at omtale transkvinder som ”mænd”. I England er en mor f.eks. for nyligt blevet arresteret af politiet for øjnene at sine to små børn og smidt i varetægtsfængsel i 7 timer fordi hun havde omtalt en transkvinde som en mand, ligesom opklæbningen af stickers med udsagnet ”kvinder har ikke penis” bliver efterforsket som hadforbrydelser. Andre britiske debattører har oplevet, at politiet har ringet til dem og advaret dem om at fortsætte med at udtrykke sig kritisk overfor den radikale transaktivisme i offentligheden. ”Fejlkønning” af transkønnede og ”deadnaming” (brugen af det navn en transkønnet fik tildelt ved fødslen) er i dag allerede nok til at man kan blive smidt af Twitter eller sat i ”Facebook fængsel”.

Om Enhedslisten ønsker sådanne britiske tilstande her i landet er det ikke godt at vide. Men partiets folketingsmedlemmer burde ikke være uvidende om hvor omfattende ”transfobi” bliver fortolket i dag og at deres beslutningsforslag lægger op til at blive misbrugt af radikale transaktivister.

Man kan selvfølgelig håbe på, at danske domstole ikke vil dømme folk der f.eks. giver udtryk for den overbevisning, at der kun findes to køn eller som mener, at man som lesbisk har lov til sige, at man ikke er til personer født med en penis også når disse selv ser sig som lesbiske.

Men nu behøver man ikke at få folk dømt for påstået hadefuld tale for at lovændringen vil have en effekt. Alene angsten for at blive kontaktet eller ligefrem arresteret af politiet og eventuelt trukket igennem en retssag vil være nok til at mange ikke længere vil turde sige fra overfor den radikale transaktivismes nysprog og dens angreb på enhver der ikke bakker 100 procent op omkring dens forståelse af køn og seksualitet. Allerede nu har radikale transaktivister lavet computerprogrammet ”Shinigami Eyes” der markerer blogs, hjemmesider og personlige Facebookprofiler med rødt hvis brugere af programmet har rapporteret at disse er transfobiske. Det er oplagt, at radikale transaktivister ville kunne bruge dette program til massiv chikanemæssige politianmeldelser af ”kønskættere” hvis Enhedslistens beslutningsforslag skulle blive vedtaget af Folketinget.

Dermed være ikke sagt, at transkønnede ikke skal kunne beskyttes lovgivningsmæssigt mod reelle trusler mfl., men så længe de radikale transaktivister udlægger ethvert udsagn om at biologisk køn findes og spiller en rolle som hadefuld tale rettet mod transkønnede, vil Enhedslistens beslutningsforslag åbne døren for et uhørt angreb på ytringsfriheden, ja på enhver saglig og fakta orienteret offentlig samtale om køn. Lovændringen vil kunne blive brugt til omfattende chikane mod radikalfeminister (hvoraf en del ironisk nok stemmer på Enhedslisten), men også mod forskere og alle andre, der ikke deler forestillingen om at køn ikke udelukkende handler om kønsidentitet.

 

Læs mere

Skrevet af den 23 dec, 2018 under Lgbt | 3 kommentarer

Hvad er en kvinde?

 

Et af det senmoderne samfunds kendetegn er, at der ikke længere er noget, der er givet, men at alt i stedet står til debat. Hver enkelt af os er tvunget til at navigere i et farvand hvor der hverken er fastlagte landemærker eller én veldefineret rute at følge. Vi må finde vores egen vej. Og det er jo på mange måder godt. Jeg er f.eks. glad for at jeg ikke behøver at leve som en hjemmegående husmor gift med en mand, sådan som min mor gjorde det da jeg var barn. Det er vigtigt, at ingen skal pålægges nogle kønsroller som de ikke kan genkende sig selv i men i stedet her frihed til at leve sådan som det passer dem bedst.

Men i dag er det ikke længere bare kønsrollerne, som vi selv kan vælge og sammensætte. Nej, nu er det selve vores køn som vi selv skal definere. Kønnet er i de sidste år blevet løsrevet fra at handle om vores kropslige udgangspunkt og er i stedet blevet til en selvdefineret identitet. Der er personer, som er født med en penis, men som insisterer på at de er kvinder. Der er personer, der menstruerer, men som insisterer på at de er mænd. Der er personer, der hævder, at de hverken er mænd eller kvinder, men i stedet er nonbinære. At være transkønnet er det nye sort og medierne har kastet sig over emnet med stor begejstring. Men som så ofte, så er der langt mellem de journalister der faktisk tør stille kritiske spørgsmål i stedet for bare at agere mikrofonholdere.

Hvad jeg i hvert fald endnu ikke har set, er en journalist, der tør stille de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være en mand hhv. en kvinde? Når du siger, at du er en transkvinde og ikke en mand – hhv. en transmand og ikke en kvinde – eller at du hverken er en mand eller en kvinde – hvad er det så som du ikke er?

Nu har jeg i flere år deltaget i debatten om køn og kønsidentitet på Facebook, hvor den er ganske intens især blandt feminister. Min erfaring er, at det typisk påstås, at man f.eks. er en kvinde ”hvis man føler, at man er en kvinde”. Spørger man så hvad det vil sige at føle sig som en kvinde, får man svaret: ”at føle sig som en kvinde vil sige, at man identificerer sig som en kvinde”. Spørger man dernæst hvad det sige at identificere sig som en kvinde, får man svaret: ”at identificere sig som en kvinde vil sige at man føler sig som en kvinde”. Det nyeste skud på stammen er dog, at det hævdes, at man er en kvinde hvis man siger, at man er en kvinde – og en kvinde er en person, der siger, at vedkommende er en kvinde. Det er jo en logik der svarer til at hævde, at indholdet af en krukke hvorpå der står ”salt” per definition er salt – og at salt er det der befinder sig i krukker hvorpå det står ”salt”. Denne logik overgås sådan set blot af dem, der simpelthen siger, at ”transkvinder ER kvinder – det står ikke til debat!”. Det er unægteligt en klog strategi at afvise at debattere det som man tydeligvis ikke har nogle rationelle argumenter for. Virker det ikke kan man så altid holde sig for ørene og skrige ”transfobi”!!! Angreb er jo som bekendt det bedste forsvar. Men ser man bag om alle afledningsmanøvrerne, cirkelslutningerne og de personlige angreb så må man sådan set bare konstatere, at det grundlæggende spørgsmål ikke er blevet besvaret: hvis køn ikke handler om vores kropslige udgangspunkt – om vores medfødte reproduktive potentiale – hvad er køn da? Er man en kvinde fordi man har en udefinerbar følelse som man fortolker som en kvindes følelse? Er man en mand fordi man meget gerne vil ses og anerkendes som en mand? Hvad vil det i det hele taget sige at være noget? Er man f.eks. lige så gammel som man føler sig?  Er jeg per definition den jeg gerne vil være?

Nu må folk efter min mening mene og føle om sig selv hvad de vil. Selvfølgelig har transkvinder ret til at identificere sig som kvinder – hvad de så end mener med det. De har lov til at mene, at deres medfødte penis er et kvindeligt kønsorgan ligeså vel som transmænd, der er gravide, har lov til at mene, at de er gravide mænd. Problemet opstår når den enkeltes subjektive selvforståelse bliver til en norm som andre objektivt skal bøje sig for. Så får vi nemlig krav om at myndighederne generelt skal omtale mødre som ”den fødende forældre”, og krav om at personer med en penis skal have lov til at nøgenbade sammen med kvinderne. Så får vi krav om at personer født med en mands krop skal have lov til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor sportens verden. Man må mene om sig selv hvad man vil – men man må ikke pådutte andre ens holdninger, heller ikke om en selv.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 12 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Er det transfobisk selv at ville definere sin egen seksualitet?

 

Ehm Hjorth Miltersen (EHM) reagerer i et debatindlæg i Information fra den 12.12.2018 på min kronik i samme avis fra den 30.11.2018.

EHM lægger ud med at sætte spørgsmålstegn ved min påstand om at lesbiske udskammes når de ikke vil have sex med personer født med en penis også når disse definerer sig som kvinder. En sådan udskamning er EHM nemlig ikke selv støt på. Men måske EHM i så tilfælde skulle kigge forbi Informations Facebookside og se på debattråden under min kronik og få syn for sagen.

EHM mener, at jeg er transfobisk fordi jeg ”fejlkønner” unge transmænd og kalder dem for kvinder. Men EHM beskriver selv hvordan lesbiske kan finde ud af at de er transmænd eller nonbinære og hvordan der er transkønnede, der finder ud af at de er kønsrolleafvigende lesbiske. Der er med andre ord tale om en gråzone mellem forskellige måder at definere grundlæggende set samme oplevelse af at være født med en kvindes krop men ikke kunne genkende sig selv i rollen som ”normal” heteroseksuel og ”feminin” kvinde. Hvis det er transfobisk, at betegne unge lesbiske, der omdefinerer sig selv som transkønnede, som ”kvinder”, så er det vel også homofobisk, at omtale unge transkønnede, som omdefinerer sig selv til lesbiske kønsrolleafvigende kvinder, som ”transkønnede”? Eller måske man bare skulle lade være med at råbe ”fobi!” hver gang nogen fortolker virkeligheden anderledes end man selv gør?

EHM mener at havde gennemskuet mig – jeg skriver om seksuel udskamning af lesbiske kvinder men mit egentlige mål skulle være et transfobisk angreb på transkvinder. EHM har øjensynligt ikke forstået, at man ikke kan definere hvad det vil sige, at være lesbisk, hvis man ikke også kan definere hvad det vil sige, at være en kvinde. Jeg definerer mig som lesbisk fordi jeg er en biologisk kvinde der er til andre biologiske kvinder. Det er sådan jeg forstår min seksualitet. Andre har selvsagt lov til at definere ”lesbisk” på anden vis. Men hverken EHM eller andre har lov til at pådutte mig en forståelse af mit køn og min seksualitet som jeg ikke kan genkende mig selv i.

Og ja, transkvinder er ikke biologiske kvinder selvom EHM påstår det modsatte. Mennesker er pattedyr, og alle pattedyr er delt op i hanner og hunner (og så enkelte individer som ikke kan placeres entydigt i en af disse to kategorier). Hunpattedyr er født med en vagina og ikke med en penis. Det er også derfor, at du skal være født med en penis, for kunne være en transkvinde. Dette hører med til at være en transkvinde og ændrer sig ikke ved hvad man så siden hen stiller op med denne penis.

Sidst taler EHM om ciskønnede kønsnonkonforme personer. Måske det skyldes, at EHM ikke ved hvad ”ciskønnet” betyder? I hvert fald ser det ud til at EHM trækker på det binære modsætningspar ”transkønnet” og ”ciskønnet” og ikke har fattet, at der altså findes mennesker, der som undertegnede ikke kan genkende sig selv i en af disse to kategorier og derfor venligt men bestemt vil have sig frabedt at få dem påduttet i det store LGBT+++ fællesskabs hellige navn.

 

 

Læs mere