Omskæring af drengebørn
I de nazistiske arbejdslejrer i Polen var det praksis, at vagterne dræbte ethvert barn som måtte blive født af de jødiske fanger. Det var
imidlertid lykkedes en jødisk kvinde i en sådan lejr at holde sin graviditet skjult. Men kort tid efter, at hun har født en lille dreng, løber hun rundt i lejren og råber: “Er der nogen, der har en kniv?” En fange siger, “nej, men jeg har et glasskår”. “Giv mig det!”, siger kvinden.
Hun griber glasskåret og omskærer sin lille søn. Dernæst overgiver hun helt roligt sit lille drengebarn til de tililende vagter med ordene: “nu kan i slå ham ihjel, nu skal han ikke dø uomskåret”.
Denne grumme historie plejer jeg at fortælle mine kursister når vi snakker om omskæringsritualet i jødedommen. For om noget viser den jo
hvor utrolig vigtig omskæring af drengebørn kan være for jøder.
Når man som det er tilfældet lige for tiden diskuterer hvorvidt religiøs omskæring af drengebørn fortsat skal være tilladt eller skal forbydes, er man nødt til at holde sig for øje, at dette ritual er helt centralt for jødedommen. Omskæring af drengebørn er et af de allervigtigste ritualer indenfor jødedommen. Omskæringen skal i henhold til 1. Mos. 17,12 ske når drengen er otte dage gammel. Den kan derfor ikke udsættes til drengen er 15 år og dermed medicinsk myndig og hermed i henhold til loven i stand til at sige ja eller nej til det kirurgiske indgreb som en omskæring er.
Omskæring af drengebørn er også et vigtigt ritual i islam, selvom det ikke er foreskrevet i Koranen så opfatter en del muslimer det som en
religiøs pligt mens andre ser det som en måde at efterfølge Muhammeds eksempel på. Nogen teologisk begrundelse som i jødedommen, hvor omskærelsen er et tegn på pagten mellem Gud og Abraham, synes den dog ikke at have i islam. Men det ændrer næppe ved at et forbud mod omskærelse af drengebørn også af mange muslimer vil blive set som et alvorligt angreb på deres religionsfrihed. Dog er der i islam forskellige traditioner mht. hvornår omskærelsen finder sted. Nogen steder er drengene op til 12 år gamle, så måske man her kunne acceptere at vente et par år mere indtil drengen er 15 år?
Der er mange indvendinger mod omskæring af drengebørn. De er ikke alle lige gode. F.eks. synes en række af de mere verbalt militante ateister generelt at ville sætte spørgsmålstegn ved forældres ret til at opdrage deres børn i henhold til deres tro. En debat som også er blusset op i anledning af en animeret børnevideo som Jehovas Vidner har produceret. Her synes jeg det er nødvendigt at slå det fast med syvtommerssøm: forældre har ret til at opdrage deres børn i henhold til deres værdignormer. Forældre har ret til at forbyde deres børn at lege med troldmandsdukker, fordi de mener at magi er satanisk, sådan som det er pointen i føromtalte video. De har også ret til at nægte dem at lege med miss Piggy dukker fordi de mener, at svin er urene dyr og de har ret til at nægte, at servere kød for deres børn, hvis de er vegetarer. Forældre har ret til at opdrage deres børn til at tro på Gud, ligesom de har ret til at opdrage dem til at være ateister. Forældre har ret til at iføre deres børn FC København trøjer, det muslimske tørklæde eller lade deres drengebørn gå i pigetøj. Der skal meget alvorlige forhold på bordet før staten har lov til at gribe ind i forældres opdragelse af deres børn. At man ikke bryder sig om bestemte religiøse forestillinger, normer eller skikke er ikke i sig selv nok til at begrunde et forbud. At være forældre indbefatter at man tager en række valg på sit barns vegne, hvoraf mange vil få stor betydning for barnet. Vil vi ikke acceptere det kan vi lige så godt tvangsfjerne alle børn og overlade opdragelsen til staten.
Når omskæring af drengebørn alligevel er en problematisk sag så skyldes det, at en omfattende og så vidt jeg kan se seriøs forskning viser, at omskæring af drengebørn ikke blot som ethvert andet kirurgisk indgreb kan udløse umiddelbare komplikationer men at dette indgreb også kan skade drengene på længere sigt. Omskæring af drengebørn er ikke et harmløst indgreb, sådan som det ofte fremstilles af dem, der er imod et forbud. Og det er også tvivlsomt, om det skulle gavne sundheden, sådan som det også sommetider hævdes. I USA er man på vej væk fra de
rutinemæssige omskæringer af drengebørn som man ellers har haft en tradition for og en række førende sundhedsorganisationer fraråder i dag sådanne indgreb.
Og dermed står lovgiverne i et alvorligt dilemma. Et forbud mod omskæring af drengebørn vil være det mest alvorlige indgreb i jøders
religionsfrihed siden krigen. Også mange muslimer vil se det som et seriøst angreb på islam. Med mindre man føler en særlig tilfredsstillelse ved at kriminalisere mennesker pga. deres tro må man ryste på hånden når det gælder et sådant forbud. Men hvis man fortsat tillader religiøs omskæring af drengebørn, på trods af at seriøs forskning sandsynliggør, at der er en signifikant risiko for at drengene som voksne vil få mén af indgrebet, vil man med rette kunne anklages for at tilsidesætte samfundets forpligtigelse til at forhindre, at børn lider fysisk overlast. For selv om forældre har frihed til at opdrage deres børn i henhold til deres tro så omfatter denne frihed ikke fysiske indgreb. Forældre har således ikke ret til at slå deres børn selvom deres religion tillader eller ligefrem måtte opfordre hertil.
Jeg må tilstå, at jeg ikke ved hvad den rette løsning er i denne her sag. Og jeg er glad for at jeg ikke sidder i folketinget og dermed risikerer at skulle stemme ja eller nej til en ændring af lovgivningen på dette punkt.
Læs mere
Seneste kommentarer