Frygten for homoægteskabet

Bølgerne går virkelig højt i disse dage hvor debatten om homoægteskabet hhv. det kønsneutrale ægteskab raser. Der er utvivlsomt stærke følelser på spil her, men hvorfor udløser ideen om at åbne ægteskabet for homoseksuelle så voldsomme reaktioner?

En forklaring kunne være at denne debat uundgåelig må handle om hvad ægteskabet egentlig er for en fisk. Problemet er imidlertid at ægteskabet reelt set er en slimet ål, der vender og vrider sig på den analytiske pande. Og intet er mere angstfremkaldende end når det, som man gerne vil tro er stabilt og sikkert, viser sig at være ustabilt og i forandring.

I det førmoderne Danmark handlede ægteskabet om at sikre rammerne om et arbejdsfællesskab mellem mand og kvinde, der typisk drev en gård. Ægteskabet skulle der udover sikre den avl af børn, der var nødvendig for at gården kunne drives med billig arbejdskraft. Og sidst men ikke mindst skulle ægteskabet også sikre legale rammer om seksualiteten.

Industrialiseringen og indførelsen af den kapitalistiske økonomi undergravede ægteskabets rolle som ramme om et arbejdsfællesskab. I stedet opstod ideen om den romantiske kærlighed som det, der skulle danne rammerne for ægteparrets fællesskab. Samtidigt hermed var det forsat nødvendigt at sikre nogle legale rammer omkring seksualitet og graviditet.

I det postmoderne Danmark har ægteskabet også udtjent sin rolle som den legale ramme omkring seksualitet og graviditet. Den overvældende del af den danske befolkning har haft sex før de evt. indgår ægteskab. Papirløst samliv er ganske normalt og reelt set normen for en længere periode før parret indgår ægteskab. Og ca. 50 % af alle børn fødes udenfor ægteskabet. Ideen om de ”uægte” børn eller ”horeungerne” er heldigvis en død sild.

Reelt set er der derfor kun den romantiske kærlighed tilbage som det der nødvendiggør og retfærdiggør ægteskabet – og det er lige præcist problemet for dem for hvem det er verden om at gøre, at forhindre, at homopar kan blive erklæret for rette ægtefolk.

Den nuværende eksklusive heteroseksuelle ret til ægteskabet har nemlig én væsentlig funktion i dag: den skal signalisere en samfundsmæssig præference for heteroseksualitet. Det er intet mindre end heteronormativiteten, altså ideen om at kun den heteroseksuelle seksualitet er naturlig, gudsvillet og normal, der står på spil.

Samfundet går ikke i opløsning hvis homoer må gifte sig – men tvangsheteroseksualiteten mister sine sidste legale tænder. Og det gør ondt på dem for hvem den er et hjertebarn.

Læs mere