Fremtidens katolske kirke del 9 – udfordringen fra den multipolære verden

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans otte første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden, udfordringen fra globaliseringen og at fremtidens katolske kirke vil være grøn. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens niende fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra den multipolære verden.

Meget tyder på, at verden i de kommende årtier ikke vil være domineret af en eller to supermagter men i stedet af en række stormagter. Og til disse nye stormagter vil høre lande, som hidtil ikke har spillet noget altafgørende rolle for den internationale politik og økonomi, herunder lande, som ikke er kristne. John L. Allan har valgt at se på fire lande, som han mener, vil spille en stor rolle i de kommende årtier nemlig Kina, Indien, Rusland og Brasilien.

Det er almen kendt at Kinas økonomi er i kraftig vækst og at landet på det økonomiske område får en stadig større betydning for verdensøkonomien på bekostning af de vestlige lande. Selvom det kan diskuteres hvorvidt Kina i dag kan kaldes for kommunistisk så er det tydeligt, at Kinas etpartisystem står kritisk overfor kristendommen, herunder den katolske kirke. Vilkårlige fængslinger og alle mulige andre former for officiel chikane af kristne i Kina hører desværre med til regeringens religionspolitik.

Nu er der meget forskellige skøn over hvor mange protestanter der findes i Kina, men selv hvis man tager det mest konservative, nemlig 40 millioner, så vil det svare til at antallet af protestanter i Kina er vokset med 4300 procent i de sidste 50 år. I 1949 var der 3,3 millioner katolikker i Kina, i dag er der formodentlig 12 millioner. I samme tid blev Kinas befolkning firedoblet, så antallet af katolikker har altså blot fuldt befolkningsvæksten. Det tyder på, at den katolske kirke i Kina befinder sig i en krise, der nok har flere årsager:

Den katolske kirke i Kina mangler desperat præster og mange biskopper er i kortere eller længere perioder i husarrest eller fængsel. Det har i alvorlig grad hæmmet muligheden for at kunne tilbyde katolikker sjælesorg. Den katolske kirke i Kina er præget af interne stridigheder mellem dem, der vælger at samarbejde med den kinesiske regering og dem, der støtter Vatikanets linje og ikke vil acceptere politisk indblanding i kirkens indre anliggender. De fleste kinesiske katolikker bor i land provinser, hvor de udgør ret lukkede katolske samfund. Der er ikke særligt mange katolikker i de store byer hvor man i dag ser den største åbenhed overfor nye trosformer, herunder kristendommen.

Set i lyset af Kinas voksende internationale indflydelse er det bekymrende for den katolske kirke, at den katolske kirke står så svagt i landet og at man oven i købet mødes med forfølgelse. Derfor ligger der et pres på Vatikanet for at få et bedre forhold til Kina, måske vil man sågar ende med officielt at give den kinesiske regering en vis medindflydelse på udnævnelse af katolske biskopper i landet for hermed at opnå en art modus vivendi med regimet.

Selvom Indien fortsat har store fattigdomsproblemer så har også den indiske økonomi i de sidste 10 år oplevet en voldsom vækst. Indien kan meget vel få en væsentlig rolle i fremtidens verdensøkonomi ligesom landets politiske rolle som modvægt til det politiske ustabile Pakistan alt andet lige vil vokse.

Der er 17,6 millioner katolikker i Indien og kirken befinder sig i kraftig vækst. I den forstand ser den katolske kirkes fremtidsudsigter i Indien gode ud, men der er også en række udfordringer, der skal håndteres:

Ligesom andre kristne trossamfund lider Indiens katolikker under overfald, trusler og chikane fra de rabiate hindunationalister, der ikke vil tolerere, at hinduer konverterer til kristendommen. Mellem 60 og 75 % af Indiens katolikker er såkaldte dalitter, altså kasteløse. De udgør en stærk marginaliseret gruppe i det indiske samfund og bliver ofte diskrimineret. Det er oplagt for den katolske kirke at kæmpe for bedre vilkår for dalitterne, men desværre har man selv problemer med diskrimination af dalitter. Det er jo meget sigende, at ud af Indiens 12500 katolske præster er kun ca. 600 dalitter og ud af landets 156 katolske biskopper er kun 6 dalitter. En del indiske teologer har fået problemer med Vatikanet fordi de har været for åbne og positive overfor hinduismen og buddhismen. Det ligger i den indiske religiøse tradition at lade forskellige religiøse traditioner smelte sammen, men en sådan attitude er ikke forenelig med traditionel katolsk tro.

Indien er altså både i økonomisk, politisk og religiøs forstand et vækstområde. Det vil være oplagt for den katolske kirke at have Indien i fokus, men man må blive bedre til at takle udfordringen fra den ydre og den indre diskrimination og til at finde en ligevægt mellem den katolske tradition og en forsigtig åbenhed overfor Indiens religiøse traditioner.

De store indtæger fra olie og naturgas har i de seneste ti år givet Rusland en økonomisk og politisk styrke som man ikke ville have troet mulig da landets krise i 1990’erne var på sit højdepunkt. Rusland vil også i de kommende årtier være en seriøs magtfaktor, men på længere sigt er landets rolle usikker, ikke mindst pga. den demografiske udvikling. Med en fødselsrate på 1,5 må Rusland regne med en seriøs befolkningstilbagegang i dette århundrede.

Der er højest 1,5 millioner katolikker i Rusland, og der er ikke noget der tyder på, at der vil blive flere, for den katolske kirke undgår bevidst at missionere, og det af hensyn til den ortodokse kirke, der reagerer voldsomt negativt på katolsk mission blandt ortodokse kristne. Da Vatikanet på verdensplan er meget opsat på at få et bedre forhold til den ortodokse kirke har man altså valgt at nedprioriterede vækst i den russisk katolske kirke til fordel for økumenen. Baptister, pinsekristne og Jehovas vidner, der ikke har sådanne skrubler, kan til gengæld melde om en stor fremgang i Rusland.

Mht. Rusland må den katolske kirke afgøre, om man vil fortsætte den forsigtige kurs af hensyn til muligheden for et bedre forhold til den ortodokse kirke eller om denne strategi er en blindgyde. Spændende vil det også være om den russisk ortodokse kirkes medlemstilbagegang pga. den demografiske udvikling vil påvirke dens vilje til et tættere samarbejde med den katolske kirke.

Brasilien er verdens største katolske land – og vil forblive med at være det i det kommende århundrede. Brasilien har i de seneste 10 år oplevet en stærk økonomisk vækst, og landet er godt i gang med at markere sig som førernation i Sydamerika, ofte med en klar USA kritisk linje. Samtidigt hermed er Brasilien dog også præget af et voksende skel mellem rig og fattig og store problemer med organiseret kriminalitet.

Den katolske kirke i Brasiliens største udfordring er en stærk konkurrence fra pinsekristendommen som truer den katolske kirkes position som den altdominerende religion i landet. Dertil kommer konflikten mellem den såkaldte befrielsesteologi, en mere eller mindre marxistisk inspireret katolsk teologi, og Vatikanet som sidstnævnte vandt men som har efterladt sine ar.

Udfordringen for den katolske kirke i Brasilien vil være, at finde en modstrategi i forhold til pinsekristendommen, modvirke en snigende sekularisering af det brasilianske samfund og opretholde kampen for Brasiliens allerfattigste.