Selma Lagerlöf

Lambda Nordica, et tidsskrift der publicerer nordisk forskning relateret til homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, har udgivet et temahæfte om Selma Lagerlöf. Artiklerne om Selma giver indblik i nogle hidtil ret så ukendte sider af denne kendte forfatter.

Selma Lagerlöf er en af Nordens mest kendte kvindelige forfattere og har nærmest en landsmoderlig rolle i den svenske bevidsthed. Det er sikkert ikke uden grund, at hun f.eks. pryder de svenske 20-kronerssedler. Efter at forskningen i nyere tid er begyndt først at læse og siden publicere Selma Lagerlöfs breve har det imidlertid vist sig, at hun har haft en side, som samtiden og i vid udstrækning nutiden har været hhv. er blind for: Selma elskede kvinder med en overvældende lidenskabelighed. Især er der to kvinder, der har fyldt i hendes liv: Den svensk-jødiske forfatterinde Sophie Elkan og seminaradjunkten Valborg Olander. Selma havde et forhold til begge på en gang, og den derudaf opståede trekant var ikke uden problemer og dramaer.

Lambda Nordicas nummer 3 fra 2008 bringer i alt tre artikler samt lidt ekstra materiale, der forsøger, at kaste et queer lys over Selma. Kerstin Muncks artikel ”Selma Lagerlöf – en lesbisk författere?” og Lisbeth Stenbergs artikel ”Selma Lagerlöfs sista texter – Fragment til en biografi över Sophie Elkan” kredser rundt omkring Selmas ubestridelige lidenskab for kvinder, hendes mulige selvforståelse og hvilken betydning denne selvforståelse kan have fået for hendes forfatterskab.

En central tekst til forståelsen af Selma Lagerlöfs syn på sin lidenskab for kvinder er et uddrag af et brev som hun skrev til Sophie Elkan i foråret 1894: ”Jeg ser i København så mange forhold mellem kvinder at jeg må forsøge at komme til en forståelse af hvad naturen vil med det. (Det er naturligvis absolut uangribelige kvinder som jeg taler om.) Derfor laver jeg nu følgende definition af kærligheden: behovet for at eje en anden for at føle at man har ret til at leve. Den som ikke kan elske nogen må dø. Hvad tror du? Lad os opgive den præhistoriske forklaring, den er grim. Men min følelse for dig er ikke grim. Jeg tror aldrig, at den har været det. Sig bare, at kærligheden ej har sagt alt hvad den har at sige derved at den lader verden fortsætte. Den er mere til for de levende end for de blivende. Og hvorfor skulle man ikke kunne elske hvem som helst af menneskene lige højt?”

Det er tydeligt, at Selma føler sig nødsaget til at forsvare sine følelser, for i hendes tid var termerne ”homoseksuel” hhv. ”lesbisk” lige blevet opfundet og de blev i stigende grad brugt til at nedgøre og sygeliggøre kærlighed mellem kvinder, der ellers i det meste af 1800-tallet havde været noget, som havde været ret så accepteret. (Om end ud fra den præmis at man forventede, at den var aseksuel.)

Meget tyder på, at Selma imidlertid havde en seksuel relation, om end muligvis ikke til Sophie Elkan så dog til Valborg Olander. Selma kæmper tydeligvis med spørgsmålet om hvorvidt hendes lidenskab er forkastelig eller ej, om hun er en normbryder eller ej. Men vi har ikke nogen dokumentation for, at Selma brugte termen ”lesbisk” om sig selv eller kunne identificere sig med den. At hun kendte den fremgår imidlertid af, at hun i et brev betegner en anden kvinde som en lesbisk!

Det store spørgsmål er hvorvidt Selma overførte nogle af sine egne bekymringer og tanker om sig selv og sin kærlighed til sin litteratur. Selma skrev aldrig om homoseksuel kærlighed, men ofte om heteroseksuel kærlighed, der bevæger sig tæt på grænsen for samfundets normer. Det er altså muligt, at der er et queer budskab i Selmas tekster, men det vil kræve meget mere forskning at afdække dette aspekt.

Karin Lindeqvists artikel ”Farlig forskning” er et interview med Lisbeth Stenberg, der handler om den påfaldende mangel på interesse som forskningen i de queere aspekter af Selma er blevet mødt med. Det er tydeligt, at det svenske majoritetssamfund ikke har den store lyst til at beskæftige sig med en queer Selma Lagerlöf. Men det er det så kommet til. Lambda Nordicas tema nummer ”Selma” omtaler nemlig en kommende tv-serie på svensk tv, der vil fokusere på Selma Lagerlöfs privatliv. Og det ramaskrig som denne tv-serie efterfølgende vakte i de svenske medier viser, at man hverken kan eller vil acceptere, at landsmoderen elskede og elskede med kvinder.

Alt i alt er ”Selma”’s artikler om Selma Lagerlöf interessant læsning. Dog er det lidt synd, at resten af tidsskriftet, nemlig en artikel om nogle kvindelige fotografer samt nogle anmeldelser, virker indforståede og uden synderlig relevans for læsere som befinder sig udenfor et snævert svensk kønsforskningsmiljø. Jeg savner også en uddybning af hvilke kvindemiljøer i slut 1800-tallets København det kan være, som Selma hentyder til i sit brev. Mig bekendt kender den danske forskning ikke til et kvinder-der-elsker-kvinder eldorado i slut 1800-tallets København!

Selma – Lambda Nordica nummer 3/Volyn 13 (2008)
87 sider
69 SEK/7 Euro