Gymnasiepræster – nej tak!
Lad mig sige det med det samme: Som troende folkekirkekristen går jeg ind for at folkekirken forholder sig til verden af i dag. Dertil hører, at man f.eks. laver gudstjenester, der er rettet mod det senmoderne menneske og dets livsvirkelighed, et godt eksempel her er de såkaldte “natkirker” og deres tilbud, spagettigudstjenester mfl. På samme måde synes jeg det er en god ide med de såkaldte “gadepræster”, hvor særligt specialiserede præster går rundt i nattemiljøet for at kunne være tilstede i de unges liv.
Hvad jeg derimod står afvisende overfor er den ide om særlige gymnasiepræster som man kan læse om i Kristeligt Dagblad fra den 27.4.2010.
Det er for mig, ikke mindst som religionslærer, af central betydning at gymnasiet er et sekulært rum hvor alle, uanset personlig tro eller mangel på samme, kan mødes og blive klogere på verden, sig selv og hinanden. Ingen bestemt religion eller bestemt retning indenfor en religion skal fremmes vha. gymnasiepræster, bederum eller hvad man nu ellers kan finde på. Har man som gymnasielærer eller -elev behov for tid til bøn eller samtale med en præst må man finde tiden hertil i sin fritid.
Ideen om at præsterne skulle kunne supplere studievejledningen giver i mine øjne ingen mening. Ikke at det ikke kan være rart at snakke med en flink præst hvis man har ondt i livet, men grænsen mellem sådanne samtaler og reel forkyndelse er porøs og vil ikke kunne overholdes i praksis. Og dermed vil de gymnasier, der benytter sig af gymnasiepræster, altså lægge rum til at unge (hvoraf en del er under 18) i livskriser bliver udsat for missionsforsøg, hvad, i hvert fald hvis den tro der hverves for er i modstrid med deres forældres, vil kunne give gymnasiet alvorlige problemer. Kun de kristne gymnasier kan derfor i mine øjne tillade sig at komme med et sådant tilbud.
Og mht. ideen om at religionslærerne skulle kunne bruge gymnasiepræsterne til at holde oplæg i undervisningen, så vil jeg hilse og sige, at vi religionslærere altså godt kan finde ud af at hente mennesker fra de religiøse miljøer ind til at holde foredrag – eller tage eleverne ud til dem for at de kan se religion praktiseret i virkelighedens verden og stille spørgsmål til de troende. Vi kan med andre ord godt finde ud af at passe vores arbejde og har ikke brug for præstelig hjælp her.
Klart….alt der på nogen som helst måde kunne være til fremme for et mere positivt syn på kristendommen skal naturligvis kanøfles.
Why am I not surprised?
Du har tydeligvis ikke læst starten af mit indlæg hvor jeg fremhæver det vigtige i nye forkyndelsesformer – ej heller slutningen hvor jeg fortæller om muligheden for at indhente oplægsholdere fra hhv. besøge diverse religiøse grupperinger herunder naturligvis også kristne.
Jeg var i fredags faktisk med til religionernes dag på et gymnasium i Odense hvor jeg fortalte om kristendommen med udgangspunkt i mit personlige standpunkt, lige netop fordi det var ønsket at liberal folkekirkekristendom på denne måde kunne formidles til eleverne. Lige netop fordi det indgik en religionsundervisningssammenhæng var det en god ide. På denne måde blev gymnasiets sekulære udgangspunkt ikke undergravet, samtidigt med at eleverne fik mulighed for at stifte bekendskab med personlig kristendom (og islam som en troende muslim repræsenterede).
Kære Karen – jeg opfatter gymnasiepræsteideen som en ide om, at vi som præster (med lyst til den del) kan stille os til rådighed for livssynsovervejelser med de unge mennesker lige fra det bredt livsfilosofiske til det specifikt kirkelige og kristelige – jeg har selv fornylig på vores lokale gymnasium Horsens Statsskole deltaget i en paneldebat, hvor jeg i panelet sad sammen med en præste-repræsentant for Indre Mission og en repræsentant fra Pinsekirken og jeg selv repræsenterende det grundtvigske – der var små 100 gymnasieelever tilstede med stor spørge- og kommentarlyst – virkelig god respons – meget meningsfuldt (forstod jeg også på lærere og adskillige elever) … – jeg har ligeledes her lokalt inviteret religionslærerne/gymnasieeleverne til at kunne lave aftale med undertegnede om et “Kirke, cola og kristendoms”-arrangement med besøg her i præstegården i kirke og konfirmandstue og spørgsmål/debat om alt mellem himmel og jord, herunder eksempelvis højmessens indretning og hvorfor vi mon dog (er nogle der) gør det – jeg har mødt interesse for ideen men endnu ingen aftaler … – hvorfor, Karen, skulle man ikke måtte kunne gøre sådan noget og sikkert også meget andet af lignende art som gymnasium/religionslærer/gymnasieelever? Det kunne vel ligefrem tænkes at kunne have noget med pensum at gøre og helt sikkert med livet …?
Altså, folkekirkepræster skal naturligvis have lov til at indbyde unge til samtale om alt mellem himmel og jord om end de ikke kan forvente at gymnasiet hjælper dem med at gøre reklame for noget sådant.
Naturligvis skal en præst også kunne indbydes til debatarrangementer og man kan sagtens tage et religionshold med på kirkebesøg. Ud ad huset aktiviter er faktisk obligatorisk for hf-enkeltfag religion samt for religion b-niveau.
Men gymnasiet skal ikke lægge rum til forkyndelse og omvendelsesforsøg. Religion skal altså indgå i undervisningen, men gymnasiet skal ikke lægge rum til mission og bøn, sådant hører ikke til i en sekulær institution. Skal vi have gymnasiepræster skal vi jo også have gymnasieimamer, -rabbinere, lamaer etc. Og hvorfor dog det når vi bare kan besøge dem hhv. indbyde dem hvis det har et relevant pædagogisk formål?
– nej, enig – men er det da det, man har tænkt sig? at holde bønnemøder og omvendelsesseancer? det tror jeg næppe – og hvis, så melder jeg også fra … – det interessante er for mig livssynssamtalen – og det tror jeg faktisk også det er for ret så mange gymnasieelever – give derfor denne samtale alt det rum den kan få samtidig med at pensum tages alvorligt og overgreb forhindres!
Livssynssamtalen der foregår i en undervisningssammenhæng er en rigtig god ide – problematisk og uholbart er sådanne samtaler i enrum hvor præsten leger studievejleder fordi han gerne vil agere sjælesørger/missionær i forhold til individuelle elever. Sådanne samtaler hører ikke til på skolens grund.