Anmeldelse: Nonne tur/retur

Helene Hägglunds bog ”Nonne tur/retur” er en meget personlig og en meget modig bog om magtmisbrug i et katolsk kloster her i Danmark.

Helene Hägglund var i sine tidlige teenager år, i henhold til hendes egen beretning, en pige der havde det hårdt på hjemmefronten og som derfor var på udkig efter faste rammer og en mening med livet. Hun tror, at hun har fundet den da hun møder den unge, smukke og stærkt karismatiske nonner søster, siden moder, Benedicta, som hun kaldes i bogen. Reelt set er der tale om moder Theresa O.cist. og klosteret, som historien hovedsageligt foregår i, er Maria Hjerte Kloster/Sostrup Kloster på Djursland.

Helene Hägglund indtræder som 16-årig i dette kloster og hurtigt kommer hele hendes liv, hvor religionen hidtil ikke synes at have spillet nogen virkelig dominerende rolle, til at dreje som om at ofre sit liv til Jesus, det ikke mindst ved at være betingelsesløst lydig overfor moder Benedicta.

Den unge Helene Hägglund er i starten fascineret af klosterlivet, som moder Benedicta også forstår at forsøde med afbrydelser i den i princippet strenge klosterhverdag, men der er dog også mørke skyer, der hovedsageligt består i Helenes usikkerhed mht. om hun nu virkeligt er kaldet til det her liv, nu når hun føler, at Gud, som hun hele tiden forsøger, at komme i kontakt med, er utilnærmelig og fjern. Men moder Benedicta får overbevist hende om at hun er kaldet af Gud og derfor ender Helene Hägglund med at vie sit liv til ham i lige netop dette kloster.

Men efterhånden begynder forholdene at blive mere og mere vanskelige i klosteret. Moder Benedictas manipulerende adfærd og hang til voldsomme vredesudbrud kommer til at fylde mere og mere. Måske i det mindste også som en følge af begyndende kritik udefra sker der internt i klosterfællesskabet en voksende sekterisk udvikling. Moder Benedicta ser dæmoner alle vegne, og smitter de unge søstre med en nærmest hysterisk optagethed af påståede angreb fra Djævlen. Hun indfører nye ritualer, som står i klar modstrid med katolsk klostertradition, så som f.eks. at nonnerne i fællesskab skal forsøge, at skrige deres frustrationer ud og at de overfor fællesskabet skal fortælle om deres hemmelige fristelser og anfægtelser. Og sidst men ikke mindst, så slår hun ulydige nonner og udsætter to ældre og stærkt handicappede nonner for groft omsorgssvigt.

Helene Hägglund vælger i mange år at lukke øjnene for hvad der sker og i stedet stole blindt på at moder Benedicta er Guds talerør i hendes liv. Og loyaliteten belønnes med, at hun bliver til moder Benedictas højre hånd. Men efterhånden kan hun ikke holde tvivlen mht. det rigtige i det der sker i klosteret tilbage og hun bryder med moder Benedicta for i stedet at indtræde i et dansk karmelitterindekloster.

Her møder hun et helt anderledes velfungerende klosterfællesskab og hun får mod og kraft til at forsøge, at råbe de kirkelige myndigheder op mht. de misbrug der sker i Maria Hjerte Kloster. Men biskoppen tør ikke tage kampen om mod moder Benedictas mange magtfulde kontakter indenfor den katolske kirke og klagen løber derfor ud i sandet. Det tager igen hårdt på Helene Hägglund og er formodentlig en af årsagerne til, at hun til sidst opgiver at være nonne og ender med at udtræde af den katolske kirke, om end denne sidste information ikke fremgår af bogen.

”Nonne tur/retur” er en meget intens og personlig bog. Helene Hägglund skåner på ingen måde sig selv men udstiller i stedet skånselsløst sin kamp med en tro, der altid forbliver på det viljesmæssige og intellektuelle plan og dermed mangler personlig autenticitet (et problem jeg kan genkende fra min egen katolske klostertid) ligesom hun gør en del ud af at oute sig selv som heteroseksuel med de medførende fristelser og udfordringer for en kvinde, der vil og skal leve i cølibat. Sommetider har jeg indtryk af, at hun får efterrationaliseret for meget, og dermed får fremstillet kritiske tanker jeg tvivler på, at hun kan have haft i sin tid i Maria Hjerte Kloster, men hendes skildring viser på den anden side, hvor meget hun kæmper for at forstå sig selv og beskrive sine følelser så åbent og ærligt som muligt.

Helene Hägglund skriver i sin indledning, at hun har skrevet ”Nonne tur/retur” fordi bogen ville skrives – og det tror jeg gerne. ”Nonne tur/retur” er nemlig ikke blot en anklage mod moder Benedicta – dvs. moder Theresa, som lokker helt unge og livsuerfarne kvinder til at blive nonner og i øvrigt vha. manipulation og psykisk terror forsøger, at fastholde dem i klosterlivet og som påstår, at hun repræsenterer Gud samtidigt med, at hun er totalt uvillig til at acceptere kritik, være det nu fra underordnedes eller overordnedes side af. ”Nonne tur/retur” er heller ikke blot en anklage mod den katolske kirke for at lade stå til og være ligeglad med, at en række unge kvinder får deres liv smadret i Guds og kirkens navn. Nej ”Nonne tur/retur” virker også som et forsøg på at skrive sig fri og ud af den tryllebinding og den utrolige dominans som moder Theresa har udøvet på Helene Hägglund. Af egen erfaring ved jeg, at moder Theresa er så godt som umulig at få ud af sit sind hvis man først engang er faldet for hendes karisma, så jeg ved ikke, om Helene Hägglunds projekt virkelig er lykkedes i den henseende, men det er et godt og vigtigt forsøg, for det er unægtelig på tide, at en modig kvinde gik frem og fortalte om hemmeligheden bag Maria Hjerte Klosters succes mht. at få unge kvinder til at ”vie deres liv til Gud”.