Når man åbner døren for at relativisme og kristendom kan gå hånd i hånd sender man det signal, at kristendommens sandhedsværdi kun er relativ og altså kun sand for den troende. Det lyder ikke som om det er det, du mener – og dermed er du nok mere enig med Jens Ole Christensen end du bryder dig om.

Først vil jeg takke dig fordi du,sådan tolker jeg det, øjensynligt ser dig selv som en trofast læser af mine indlæg. Ofte går jeg nemlig og undrer mig over, om der er nogen, der gider læse mine skriblerier, og så er det jo rart at se, at der dog er nogen, der tager sig tid til det.

Relativisme behøver ikke at handle om at man afviser troen på at der findes noget som helst, der er sandt. Faktisk så vil jeg vove den påstand, at du ikke vil finde ret mange af dem, som kaldes for relativister, der faktisk tror det. Kjeld Holm, undertegnede og alle andre, der har taget den moderne bibelvidenskab til sig samtidigt med at de er kristne, kombinerer troen på Jesus Kristus med en erkendelse af, at de bibelske skrifter, kanondannelsen, den kristne dogmatik etc. er et produkt af teologiske diskussioner og konflikter, som altid har fundet sted og fortsat gør det. Troen på en absolut sandhed er ikke uforenelig med erkendelsen af at der er mange bud på sandheden, at sandheden er til debat og at hvad der forstås som sandhed også ændrer sig over tid. Det er ligesom at man både kan anerkende evolutionsteorien og tro på, at Gud har skabt verden.

Og Karen M. Larsens kommentarer om Anders Breivik afslører at hun overhovedet ikke har forstået Christensens anliggende. Men hvorfor ikke gribe chancen for at skælde ud når man nu kan – og få det til at handle om bibelsyn? Et emne, Karen M. Larsen har brug for at problematisere til hver en tid.

Men nej, det er ikke det, det handler om. Vi har en biskop som inviterer relativismen til højbords med kristendommen. Det er i sig selv et angreb på den Kristus, kirken bekender sig til, der hævdede at være Sandheden, for en sådan kan ikke findes hvis relativismen skal tilfredsstilles. Relativismen vil altså slå bunden ud af enhver bekenden sig til en absolut, og kristendommens absolut – at Kristus døde og opstod for at mennesker kan få tilgivelse og liv i overflod – er så det, der ryger. Det er i sig selv hovedrystende at Kjeld Holm ikke kan se det forrykte i sit forsøg på at bygge bro mellem to modsætninger. Det er ærgerligt at Karen M. Larsen i sin surhed ikke kan se skoven for bare træer og vælger at kaste sig over et enkelt af Jens Ole Christensens argumenter, i stedet for at forstå at hans indlæg jo netop ønsker at fastholde Guds kærlighed til Karen M. Larsen som noget sandt, ikke-relativistisk, og levende.

AMEN!

Karen E.