Kommentarer til: Viser folks vilje til at dø for en tro at denne er sand? https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/ En blog af Karen M. Larsen Mon, 30 Jan 2012 15:05:29 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.3 Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3413 Mon, 30 Jan 2012 15:05:29 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3413 Guds sandhed kan ikke sammenlignes med menneskelige sandheder. Gud er den enste der virkelig ER, i åndelig forstand er Gud det/den enste sande mens vi altid er relative. Guds sandhed kan vi kun erkende subjektivt. Ingen hellig skrift og intet dogme kan komme udenom subjektivitetens præmis – men det gør jo ikke Gud mindre sand. Det subjektive og relative er altså vores udsagn om Gud og ikke Gud selv. Det tror jeg såmænd også at Kjeld Holm mener.

]]>
Af: thomas https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3412 Mon, 30 Jan 2012 13:21:50 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3412 Det, du beskriver, lyder ikke som relativisme.

Når man åbner døren for at relativisme og kristendom kan gå hånd i hånd sender man det signal, at kristendommens sandhedsværdi kun er relativ og altså kun sand for den troende. Det lyder ikke som om det er det, du mener – og dermed er du nok mere enig med Jens Ole Christensen end du bryder dig om.

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3411 Mon, 30 Jan 2012 08:19:12 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3411 Thomas:

Først vil jeg takke dig fordi du,sådan tolker jeg det, øjensynligt ser dig selv som en trofast læser af mine indlæg. Ofte går jeg nemlig og undrer mig over, om der er nogen, der gider læse mine skriblerier, og så er det jo rart at se, at der dog er nogen, der tager sig tid til det.

Relativisme behøver ikke at handle om at man afviser troen på at der findes noget som helst, der er sandt. Faktisk så vil jeg vove den påstand, at du ikke vil finde ret mange af dem, som kaldes for relativister, der faktisk tror det. Kjeld Holm, undertegnede og alle andre, der har taget den moderne bibelvidenskab til sig samtidigt med at de er kristne, kombinerer troen på Jesus Kristus med en erkendelse af, at de bibelske skrifter, kanondannelsen, den kristne dogmatik etc. er et produkt af teologiske diskussioner og konflikter, som altid har fundet sted og fortsat gør det. Troen på en absolut sandhed er ikke uforenelig med erkendelsen af at der er mange bud på sandheden, at sandheden er til debat og at hvad der forstås som sandhed også ændrer sig over tid. Det er ligesom at man både kan anerkende evolutionsteorien og tro på, at Gud har skabt verden.

]]>
Af: thomas https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3410 Mon, 30 Jan 2012 07:24:05 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3410 Det her indlæg handler vist mere om Karen M. Larsens surhed over Jens Ole Christensens person end det handler om Jens Ole Christensens indlæg. “En af landets mest medieaktive fundamentalister” kan oversættes med “klummeskribent i Kristeligt Dagblad”. Og tænk sig at manden udtaler sig til avisen når han bliver spurgt! Hvor vover han!

Og Karen M. Larsens kommentarer om Anders Breivik afslører at hun overhovedet ikke har forstået Christensens anliggende. Men hvorfor ikke gribe chancen for at skælde ud når man nu kan – og få det til at handle om bibelsyn? Et emne, Karen M. Larsen har brug for at problematisere til hver en tid.

Men nej, det er ikke det, det handler om. Vi har en biskop som inviterer relativismen til højbords med kristendommen. Det er i sig selv et angreb på den Kristus, kirken bekender sig til, der hævdede at være Sandheden, for en sådan kan ikke findes hvis relativismen skal tilfredsstilles. Relativismen vil altså slå bunden ud af enhver bekenden sig til en absolut, og kristendommens absolut – at Kristus døde og opstod for at mennesker kan få tilgivelse og liv i overflod – er så det, der ryger. Det er i sig selv hovedrystende at Kjeld Holm ikke kan se det forrykte i sit forsøg på at bygge bro mellem to modsætninger. Det er ærgerligt at Karen M. Larsen i sin surhed ikke kan se skoven for bare træer og vælger at kaste sig over et enkelt af Jens Ole Christensens argumenter, i stedet for at forstå at hans indlæg jo netop ønsker at fastholde Guds kærlighed til Karen M. Larsen som noget sandt, ikke-relativistisk, og levende.

]]>
Af: Elsebeth Bjoergit https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3409 Sat, 28 Jan 2012 13:18:25 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3409 ps. har snuppet et par sætninger til min FB side. 🙂

]]>
Af: Elsebeth Bjoergit https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3408 Sat, 28 Jan 2012 13:03:35 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3408 Fuldkommen enig med din sidste kommentar, Karen. Uden den levende Gudserfaring, oplevelsen/erkendelsen af Kristi virke i vort liv, som bliver det hele tørt og ubrugeligt. For så ER det “bare bogstaver”. 🙂

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3407 Sat, 28 Jan 2012 12:00:28 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3407 Karl Rahner skrev også en gang, at det nye årtusinds kristne enten vil være mystiker eller slet ikke være. Det er naturligvis også et udsagn, som kan diskuteres. Men jeg tror at det er rigtigt, at hvis vi vil nå det store flertal i den postmoderne vestlige verden, som ikke tænder på fundamentalistisk religiøsitet, så må vi flytte fokus fra dogmatiske afgrænsninger over til den levende Gudserfaring. Afgørende vil være om vi vil kunne formidle en autentisk tro, båret af personlig refleksion og personlig erfaring af Kristus virke i vores liv. Ordet om at bogstaven dræber men ånden gør levende passer i dag mere end nogen sinde.

]]>
Af: Claes https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3406 Sat, 28 Jan 2012 10:45:24 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3406 Tvivlen er den skygge som troen altid kaster. Den er kun smertefuld,fordi vi tænker at frelsen afhænger af vor fornemmelse af tro. Når vi overgiver frelsen i Guds hænder og lader ham stå for tro og tvivl, så stilner smerten ved tvivl af og vi kan med tillid sige: “jeg tror, hjælp min vantro.”
Der er ikke noget valg imellem Kristus og Sandheden i troens verden.

]]>
Af: Karen E. Hansen https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3405 Sat, 28 Jan 2012 09:41:00 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3405 Til Gudmunds kommentar:

AMEN!

Karen E.

]]>
Af: Gudmund https://tileftertanke.dk/viser-folks-vilje-til-at-d%c3%b8-for-en-tro-at-denne-er-sand/#comment-3404 Sat, 28 Jan 2012 08:06:59 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=394#comment-3404 Forfatteren Dostojevskij skriver i et brev fra Sibirien de ord, som er blevet kendte som “Tvivlerens trosbekendelse”, og som for mig at se meget fint taler ind i en diskussion som denne om absolutisme og relativisme i troens verden. Ordene lyder:
”Hvor har jeg ikke været pint, og hvor pines jeg ikke stadig af denne længsel efter tro. Og jo flere beviser jeg finder imod troen, des stærkere og voldsommere bliver længslen. Alligevel skænkes der mig undertiden øjeblikke af fuldkommen ro. I et sådant øjeblik har jeg formuleret min trosbekendelse. Den er mig klar i hvert et punkt, og er mig hellig. Den lyder sådan i al sin enkelhed:
Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet mere dragende, intet så sandt, så modigt og så fuldkomment som Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham af en så brændende lidenskab. Jeg siger til mig selv, at hans lige ikke blot ikke findes, men heller ikke kan findes. Jeg siger endnu mere – hvis nogen bragte mig beviset for, at sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis det skulle blive slået fast, at sandheden virkelig befinder sig et andet sted end hos ham, så vil jeg dog vælge Kristus frem for sandheden.”

]]>