Hvis du bliver ked af at blive brugt som argument – så må du huske på at mange homoseksuelle bliver kede af hele tiden at få slynget argumenter a la dine i hovedet. Hvis du ikke bryder dig om at skulle retfærdiggøre hvorfor du kan være præst – så skulle du lade være med så kontant at afvise homoseksuelle der gerne vil giftes.

Hvis man ikke har ret til børn – ja så kan man jo f.eks. også forbyde Jehovas vidner eller raceblandede par at få børn. For man har jo ikke ret til børn, ikke sandt? Og mht. diskrimination af børn så er det da i højeste grad diskriminerende at forbyde en række børn retten til at blive til – hhv. at fortælle dem, der er blevet til, at det burde de så sandeligt ikke være blevet.

Og de eksempler du kommer med handler jo ikke om regnbuebørn. Der er en forskel på at børn fra starten af vokser op i en situation hvor de f.eks. har to mødre, hvor man er åben om hvordan det er blevet til og hvor man forklarer det hvorfor det er kommet til verden på denne måde, og så situationer hvor man har forsøgt at snyde barnet eller holde noget skjult for det. Man kan ikke overføre erfaringer fra brudte og mislykkede heteroseksuelle familier til velfungerende homoseksuelle familier.

Og mht. adoptiv børn er der intet der tyder på at de klarer sig bedre med heteroforældre end med homoforældre.

Mht. familiedannelse – ja så er der to ting her.

For det første så indeholder folkekirkens nuværende vielsesritual lige præcis ikke et eneste ord om familiedannelse, børnefødsel, frugtbar etc. Det er jo meget sigende at man i teksten fra 1. Mos. kap. 1 har udeladt det vers hvor Gud befaler menneskene frugtbarhed. Med andre ord så viser folkekirken herved at det centrale ved ægteskabet lige præcist ikke er frugtbarheds/familiedannelses princippet. Og det er nok klogt det samme, for ellers kan man let ende i den katolske version hvor ægteparet så ikke må vælge børn/frugtbarheden fra. Og så slipper man jo også fra at skulle forholde sig til hvorvidt et pensionist par kan erklæres for rette ægtefolk nu når de jo ikke kan få børn sammen. Med denne prioritering falder muligheden for at bruge “frugtbarheds”/”familiedannelses” argumentet som et argument mod en folkekirkelig vielse af homoseksuelle par i midlertid bort. Hvis det var så vigtigt – så havde man jo lige præcis ikke udeladt det i ritualet. At nogle så nu vil hente det tilbage for at finde et slående argument mod homoægteskabet – ja det viser jo blot at man ikke spiller ærligt spil men blot med lys og lygte leder efter gode grunde til at holde homoseksuelle ude i kulden.

Det andet er at det er en livsrealitet at der findes mangfoldige måder at være familie på. Og i og med at folkekirken vier fraskilte i stor stil – ja så bidrager man da selv i høj grad til dannelsen af nye familier hvor børn vokser op uden daglig kontakt til begge deres biologiske forældre.

Mht. den manglende realitetssans – ja så er det jo dig der smider om dig med beskyldninger om regnbueforældrenes manglende forældreegnethed og de skader deres børn helt sikkert lider. Måske du skulle stole lidt mindre på “din realitetssans” og lidt mere på hvad forskningen indtil videre har kunnet finde ud af? Se f.eks. http://www.apa.org/pi/lgbt/resources/parenting.aspx
Måske du skulle overveje at tage dig en snak med nogle regnbueforældre og deres børn i stedet for at komme med udokumenterede angreb som lige præcist ikke tager udgangspunkt i deres livsrealitet. Hvor meget viden har du i det hele taget om dette her spørgsmål? Man skal passe på med at bygge sine domme over andre på ens antagelser og ikke på konkrete møder og erfaringer med dem man har så stærke holdninger om.

Mht. forskelle så skal man altså passe gevaldigt på at denne forskelsretorik ikke bliver til et forsvar for diskriminering. Forskellen på mænds og kvinders kønsorganer er i fortid og i nutid blevet brugt hhv. bruges forsat til at legitimere undertrykkelse af kvinder. Forskelle i hudfarve er ofte blevet brugt til at retfærdiggøre racisme. Apartheid undskyldte f.eks. sin systemssatte racisme med respekt for raceforskellene.

Så nej, jeg vil ikke anerkende en forskel på dig og mig der gør, at din samlivsform er noget essentielt anderledes end min. Jeg kan ikke se en sådan forskel – men jeg kan se hvad man kan bruge påstanden om en sådan forskel til – nemlig til at opretholde diskrimineringen af homoseksuelle.

Nu når de eksisterende livsrealiteter altså har lært os, at kvinder kan varetage klassiske maskuline roller som f.eks. præst, soldat eller politiker og at mænd kan varetage klassiske kvindelige roller som f.eks. sygeplejerske og børnehave pædagog, hvorfor kan vi så ikke også optage og acceptere den livsrealitet at to mænd eller to kvinder kan være rette ægtefolk og i øvrigt gode forældre?

Dine nedladende kommentarer om den undersøgelse jeg henviser til viser en grundlæggende problematik i denne her debat. Homoseksuelle skal bevise at de er gode nok – og når vi så prøver på det – så er det ikke godt nok – for det er jo allerede bestemt, at vi ikke er gode nok. Det er præcis den samme nedgørende attitude som de første kvindesagskæmpere i 1800-tallet blev mødt med.

I øvrigt, hvem er det nu som har fokus på et bestemt ønske? Kunne det ikke tænkes at dit ønske om at blive præst har påvirket dit syn på det teologisk holdbare i at have kvindelige præster? Du må da vel have bemærket at det store flertal af verdens kristne afviser kvindelige præster? Hvad får dig til at tro at du er neutral i spørgsmålet om ligestillingen mellem homoseksuelle og heteroseksuelle? Det svarer til at en mandlig modstander af kvindelige præster ville hævde at han da er neutral i dette her spørgsmål mens de kvindelige tilhængere af kvindelige præster er drevet af deres egne ønsker. Hvis kirken skal være “ærlig” og erklære, at ægteskab og partnerskab ikke er det samme så skal den, for at være konsekvent, også være “ærlig” og sige, at kønsforskellene umuliggør kvindelige præster – men evt. kan vi så opfinde en alternativ ordning for kvinder, sådan en slags ordinerede kirkemedarbejdere, for at vise vores gode vilje samtidigt med at vi er loyale overfor skrift og tradition og derfor fastholder, at præsteskabet kun er for mænd – alle involverede følelser ufortalt.

Og ja, kvindelige præster er relevant mht. debatten om et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par. Hvorfor? Fordi Paulus klart skriver at kvindens underordning under manden i kirke og hjem er en del af skabelsesordenen. (1. Tim. 2,11-13 & 1. Kor. 11,3-10)Når Folkekirken således har accepteret at det ikke er holdbart at opretholde ideen om at kønsrollerne i kirke og hjem er fastlagt en gang for alle af Gud – og altså lader kvinder indtage en rolle som Paulus klart fremstiller som imod Guds skabelsesorden – ja så kan man altså også vie homoseksuelle par.

Og kvindelige præster er en ganske relevant sammenligning her – ligesom vielse af fraskilte også er det. Faktum er at Folkekirken ikke er en bibelfundamentalistisk kirke – og Gud ske tak og lov for det! Den har kvindelige præster, vier fraskilte og velsigner homoseksuelle par – ligesom den har åbne homoseksuelle præster og snart vil den også vie homoseksuelle par. Kan man ikke leve med det er der nok af andre kirkesamfund man kan tilslutte sig.