Lige da jeg læste overskriften kom jeg til at tænke på Jean M. Auel’s “Jordens børn” – hun inddrager flere gange two-spirit-people og viser netop hvordan de indtager en højere rang (spirituelt) i deres samfund. Det er ganske vist fiktion, men jeg kunne godt forestille mig, at hun netop har hentet ideen hos de nordamerikanske indianeres kultur. Ideen med at disse two-spirit er tættere på åndeverdenen, netop fordi de er anderledes end majoriteten, virker meget logisk når man tænker over det.

Der er en særlig smuk beskrivelse af en person, som ingen kan afgøre om er kvinde eller mand (efter “standarten”) og som elsker både kvinder og mænd. Det smukke ved beskrivelsen er, at da først det er slået fast, at personen er tvekønnet, så er diskussionen lukket og det er bare sådan, det er. Ingen fordømmelse, ingen frygt – men rendyrket accept, blandet med respekt for det svære i at være anderledes end flertallet.

Dengang jeg læste bøgerne, kan jeg huske, at jeg tænkte; Gid religionerne i dag ville praktisere deres egne bud og lade alle være lige, uanset køn og seksualitet. Hvis alle er Guds børn, er de vel alle lige meget værd – uanset hvordan de ser ud eller hvem de elsker, så længe de ikke skader nogen.