Kommentarer til: Terror kan aldrig undskyldes https://tileftertanke.dk/terror-kan-aldrig-undskyldes/ En blog af Karen M. Larsen Mon, 25 Jul 2011 05:31:53 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.4 Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/terror-kan-aldrig-undskyldes/#comment-3164 Mon, 25 Jul 2011 05:31:53 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=280#comment-3164 Terror er som udgangspunkt de frustreredes våben. Det gælder jo også for den islamistiske terror. Ud fra din logik kunne man jo så også sige, at den hårde retorik mod islam har skabt grobund for islamistisk terror. Islam-kritikere har indtil videre vredt afvist sådanne argumenter – så jeg kan ikke se hvordan man kan tillade sig at bruge dem nu, når en islam-kritikker er gået amok.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at islamkritikere så ofte på en gang kæmper for, at man skal have lov til at sige hvad man vil om muslimer, uden at skulle blive hæmmet af menneskelig hensyntagen, af hvordan sådanne ord kan påvirke muslimer – samtidigt med at de klynker over, at der anvendes hårde ord mod dem. Hvis man virkelig er tilhænger af den ubegrænsede ytringsfrihed, ja så må man da også lade den gælde for dem, der er uenig med en selv og føler behov for at udtrykke det i stærke ord….

Men måske man også her kunne lære noget? Jeg tror, at der er rigtigt mange islam-kritikere der i disse dage har det rigtigt skidt, er bange for deres muligheder fremover her i landet etc. Måske de kunne overveje, om ikke mange muslimer har haft det på samme måde efter den 11.9? Måske man nu først kan forstå hvordan det er at blive mistænkeliggjort for at have terrorsympatier selvom noget sådant ligger en totalt fjernt? Måske man nu kan forstå, hvorfor man ikke med det samme iler frem med afstandstagen og bekendelser til demokratiet og de ikke voldelige metoder?

]]>
Af: Karen E. Hansen https://tileftertanke.dk/terror-kan-aldrig-undskyldes/#comment-3163 Sun, 24 Jul 2011 15:22:06 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=280#comment-3163 Dertil bør, netop for at forhindre had og vold, tilføjes, at ofre ikke i enhver henseende har ret, fordi de er ofre.
Jf. Mogens Mogensens artikler om ofre.
Egentlig er det også, hvad du skriver – men så er konklusionen den, at opgøret med ekstremismen også bør være et opgør med “de frelstes retorik”. At imødegå frygt, usikkerhed og erfaring af tab, tab af tryghed, tab af frihed – og oplevelse af, at landets ledelse er naiv over for religiøs ekstremisme (Stoltenberg brugte selv i dag ordet naiv!)… det gøres ikke bedst ved at vrænge sin dybeste foragt ud over for mennesker, der oplever tingene sådan. Alvorlige ord som racisme og fobi-betegnelser blev i nogle vigtige år slidt ned, så de ikke betyder meget mere.
Mennesker er ikke født ekstreme – men oplevelse af overhovedet ikke at blive hørt på eller respekteret kan fremkalde ekstreme ord – og måske i særlige tilfælde handlinger. Det gælder også alle parter i det store indvandrings-eksperiment i Europa.
Det handler ikke om undskyldninger eller “håndvask” – eller noget i den retning; men hvis ikke Kathrine Lilleør har ret i at ord skal imødegås med ord, så skal vi have censur.
Vil det fremme sagen?

]]>