Faktisk er 7.19 ikke tidligt for mig. Jeg bor på Falster men arbejder på Frederiksberg så normalvis skal jeg op enten kl. 4.30 eller 5.30. : )

Jeg opfatter ikke en bevidsthed om at også værdier er historisk og samfundsmæssigt betinget som et udtryk for ligegyldighed mht værdier. Værdiers gyldighed er for mig ikke betinget af at de er evige, ellers kunne værdier som demokrati og ytringsfrihed jo heller ikke være af værdi for os da det jo ikke er svært at påvise, at de ikke altid har været værdsatte, heller ikke her i landet.

Jeg er helt enig i at forældre ikke skal tvinge deres idee apparat ned over hovedet på deres børn. Piger skal f.eks ikke i ligestillingens navn tvinges til at spille fodbold, men de skal heller ikke nægtes muligheden for at spille fodbold med henvisning til religionen eller naturen.

Jeg er også helt enig i at der findes en virkelighed udenfor vores sanser og tolkninger. Verden har jo som bekendt eksisteret i milliarder af år før vi kom til. Men det er en del af vores menneskelige begrænsethed at vi ikke kan se verden tolkningsfrit. Nu ser vi som i et spejl… Mit håb at vi i himlen vil få mulighed for at se verden som den ser ud i Guds øjne.

Vi er ikke vores egen skaber, vi står altid på skuldrene af andre, intet menneske er en ø. Men samtidigt hermed er vi også med til at skabe verden for os selv og for andre. Det er meget vigtigt, at vi er os dette ansvar bevidst.

Mit indspark i denne sammenhæng var egentlig kun at relativere relativismen!

Hvis socialkonstruktivismen betyder, at ethvert etisk argument (f.eks. mod dødsstraf) kan relativeres så meget som “tidsånd”, at det bliver ligegyldigt, så kan den være ødelæggende for et samfund.

Om børn mener jeg, at man bør respektere deres “urørlighedszone” (Løgstrup). Altså ikke være så ivrig efter at præge dem – eller bruge dem i de voksnes idé-apparat – at der ikke bliver fred til egen udvikling… Det sidste mener jeg så ikke kun er kultur, men også natur (biologi).

Idehistorisk mener jeg, at der er en virkelighed også uden for vort sanseapparat og vor tolkning af den… Teologisk, at det er en lykke ikke at være sin egen skaber, men bare et ansvarligt menneske.

Ja, socialkonstruktivismen er et produkt af det samfund vi lever i i dag. Hvorvidt den vil overleve vil afhænge af hvordan samfundet udvikler sig. Og ja, enhver teori vil påvirke det som forskeren finder frem til, det er faktisk en af socialkonstruktivismens pointer. Det afgørende er derfor at man er sig bevidst hvilke teorier og forestillinger som man tager udgangspunkt i og ikke tror, at man bare ser det som er naturligt og oplagt.

Mht. Kain og Abel så lægger 1. Mosebog jo klart op til at det var forkert af Kain at dræbe sin bror. Men i samme bog kan vi læse om hvordan Abraham er villig til at myrde sin egen søn på Guds befaling og her synes forfatteren eller forfatterne at være på Abrahams side. Men lad mig sige det på den måde, jeg er f.eks stærk modstander af dødsstraf. Den kan i mine øjne ikke retfærdiggøres. Men hvis en person var blevet født med mine gener på 1500-tallets Lolland, ville hun så have haft samme holdning? Jeg tvivler. Jeg mener så absolut, at der findes noget, der er rigtigt og forkert, men jeg kan ikke se at vi kan gøre andet end at være os bevidst, at vores værdier ikke er uafhængige af den tid og det samfund, vi lever i.

At natur kan ødelægges ser vi jo i disse tider, hvor der er meget fokus på klimaforandringer, forurening etc. Men samtidigt må vi også huske på, at evolutionsteorien, den moderne fysik og geologi i hvert fald har lært os en ting: naturen er i sig selv foranderlig. Mht børns naturlige behov så har børn jo f.eks. klart biologisk behov for mad og omsorg. Alt derudover er i mine øjne normer og kultur. Men dermed ikke være sagt, at børn ikke påvirkes af den måde de bliver opdraget på, tvært imod. Jeg selv er jo opvokset med en hjemmegående husmor af pre 1968 typen. Og det har da helt sikkert påvirket mig, det slår mig i hvert fald gang på gang når jeg ser på mine kursister og såmænd også mine unge kollegaer som er påvirket af at de er vokset op med udearbejdende mødre og i pasningsinstutionerne.

Men teorien passer naturligvis til en samfundsopfattelse, som ser det som ideal at acceptere mange forskellige tolkningsmodeller af godt og ondt (idealet må dog være relativt!). Det kan til gengæld umuliggøre forandringer for nogle, at deres medmennesker ser et ideal for tidsånden i at acceptere alle kulturelle opfattelse af f.eks. retfærdighed.

Selvfølgelig har teorien ret i at også kønsopfattelsen ændrer sig over tid. Det er, kan jeg gætte, et væsentligt punkt for den. Men netop foranderligheden som pointe gør det etiske spørgsmål prekært. Biologien f.eks. hos børn indgår i en fordring om at værne om deres naturlige udvikling.

Selvfølgeligt er ord som “naturligt” og “normalt” fy-ord efter denne teori… Det er vel det, der er drivkraften. Men uden for teoriernes sfære vil man støder på, at natur kan ødelægges, også uopretteligt, og samfundsbalancer kan destrueres så grundigt, at samfund ophører med at eksistere. Hvis “vi” skal kunne leve i og med naturen og i et samfund, må samtalen tage udgangspunkt i andet end tolkningernes foranderlighed.

Derfor tror jeg teorien har en kort levetid!