Mht. din forestilling om at man kan nægte at ligestille såkaldte forskellige forhold så kan man jo så også spørge om vi ikke burde gå den anden vej? Hvorfor f.eks. ikke hævde, at et par bestående af en med sort hudfarve og en med hvid hudfarve ikke er det samme som par bestående af to af samme hudfarve og at det derfor ikke er diskrimination at nægte de første ægteskab men tillade de andre det? Og mht. børns rettigheder har børn så ikke også ret til at være monohudfarvede?

Virkeligheden er at ægteskabsforståelsen er under udvikling og altid har været det. Virkeligheden er, at verden er foranderlig. Og mht. dine påstande om de forudstående diktaturer ja så er det jo lige præcist i den vestlige demokratiske verden, at homoægteskabet er indført hhv. er på vej. Ikke en eneste diktaturstat har indført eller overvejer at indføre homoægteskaber. Homoægteskabet er udtryk for respekten for den enkeltes frihed og retten til at bestemme over sit eget liv. Dem der kæmper mod homoægteskaber ønsker at forbyde andre noget, de ønsker, at begrænse andres frihed. Sjovt, at det er fra denne side, at der kommer beskyldninger om at tilhængerne af homoægteskabet vil undertrykke andre…

Skabelsesteologien må forholde sig til verdens foranderlighed – herunder sprogets foranderlighed, ellers ender den i fundamentalisme og lovreligiøsitet.

Men der er en markant forskel på lighed for loven, som er personers ligestilling, og så en påstået lighed mellem forskellige forhold. Opnået ved en sproglig erobring af en betegnelse. Der følger også en lovgivning med, som så skal forholde sig til denne sprogbrug. Det kan hurtigt betyde en glidning i andres rettigheder og forhold. F.eks. børnenes. Desuden betyder det, at et mindretal (seksuelt betingede,monogame, varige forhold) vandt retten denne gang, hvilket holder andre (polygame forhold, samboende søskende, enlige forældre i grupper o.s.v.) uden for. Fuld ligestilling på den måde vil kræve, at alle konstellationer kan kaldes ægteskab. Med arveret, forældremyndighed o.s.v. Det nuværende krav er resultet af lobby-arbejde – og som det blev påpeget af visse præster i debatten: En almindelig nedskrivning af ægteskabets samfundsbetydning.
Men med den ideologi som begrundelse, der bygger på, at virkeligheden er noget vi selv opfinder, og som kan kræve såkaldt ligestilling af alle forhold og enhver grundstruktur i samfundet, alt efter hvad de politiske magthavere finder på (Måske netop for at nedbryder strukturer, som er kritiske ved at regne noget for mere grundlæggende…)
Så er risikoen for ideologisk tyranni nærliggende.
Ideologiers magt begynder med en erobring af sproget.
Derfor er skabelsesteologi nødvendig.
Men vel også derfor vil den senmoderne ideologi (eller kulturradikale?) skabelsestroen til livs.

God søndag.

Ja, lyset, barnet og livet er noget, der er os givet. Men det er ikke på forhånd fastlagt hvordan vi skal forvalte denne gave andet at vi skal gøre det med kærlighed. Derfor bruger vi lys anderledes i dag end på Bibelens tid og opdrager børn anderledes end på Luthers tid.

Også ægteskabet og ægteskabsforståelsen har forandret sig over tid, præcist ligesom kønsrollerne og synet på seksualitet. Og denne udvikling er en nødvendighed fordi det samfund, som ægteskabet skal leves i jo også forandrer sig. Det giver ikke mening at ville holde ægteskabet fast i en forståelse der stammer fra middelalderens feudalsamfund i det senmoderne demokratiske samfund. Og ja, et ægteskab kan i dag også omfattede samkønnede par, sådan er det allerede i Sverige, i Holland, i Spanien og i en række andre lande.

Lighed er ikke det samme som enshed. Hvis din retorik blev overført på andre samfundsforhold så ville det f.eks. måtte hedde sig, at det demokratiske samfund med dets krav om lighed for loven medfører en enshedstvang der ødelægger alt det smukke i livet… Mangfoldigheden ødelægges ikke af at vi får ligestilling, i stedet for får den først hermed mulighed for at trives fuldt ud til alles bedste.