Kommentarer til: Skabelse, lov og foranderlighed https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/ En blog af Karen M. Larsen Sun, 15 Jan 2012 10:59:22 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.1 Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3392 Sun, 15 Jan 2012 10:59:22 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3392 Karen:

Mht. din forestilling om at man kan nægte at ligestille såkaldte forskellige forhold så kan man jo så også spørge om vi ikke burde gå den anden vej? Hvorfor f.eks. ikke hævde, at et par bestående af en med sort hudfarve og en med hvid hudfarve ikke er det samme som par bestående af to af samme hudfarve og at det derfor ikke er diskrimination at nægte de første ægteskab men tillade de andre det? Og mht. børns rettigheder har børn så ikke også ret til at være monohudfarvede?

Virkeligheden er at ægteskabsforståelsen er under udvikling og altid har været det. Virkeligheden er, at verden er foranderlig. Og mht. dine påstande om de forudstående diktaturer ja så er det jo lige præcist i den vestlige demokratiske verden, at homoægteskabet er indført hhv. er på vej. Ikke en eneste diktaturstat har indført eller overvejer at indføre homoægteskaber. Homoægteskabet er udtryk for respekten for den enkeltes frihed og retten til at bestemme over sit eget liv. Dem der kæmper mod homoægteskaber ønsker at forbyde andre noget, de ønsker, at begrænse andres frihed. Sjovt, at det er fra denne side, at der kommer beskyldninger om at tilhængerne af homoægteskabet vil undertrykke andre…

Skabelsesteologien må forholde sig til verdens foranderlighed – herunder sprogets foranderlighed, ellers ender den i fundamentalisme og lovreligiøsitet.

]]>
Af: Karen E. Hansen https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3391 Sun, 15 Jan 2012 10:37:21 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3391 Kære Karen!
Det er en smuk formulering:
“Mangfoldigheden ødelægges ikke af at vi får ligestilling, i stedet for får den først hermed mulighed for at trives fuldt ud til alles bedste.”

Men der er en markant forskel på lighed for loven, som er personers ligestilling, og så en påstået lighed mellem forskellige forhold. Opnået ved en sproglig erobring af en betegnelse. Der følger også en lovgivning med, som så skal forholde sig til denne sprogbrug. Det kan hurtigt betyde en glidning i andres rettigheder og forhold. F.eks. børnenes. Desuden betyder det, at et mindretal (seksuelt betingede,monogame, varige forhold) vandt retten denne gang, hvilket holder andre (polygame forhold, samboende søskende, enlige forældre i grupper o.s.v.) uden for. Fuld ligestilling på den måde vil kræve, at alle konstellationer kan kaldes ægteskab. Med arveret, forældremyndighed o.s.v. Det nuværende krav er resultet af lobby-arbejde – og som det blev påpeget af visse præster i debatten: En almindelig nedskrivning af ægteskabets samfundsbetydning.
Men med den ideologi som begrundelse, der bygger på, at virkeligheden er noget vi selv opfinder, og som kan kræve såkaldt ligestilling af alle forhold og enhver grundstruktur i samfundet, alt efter hvad de politiske magthavere finder på (Måske netop for at nedbryder strukturer, som er kritiske ved at regne noget for mere grundlæggende…)
Så er risikoen for ideologisk tyranni nærliggende.
Ideologiers magt begynder med en erobring af sproget.
Derfor er skabelsesteologi nødvendig.
Men vel også derfor vil den senmoderne ideologi (eller kulturradikale?) skabelsestroen til livs.

God søndag.

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3390 Sun, 15 Jan 2012 08:11:11 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3390 Karen:

Ja, lyset, barnet og livet er noget, der er os givet. Men det er ikke på forhånd fastlagt hvordan vi skal forvalte denne gave andet at vi skal gøre det med kærlighed. Derfor bruger vi lys anderledes i dag end på Bibelens tid og opdrager børn anderledes end på Luthers tid.

Også ægteskabet og ægteskabsforståelsen har forandret sig over tid, præcist ligesom kønsrollerne og synet på seksualitet. Og denne udvikling er en nødvendighed fordi det samfund, som ægteskabet skal leves i jo også forandrer sig. Det giver ikke mening at ville holde ægteskabet fast i en forståelse der stammer fra middelalderens feudalsamfund i det senmoderne demokratiske samfund. Og ja, et ægteskab kan i dag også omfattede samkønnede par, sådan er det allerede i Sverige, i Holland, i Spanien og i en række andre lande.

Lighed er ikke det samme som enshed. Hvis din retorik blev overført på andre samfundsforhold så ville det f.eks. måtte hedde sig, at det demokratiske samfund med dets krav om lighed for loven medfører en enshedstvang der ødelægger alt det smukke i livet… Mangfoldigheden ødelægges ikke af at vi får ligestilling, i stedet for får den først hermed mulighed for at trives fuldt ud til alles bedste.

]]>
Af: Karen E. Hansen https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3389 Sat, 14 Jan 2012 19:39:32 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3389 Det interessante ved den form for udlægning af skabelses-argmentet er, at du dermed får det drejet til at være lov… og ja, ved så at kalde det sharia-lov, er der skabt en modsætning til selve kristendommens kerne.
Derved bliver en senmoderne magtfuldkommenhed, der mener sig berettiget til at udnævne sig selv til skaber af menneskelivet, gjort til en følge af kristentroens frihed.
Selv om det måske endda er sådan, at du selv ser det på den måde – så er det ikke, hvad der ligger i en kristen skabelsesteologi. Ej heller hvad der ligger i den som argument mod at kalde homo-par for ægtepar.
Talen om Guds skabelse er først og fremmest undren og taknemmelighed, men dernæst efter luthersk skik et værn mod åndeligt overmod. Det er ikke os, der har skabt lyset, selv om vi har frembragt nogle fantastisk flotte, røde neonskilte – og en praktisk læselampe.
Det er heller ikke os, der har skabt barnet i den teologiske betydning af ordet. Begynder vi at bilde os det ind med vor fertilitetsteknologi (eller p.g.a. den naturlige fertilitet), så risikerer vi at ødelægge det, vi skulle elske.
Du kalder vielsen af homoseksuelle en ordning. Skabelses-argumentet imod går ud fra, at vi med den menneskelige ordning, der nu er tale om, tiltager os magt til at kalde ting noget, de ikke er.
Det er noget andet end den lov om uforanderlighed, du pådutter det.
Afslørende er det, at der nu er gået ligheds-ideologi i det, så et ægteskab ikke længere må kaldes noget, som ikke også kan siges om f.eks. par af samme køn… Kønsneutralt ægteskab er livløs snak, og sproget fryses til i enshed og uforanderlighed! Alt det, der så ikke må siges, skønt alle kan se det..
I en svensk børnehave vil man forbyde brugen af stedordene han og hun…
Hvis forestillingen om, at skabelses-tro er en slags lov-underkastelse fører til den type ensheds-tyranni, så har vi da brug for 1. trosartikel som forsvar mod den menneskelige (senmoderne) dårskab.
Sagen havde (har) et menneskeligt aspekt – nu er der gået ideologi i den.

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3388 Sat, 14 Jan 2012 06:54:13 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3388 Ja, mennesket er et kulturskabende væsen, det er lige præcist det, der adskiller os fra dyrene.

]]>
Af: Claes https://tileftertanke.dk/skabelse-lov-og-foranderlighed/#comment-3387 Fri, 13 Jan 2012 12:42:19 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=388#comment-3387 Din kritik af skabelses ordenen som normativ kan udvides til mange sider. Vi har fået to ben til at gå på, må vi så køre på cykel og i bil? Vi er skabt nøgne, må vi tage tøj på? Vi er skabt med hænder til at holde føden med, må vi bruge kniv og gaffel og andre spiseredskaber. Og efter syndefaldet blev det sagt at kvinden skal føde børn med smerte. Må vi bruge bedøvelsesmidler ved fødsler?
Er det i virkeligheden ikke sådan, at civilisation er at sætte sig ud over skabelsesordenen. At vi indretter os så fornuftigt og bekvemt som muligt. Bruger arbejdsbesparende redskaber og så i øvrigt holder fred med vore naboer?

]]>