Menu
Kategorier

De seneste indlæg

Kvindehuset er et lukket land for lesbiske

Skrevet af den 25 jan, 2020 under Lgbt | 0 kommentarer

 

Der var i oktober måned 2019 en vis røre omkring det forhold, at en gruppe radikale transkaktivister vha. en fysisk blokade forhindrede en mindre gruppe ældre lesbiske kvinder fra Facebook gruppen ”Lesbiske Feminister” i at afholde et internt møde i Kvindehuset i København. Disse radikale transkaktivister var utilfredse med at Kvindehuset havde givet Lesbiske Feminister adgang til at bruge Kvindehuset da de mente, at gruppen er transfobisk, da Lesbiske Feminister har defineret sig som en gruppe for biologiske kvinder, der er til andre biologiske kvinder. Efterfølgende besluttede Kvindehusets husmøde at de facto sanktionere de radikale transaktivisters aktion i og med at man udelukkede Lesbiske Feminister fra at bruge kvindehusets lokaler selvom de, allernådigst, godt må bruge huset som privatpersoner.

Sidenhen har der været stille om sagen, i og med at Lesbiske Feminister har forsøgt, i al stilhed og fredsommelighed, at få Kvindehuset til at ændre sin beslutning. Kvindehuset har imidlertid ikke været villig til at ændre sin politik og derfor har Lesbiske Feminister nu, under protest, valgt at kaste håndklædet i ringen og har officielt opgivet at få lov til at bruge det Kvindehus som flere af dem som unge kvinder faktisk var med til at få grundlagt. Dette fremgår af et brev som Lesbiske Feminister har skrevet til Kvindehuset og som jeg citerer i sin ordlyd her:

Kære Kvindehus, kære Husmøde

For nuværende opgiver Lesbiske Feminister at møde op til Husmøde for at forklare vores position.
Der er for få af de fremmødte på de seneste husmøder, der har bakket op om vores aftale med et tidligere Husmøde om at kunne booke lokaler ad hoc, til at det giver mening at stille op.
Desuden mener vi, at den tvungne udelukkelse, vi blev udsat for og den sindelagskontrol, der nu er lagt op til, er groft diskriminerende.

Vi ville gerne være i Kvindehuset, holde møder og bidrage til liv i Huset. Det var tænkt ud fra vores, syntes vi selv, indlysende tilhørsforhold til Huset.
Som feminister der var med til at besætte de første huse og bygge kvindebevægelsen og Lesbisk Bevægelse op – og i øvrigt som tidligere medlemmer af Kvindehusets kvinderådgivninger og andre af husets grupper – så vi os som selvskrevne.
Nu er vi så til vores forbløffelse uvelkomne som gruppe i version 4.0 eller 5.0 af Kvindehuset.

Det er svært at forstå og sluge, at Husmødet vælger at ekskludere os som gruppe, fordi andre er blevet inkluderet.
Det er svært at forstå at, at Husmødet gør dét i stedet for at kræve, at vi skal respektere hinanden og sameksistere i Huset og dermed hylder princippet om inklusion og lige værdighed.
Det er svært at forstå, at Kvindehuset vælger at lade stå til, når aktivister vælger at bruge deres adgang til Kvindehuset som kampplads for en “kamp”, der for det meste er begrundet i løse rygter, netspøgelser og fordomme.
Og ja, det er rigtigt, at Lesbiske Feminister består af kvinder, der er er lesbiske kvinder og ikke transkvinder. Men vi har aldrig haft til hensigt at ændre Kvindehusets transinklusive politik.

Det er lovligt at samles med ligesindede. Og det er lovligt at ytre sig indenfor injurie- og straffelovens rammer. Den ret vil vi altid benytte os af.
Om det egentlig, i henhold til Kvindehusets kontrakt med Københavns Kommune, er lovligt at udelukke Lesbiske Feminister som gruppe, er derimod et godt spørgsmål. Eftersom der ikke står en definition af “lesbisk” – eller “kvinde” for den sags skyld- i kontrakten, må vi antage, at definitionerne skal ses i henhold til sædvane.

For ikke at skade Kvindehuset og dets fortsatte eksistens har vi valgt at holde meget lav profil i det offentlige rum. Selv om vores kærlighed er lidt rusten for tiden, mener vi, at det er vigtigt, at Kvindehuset eksisterer, og at kvinder har et sted at mødes. Vi synes, det er ærgerligt, at I har valgt at lukke Kvindehusets Facebookside, og at I bøjer jer for den radikale kvindefjendske (trans)aktivismes fremmarch i Vesten, og for dens militante antidemokratiske kampmetoder og ideologier.

Vi synes selvfølgelig, at det er en ekstrem dum situation både for os og Kvindehuset, som heller ikke giver os den store lyst til at komme i huset.
Vi er kede af udviklingen, for den er et led i en farlig og bekymrende udvikling. Konsekvensen kan blive, at der ikke kan kæmpes for kvinders rettigheder hverken som biologisk og/eller socialt køn. Og vi er rigtig kede af ikke længere at være velkomne og føle os hjemme i Kvindehuset.

 

Det er forståeligt, at Lesbiske Feminister ikke orker denne ulige kamp mod den åbenlyse uretfærdighed at de som lesbiske i klassisk forstand og som gamle rødstrømper er forment adgang til at bruge lokaler i det kvindehus som flere dem selv har været med til at grundlægge. Men spørgsmålet er om vi andre bare skal acceptere, at det er den radikale transaktivisme, der i dag sætter rammerne for hvem der har lov til at bruge Kvindehuset. Det er jo grotesk, at man i ramme alvor mener, at det er udtryk for transfobi, altså en hadefuld indstilling til transkønnede, hvis man som lesbisk kvinde definerer sig selv som en biologisk kvinde, der er til andre biologiske kvinder.  Kvindehusets officielle politik overfor Lesbiske Feminister er intet mindre end en dæmonisering af den klassiske lesbiske identitet og en bastant afvisning af at kvinder har lov til at definere deres eget køn ud fra deres egen levede kropslige erfaring.

Kvindehuset modtager økonomisk støtte fra Københavns Kommune. Det er derfor oplagt at rette henvendelse til Københavns Kommune og spørge rette vedkommende, hvordan man ser på at et hus, der modtager støtte fra kommunen, fører en kvindefjendsk og homofobisk ekskluderingspolitik overfor Lesbiske Feminister.

Vi har fået nok! – Et radikalfeministisk manifest

Skrevet af den 25 nov, 2019 under Feminisme, Lgbt | 5 kommentarer

 

Vi har fået nok!

Vi er kvinder, der er dybt bekymret over, hvordan intersektionelle feminister og queer-aktivister er godt på vej til at ødelægge selve fundamentet for kvindekampen og kvinders rettigheder.

Vi ser, hvordan kvinders ret til kønsadskilte rum, så som omklædningsrum, herberger og særlige kvindeafdelinger i fængslerne, afskaffes, når personer med penis gives adgang til disse rum, hvis de hævder, at de “føler sig som kvinder”.

Vi ser, hvordan professionelle sportsudøvere, der har gennemgået en mands pubertet, og dermed har en klar kropslig fordel i forhold til biologiske kvinder, får lov til stille op som og konkurrere mod kvinder.

Vi ser, hvordan udtryk, der betegner kvinders biologi, gøres kønsneutrale hhv. løsrives fra det at være kvinde, så f.eks. “mor” bliver til “fødende forælder”, og kvinder gøres til “livmoderindehavere” eller “menstruatorer”.

Vi ser, hvordan lesbiske bliver udstillet, udskammet og mobbet, hvis de ikke vil have sex med “kvinder der har en penis”.

Vi ser, hvordan unge kønsrolleafvigende lesbiske og andre unge kvinder, der ikke trives med kønsrollerne i det patriarkalske samfund, overbevises om, at de må være mænd, når de har det sådan.

Vi ser, hvordan kvinder, der siger fra overfor alt dette, chikaneres, registreres og censureres.

Vi har set dette gå for sig i flere år, og vi har iagttaget, at de radikale transaktivister bliver mere og mere ekstremistiske i deres krav, adfærd og metoder.

Og derfor har vi fået nok!

Vi kræver, at kvinders ret til og behov for kønsadskilte rum, hvor udgangspunktet er ens anatomiske køn, respekteres og sikres.

Vi kræver, at professionel kvindesport skal være forbeholdt biologiske kvinder.

Vi kræver, at myndighederne og kvindeorganisationerne ikke bruger et nysprog, der skjuler den virkelighed, at graviditet, menstruation mfl. er knyttet til det at være en kvinde.

Vi kræver, at biologiske kvinders ret til kun at elske og have sex med andre biologiske kvinder accepteres betingelsesløst.

Vi kræver, at unge kvinder der har det skidt med samfundets kønsrolleforventninger understøttes i, at dette er en oplagt reaktion på kvindeundertrykkelsen og ikke er et bevis på, at de må være mænd.

Vi insisterer på retten til at kæmpe mod patriarkatets undertrykkelse af biologiske kvinder. Transaktivismen forsøger at benægte biologisk køn og dermed usynliggøre kvinders undertrykkelse. Vi insisterer på, at biologisk køn ikke er en social konstruktion, men en fysisk realitet. Derimod forstår vi kønsroller og kønsrollepræferencer som socialt konstruerede.

Vi vil ikke trues til tavshed – kvinders rettigheder skal ikke længere trædes under fode! Nok må være nok!

 

Hvis du vil vide mere så kontakt Karen M. Larsen.