Kommentarer til: Selvfølgelig er Bibelen fejlbarlig

Af: Karen M. Larsen

Karen M. Larsen — Mon, 14 Dec 2009 07:41:03 +0000

Nu er det faktisk en gammel kristen tradition at læse dele af Bibelen allegorisk – alle kristne prioriterer dele af de bibelske tekster over andre – og alle religiøse (uanset religion) forholder sig tolkende til deres religion – spørgsmålet er blot om man er sig det bevidst eller ej.

Hvorfor jeg skulle være fundamentalist kan jeg ikke rigtigt forstå…

Mht. muslimerne så er muslimer lige så lidt en masse af enstænkende mennesker som nogen anden religions tilhængere er det. Hvis du vil se hvordan jeg i dette felt bevæger mig henviser jeg til http://karenmlarsen.eftertanke.dk/tag/ahmed-akkari/

Af: Lars Munk

Lars Munk — Mon, 14 Dec 2009 01:38:31 +0000

Det er for nemt bare at bortforklare absurditeter som værende “poetisk sprog” – lige så absurdt som det er at kalde Hoseas´ skilsmisse mellem Gud og Hans hustru, frugtbarhedsgudinden Asherah, for en allegori på det knirkende forhold mellem Gud og det jødiske Pagtsfolk.

Frk Larsen: Er du ikke bare en lesbisk fundamentalist, der skaber DIN gud i Dit billede?
Hvornår fravælger du Guds Ord som “fundamentalisme”, når dét passer i dit kram – og hvornår bruger du dine sammenflikkede bibelcitater, subsidiært brug af forkert benævnte “symboler, metaforer og allegorier”, når DET kan støtte DIN skalten og valten med andres, traditionelt troendes, kristendom?

Hvad mener du, frk Larsen, iøvrigt om, hvad dine kære muslimer mener om din seksualitet?

Mvh, Lars Munk

Af: claes flach

claes flach — Sun, 13 Dec 2009 10:30:39 +0000

Det, du så fint beskriver, vil jeg kalde en poetisk læsemåde. Når salmedigteren Brorson skriver om den yndigste roser, som er fundet. Så er der ingen der tænker sig, at det er en botanisk mærkværdighed Brorson vil omtale, men at det er vor Herre Jesus. Og de stiveste torne er farisæerne. Det samme gælder de bibelske tekster, som efter bogstaven undertiden er umulige, men som under bogstaven har en dyb mystisk betydning. – At læse den hellige Skrift med Hjertet.

Af: Karen M. Larsen

Karen M. Larsen — Sun, 13 Dec 2009 09:07:52 +0000

Jeg vil sige det på den måde, at visdommen består i at se det dybere budskab i en tekst. Slangen som et billede på det onde – være det nu Djævelen eller misbruget af den frihed som Gud har givet sin skabning. Skabelsen som et ubeskriveligt og evigt forunderligt mysterium – og Jesu opstandelse som noget, der ligeledes går ud over vores forstand – som sprænger forstandens rammer og dermed går ud over og nedbryder ideen om flad historiskhed når vi taler om frelseshistorien. Jeg tror, at Gud har skabt verden – og at Gud har skabt den som god – og jeg tror, at Jesus virkelig opstod fra de døde – men de bibelske tekster er menneskets stammende forsøg på at udtrykke det uudsigelige.
Jeg tror her det er vigtigt at have in mente, at det hebræiske udtryk for ord, “dawar” udover at kunne betyde “ord” f.eks. også kan betyde “tale”, “udsagn”, “sag”, “anliggende” og “historie”. I stedet for en snæver og indsnævrende forståelse af Guds ord som noget der handler om blot ord og bogstaver burde man se Guds ord som Guds anliggende, det der ligger Gud på sinde, livet og kærligheden, som åbenbarer sig for os både i skabningens skønhed og i Jesus Kristus. Og så skal man huske hvad den katolske teolog Karl Rahner så rammende har sagt: hver gang vi siger noget om Gud siger vi noget forkert. Menneskets ord og begreber kan jo slet ikke rumme Guds storhed og skønhed. Gud er jo større end alt hvad vi kan forestille os. Gud kan ikke indfanges med ord og begreber – de er kun antydninger af det, som vi engang skal skue, men som vi nu kun ser forvrænget og i glimt.

Af: claes flach

claes flach — Sat, 12 Dec 2009 13:21:24 +0000

Den læsemåde et ærligt menneske kan have er kun at læse til tro, det som med rimelighed kan troes. Talende slanger, jordens skabelse på 6 dage for 6000 år siden, døde menneskers opstandelse fra gravene og alt af den art, er der ikke mange med fornuften i behold, der virkelig tror på. Det er noget man kan bilde sig selv ind, at man tror. Men skal man være helt ærlig, så nej.
Så må de “fromme” have lov til at kalde en vantro. Det får så være.