Jeg har med stor fornøjelse læst nogle af dine tidligere indlæg, og jeg ser frem til at få tid til at læse resten. Vi er meget enige, og jeg har stor respekt for mange af dine holdninger. Om end jeg er ateist!

Mvh. Andreas

Religiøsitet derimod er noget ganske menneskeligt, som kan studeres videnskabeligt. Interessen såvel som svarene (som du efterlyser)kan blandt andet findes i Pascal Boyers “Religion Explained” og hos den canadiske neuropsykolog Michael Persinger. Dawkins selv (jeg ved godt, det ikke var dig, der bragte ham på banen) behandler emnet i kapitel 5 i “The God Delusion”.

Mvh. Andreas.

Der er næppe flere overbevidste ateister i Danmark end der er kristne fundamentalister. Ateister og fundamentalister fylder meget i religionsdebatten, men deres politiske indflydelse er begrænset, da de mangler folkelig opbakning.

Vel siger man er tilhænger af religionsfrihed, men samtidig bekæmper ateisterne kristendommen, samt andre religioner med alt magt, og hvis alt deres tankegods bliv ført ud i livet vil i realiteten betyde en kraftige begrænsning af trosfriheden og fortrinret til den ateistisk tro som er “sandheden”. Andre religioner bygger på “overtro”,”fantasiverden”, samt man henviser til ateistisk forskere, f.eks Lone Frank, Richard Dawkins som talte på Ateistisk Selskab Konference i København 18-20.06.10. Det sekulære samfund har gjort mange mennesker gudløse samt grænserne for, hvad man kan tillade at sige og skrive om troende mennesker skrider gradvis hele tiden. Mange dansker har kun hån og latter til overfor kristendommen samtidig med man vise sympati for store hele af ateisternes holdninger.

Jeg kan ikke rigtigt forstå hvorfor nogle ateister bevidst synes at ville såre religiøse mennesker. Det minder mig betænkeligt om de mennesker, der ikke kan sige noget om homoseksuelle uden at komme med nogle forhånende og nedgørende udtalelser.

Jeg kan nok ikke udelukke at der kan findes mennesker som finder mening i ideen om at brød bliver til kød – men jeg vil gerne indrømme at jeg er så indskrænket at jeg ikke kan forstille mig, at det skyldes andet end massiv indoktrinering.

@dcv2:

Jeg ved godt at kristne gerne vil dele budskabet med andre, og det er der såmænd ikke nødvendigvis noget galt i, men blot at sige at “en tømrer som døde for 2000 år siden, elsker dig” er i sig selv ikke voldsomt overbevisende. Det er da på en måde rart at høre, men det er da ikke i sig selv grund nok til at jeg skulle tage det alvorligt. I bund og grund er argumentet: “vi siger Jesus elsker dig, derfor er der rigtigt”. Hvis man ønsker at overbevise nogen, så er det en lidt naiv tilgang. Bedre argumenter, tak.

Bare lige for at slå det fast; der er ikke noget nedladende ved min blindemetafor. Jeg kunne også have uddybet den og sagt hvor tåbeligt det er, at kristne der prædiker til ateister vil kritisere den blindfødte for ikke at forstå, hvad han går glib af. Det er min tro, at Gud skaber troen og vælger hvem der skal tro. Du kære Henrik, tror ikke. Du har ikke fået troens gave, og du ønsker den heller ikke. Jeg er slet ikke på det hold, der mener at man kan bevise sin tro, eller ateister ikke kan være næstekærlige osv. Jeg forstår dog ikke dit udsagn om at kristne ikke vil dele Gud. Vi deler alle budskabet, og mange vil oven i købet forsøge at presse det ned i halsen på dig.

Det man kan iagttage er, at den senmoderne religiøsitet er kendetegnet ved en refleksiv og selektiv tilgang til tradition, dogmer, kanon etc. Mht. islam så kan det f.eks. ses i den meget forskelligtartede indstilling man kan finde blandt unge muslismke kvinder i forhold til tørklædet. (Man bærer det slet ikke, man bærer det kombineret med moderne vestligt tøj, man kombinerer forskellige klædningsstile eller man ifører sig tørklæde samt traditionel dragt.)Og mht. Ramadanen kan man se det i forhold til hvordan den tolkes og hvordan den praktiseres.

Og jo, der findes kristne for hvem det er meningsgivende at nadverbrødet og vinen er Jesu legeme og blod, ligesom der er et utal af tolkninger af hvordan det skal forstås. Det er jo lige præcis pointen, at hvad der kan give mening for den ene ikke behøver gøre det for den anden.

Mht. de betydningsuniverser som vi bevæger os i, ja så er de jo ikke nogen som vi kan skabe fra bunden af. Vi er altid nødt til at forholde os til traditioner, forestillinger, tolkninger, normer etc. som vi overtager fra vores omgivelser. F.eks. tror jeg, at de færreste danske ateister spiser hundekød, formodentligt fordi de er blevet indoktrineret med en forestilling om at hundekød er “no good”.

Hvor den traditionelle religiøsitet var noget, som man overtog fra de andre, er den som sagt i dag noget, som man aktivt tilvælger eller fravælger. Den senmoderne religiøsitet er altså lige præcist kendetegnet ved individualitet og selvstændighed.

Og så synes jeg heller ikke, at dcv2’s blindemetafor er særlig heldig. Kunsten er at kunne indse, at man kan se verden på mange måder – og ikke være bange for at se verden med de andres øjne.

Og til dcv2: tak for dine nedladende ord om blinde der udbreder sig om det farlige ved at kunne se. Det er der så imponerende er at kristne ofte lyder som om de har eneret på næstekærlighed, og alligevel nægter de at dele denne fantastiske gud med andre. Hvis bare I ville fortælle HVORDAN man lærer at “se” gud..