Evangelierne er for alle kristne ligesom GT. Men det er nu engang Paulus, der taler direkte til os.

Fint du vil bøje knæ for din ven. Jeg føler lidt, at du vil dreje debatten ind i enten eller, hvor det i bibelen oftest er både og.

For mig har evangelierne ganske rigtigt en særlig værdi som overskygger brevlitteraturen. Og Jesus er alles frelser – evangelierne er for alle kristne – ikke kun for de jødekristne.

Jesus bøjede sig ned til mig i inkarnationen og i hans død på korset – og jeg bøjer knæ for ham – der er min frelser, min herre, min Gud – og min ven.

Jeg tænkte selvfølgelig på Jesus som barn:

Luk 2v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

Når man fortolker Bibelen ud fra en tro på, at alle bøger er lige gode trosvarer, så noterer man sig ting såsom hvordan hvordan Jakob, Judas og Peter taler om Jesus i de breve de lægger navn til. Ligesom Paulus, så taler de om Jesus som Herre.

Udover, at jeg betragter apostlen Paulus som ham, hvem Jesus taler direkte igennem til os hedninge, så har jeg aldrig forstået den der med, at evangelierne skulle være vigtigere eller mere rigtige end brevene, for det hele er jo bundet op på tro. Kan Jakobsbrevet eller 1 Petersbrev ikke tages for gode varer, hvorfor skulle man så tage de ord for gode varer, som Jesus tillægges i evangelierne? Her må tro på overleveringen, noget som ligger de fleste danskere så fjernt.

Du er velkommen til at kalde Jesus din ven. Men du skal stadig bøje knæ for ham:

Fil 2v9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
v10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
v11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

og er du med på at vise din ven den blandt venner usædvanlige gestus, så er vi nok ikke så uenige om lige det her alligevel.

Bare rolig, jeg forkaster ikke GT – hvorfor tror du ellers jeg er så glad for jødedommen…? Men forskellen til jødedommen er jo troen på Jesus Kristus – og den forskel den gør.

Mht. Maria og Josef – så se Mark. 3:v31 Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. v32 Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« v33 Men han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre?« v34 Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: »Se, her er min mor og mine brødre. v35 For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.«
Der er nu ikke så meget “underlæggen sig” i det svar…

Siden hvornår kan ord fra Jesus underordnes ord fra hans disciple? Hvorfor er det som disciplene kalder sig selv vigtigere end det, som Jesus kalder dem?

At Jesus er vores ven betyder ikke, at han ikke er vores herre. Men Jesus er ikke herre sådan som verdens herrer er det. Jesus tog tjenerskikkelse på, ikke “bare” for at dø på korset, men også for at lære os at tjene hinanden, i kærlighed. (Mark. 10,42-45)

Det er fordi, at jeg ved, at Jesus er min herre og min Gud, at jeg bliver helt svimmel af lykke over at vide, at han også er min ven.

For mig at se er essensen i kristendommen Kristus – Gud og menneske – og den frelse, der er i tro på ham som Herre og Gud. Kristus åbenbarer Gud som frelser, Fader og jo også Broder, men det gør jo ikke alt andet tale i Bibelen overflødigt. Man får da en masse at vide om Gud i GT, og NT har ikke en modalistisk “Jesus only” teologi. Han åbenbarer ikke kun sig selv, men også sin Fader. Det er ihvertfald i forhold til såvel historisk kristendom og i særdeleshed de bibelske skrifter forkert, kun at se Gud som Sønnen.

Min pointe er, at de kendte Jesus som menneske, og du siger selv, at de ikke havde forstået hvem han er. Vi læser jo også, at han underlagde sig Josef og Maria som man. Gælder det også stadig? “Vær hyrde for mine får” (Joh 21v18), underforstået, at i en forstand, nemlig som menneske ville han ikke være der. Men men, tror vi på hele det bibelske vidnesbyrd, så må vi også forholde os til, at ingen uden for evangelierne omtaler Jesus som deres ven/kammersjuk (eller kammerat, hvis du bedre kan lide det). Derimod er de Kristi tjenere:

Jak 1v1 “Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener…”

2 Pet 1,1 “Fra Simon Peter, Jesu Kristi tjener…”

Jud 1v1 “Fra Judas, Jesu Kristi tjener….”

Har de da misforstået noget? Jeg tror svaret er, at de ikke har glemt kammeraten, og det skal vi heller ikke, men Jesus er så meget mere end det. Han er Herre, og det er såmænd derfor jeg opponerer mod det du siger.

Hvorfor han blev kammerat:

Hebr 2v17 Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.

I livets forhold bliver vi holdt ansvarlige. Hvis jeg kommer for sent til et vigtigt møde eller kyler kaffe i hovedet på chefen, så har det konsekvenser. Men derfra så til at lægge al den skyld og ansvar over på den stakkels skabning, som den fri vilje tro gør, mener jeg der er et kvantespring. Jeg tror absolut på forudbestemmelse og Guds hånd i denne verden. Kun Gud ligger i sidste ende inde med den frie vilje og ansvaret for alle ting. Jeg tror så også, at det er Guds vilje en dag at frelse alle. En væsentligt del af min tro fremgår af følgende to vers;

Ef 1v10 om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. v11 I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt,

Jesu afskedstale i Johannes evangeliet vil miste hele sin relevans hvis den kun var for de 12 apostle. Var det så også kun de 12, der skulle vaske hinandens fødder og elske hinanden ligesom Jesus elsker dem? Desuden udemærkede disciplene sig før Jesu død sig jo ved lige præcis ikke at have forstået hvem han var – mens vi, der nu tror på ham, ved det. Det er faktisk en vigtig pointe i evangelierne.

Jeg forstår ikke dit i mine øjne nedladende udtryk “kammersjuk” – eller hvorfor der skal være et skriftcitat udenfor evangelierne. Hvorfor ikke bare glæde dig over at Jesus vil være din ven?

Jeg forstår ikke helt din determinisme – mener du i ramme alvor at vi ikke har noget ansvar for hvad vi gør? Mener du, at det er forudbestemt om man tror eller ej? Mener du så også, at det er forudbestemt, om man går fortabt eller ej?

Du svarer ikke ikke på spørgsmålet. Er Gud alene Sønnen?

Konteksten i Johannes viser, at der var et særligt forhold til discplene, der kendte Kristus som menneske. I Johannes 17 så beder han specifikt for disciplene, der var ham givet. Du må gerne tro, at du kender Kristus som menneske for min skyld, men det giver ikke rigtig nogen mening og modsiger også 2 Kor 5v16.

Endeligt kan jeg oplyse dig om, at jeg er kausal determinist, og tror vi er 100% styret af årssagssammehænge. Viljen er på ingen måde fri, selvom vi kan opleve det sådan nogen gange.

Bestemmer Gud om folk tror eller om de ikke gør det? Her får du vist rodet dig ud i noget determinisme.

Folk møder i høj grad Gud gennem dem, der tror på ham. Dermed har vi også medansvar for hvordan de oplever Gud, om de ser ham som troværdig mfl.

I Johannes Evangeliet benyttes titelen apostel ikke – men kun discipel. Og alle der tror på Jesus er hans disciple.