Jeg kender selv to personer, som kan bekræfte Frederiks skildringer. Generelt ser man ofte i misbrugssager, at der er folk, som har andre erfaringer end dem ofrene har og derfor ikke vil tro dem. Pæne mennesker – rare mennesker – kan imidlertid også have en skyggeside som ikke alle ser.

Jeg siger det lige ud, så længe der ikke er noget bevis, kan man tro, hvad man vil. Jeg tror ikke på Frederik, fordi jeg ikke selv har oplevet noget af det, han skriver om i sin bog, eller har været vidne til noget. også fordi beskrivelsen af de personer, jeg kender til i bogen ikke er i overensstemmelse med mit kendskab til dem.

Det ser i dag ud som om, at det er populært at være offer. Især for en seksuel forbrydelse, for så kan man eksempelvis skrive en bog, og tjene penge. Eller få erstatning, hævn eller hvad man ellers ønsker.

Vi må lære at skelne mellem rigtige ofre, og falske ofre.

Jeg synes derimod, at Frederiks artikler (han er også journalist) om sex, er langt mere underholdende. Med overskrifter som “Mænd: Vi vil have hurtig sex”, “Onani godt i parforhold” eller “Anne sælger trusser med tis til liderlige mænd”

Jeg har selv oplevet at blive udsat for et seksuelt overgreb da jeg var barn – som stor teenager har jeg oplevet en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en katolsk præsts side af – jeg har altid fremhævet, at ens seksuelle handlinger aldrig må skade andre. Så hvad undrer du dig over?