Der skal du lige skille tingene ad, det som de kvinder du nævner oplever er ikke kønsdysfori, det er body dysmorphia, det er altså ikke på grund af deres kønsidentitet men på grund af en hvis forventning til hvordan deres krop skulle udvikle sig der giver dem dysmorphia.

Kønsdysfori er at ens krop og hjerne ikke stemmer overens, og det går ikke bare væk af sig selv.
Derfor er en del af behandlingen i hele den vestlige verden hvor man bruger den hollandske model også, at mens de får pubertets blokere, hvilket de for øvrigt først får efter deres pubertet er gået i gang.
Så lever de som det køn de selv føler de er.
Hvis det giver et øget selvværd og en generel forbedring af børnenes liv.
Så kan man eventuelt give dem hormoner når de fylder 15.
En person med body dysmorphia vil ikke opleve en forbedring i at ændre deres kønsrolle i hverdagen, fordi det handler ikke om kønsdysfori.

Den hollandske model virker og den har i rigtig mange store undersøgelser vist at give glade og tilfredse unge mennesker hvis de bliver støttet af deres omgivelser.
Ja der er måske 1 eller 2 ud af tusind der fortryder helt, langt størstedelen af dem som er stoppet med at tage hormoner har dog gjort det på grund af pres fra deres familier og mange af dem begynder igen senere.

Selvfølgelig skal de få detransitioners have den hjælp de har brug for.
Men man har i århundreder forsøgt at tvinge transkønnede til at leve som det køn de blev tildelt ved fødslen.
Og det har mildest talt ikke ledt ret meget godt med sig.
Selvfølgelig skal der være et system der sikrer at kun dem som har brug for hormoner får dem når de er under 18.
Og det er der altså også.
Hvis du rent faktisk presset de fleste af dem der påstår at børn og unge kommer ind fra gaden og får Stop hormoner, så vil de også indrømme at der har været et forløb inden de kommer til hos en gynækolog eller endocrinologist og får hormonerne.
Men det passer bare ikke ind GCs fortælling om at de her børn bliver tvunget til transition.
Der er ikke nogen der bliver tvunget og der er masser af gatekeeping, om det er for meget må jo være op til den enkelte at vurdere, der er da helt sikkert nogle transkønnede som ikke får behandling som burde have fået det.
Men jeg og rigtig mange andre bakker op om den hollandske model, den har bevist sin styrke og præcision igen og igen.

viser resultaterne, at 2,2 procent fortryder (ud af 681 personer), og at tallet er faldende. Der er tale om en svensk kohorteundersøgelse, som omfatter alle behandlede transkønnede i Sverige, der har søgt om kønsskifte de seneste 50 år.

I nogle lande får teenagere adgang til hormoner efter ganske få samtaler. Og transaktivister kæmper jo også for en nem og hurtig adgang til hormoner og operationer uden psykiatrisk evaluering som de ser som gatekeeping.
Nu er det lang fra alle transkønnede der har svær kropsdysfori. Mellem og let kropsdysfori er udbredt blandt biologiske kvinder pga. al den sexisme og de overgreb som vi oplever pga. vores kvindekroppe. En del ikke mindst lesbiske kvinder kan være meget kønsrolleafvigende som børn og være kede af at udvikle bryster. Et eksempel herpå er min dejlige kone. De fortælles i dag at de er transkønnede – men griber man ikke ind med hormoner og operationer vil de fleste lære at leve med deres kroppe.