At homoseksuelle er mindretallet og heteroseksuelle flertallet er ganske rigtigt ikke problemet. Når de heteroseksuelles flertalsposition misbruges som en retfærdiggørelse for at nægte homoseksuelle de samme rettigheder som dem heteroseksuelle har opstår problemet. Problemet er ikke “naturen” men når samfundets lovgivning forsøger at forhindre eller besværliggøre homoseksuelt forældreskab.

At en ændring af ægteskabsloven, så også samkønnede par kan blive gift, skulle afseksualisere ægteskabet er en ret så mærkværdig påstand. Som du jo selv faktisk antyder ville det jo også gøre vores kamp meningsløs.

Mht rettigheder så har vi homoseksuelle måttet kæmpet for hver eneste, og vi er blevet hånet og
dæmoniseret hver gang. Lige nu forsøger så nogle med alle mulige krumspring at forhindre homoægteskabet som der ellers er flertal for både i befolkningen og i folketinget og såmænd blot ville bringe den danske lovgivning på højde med den som man har i flere andre europæiske lande.

Det er ganske rigtigt i mine øjne urimeligt at det skal koste mere at være homoseksuel end at være heteroseksuel. Ligesom jeg også anser det som urimeligt, at det skal koste mere, at være kvinde end at være mand. Jeg er nemlig også feminist : )

At beskylde nogle – her er det endda ikke præciseret hvem – for at ville tvangsseksualisere andre er ret groft. Men at af-seksualisere nogle er vel ligeså groft. Og det er jo det, der er i gang i disse dage med kønsneutraliseringen af ægteskabet. Ikke et ord om det fra Larsens pen. Jeg formoder at hun må føle sig ligeså snydt som jeg. I mit ægteskab er jeg ikke non-kønnet; jeg forventer at Karen og hendes kone også begge i høj grad føler sig som kønnede væsner. At dette skal tages fra dem – og fra mig – er ganske enkelt både fjollet og forkert.

Jeg lægger mærke til at der i debatten – så vidt jeg kan se – ikke findes nogle, der ønsker at fratage homoseksuelle deres rettigheder. Men det er åbenbart ikke nok at der i forvejen bliver taget hensyn til mindretallet. Karen M. Larsen får det næsten til at lyde som om at det er de heteroseksuelles skyld når homoseksuelle ikke kan få børn af sig selv – for det er åbenbart os, der vil, at det skal “koste noget” at være homoseksuel. Den beskyldning er ikke blot tåbelig, den er også decideret flabet, når man tænker på de lidelser, homoseksuelle rundt omkring i verden bliver udsat for.

Skal det koste noget at være homoseksuel? Det er et mærkeligt, martyrium-agtigt spørgsmål, Larsen sætter sig selv ind i. Skal det koste noget at være menneske?

Jeg tror at de fleste homoseksuelle registrerer kønsforskelle, ellers var kønnet på vores partner os jo ligegyldig. Med kønsneutral menes blot at kønnet på ens partner ikke skal afgøre om man må gifte sig eller ej.

Sprogbrugen om ægteskab handler ikke om natur men kultur. Ægteskabet har ikke rødder i biologien, jeg mener, se blot på vore nærmeste slægtninge i dyreriget, chimpanserne, de kender ikke til ægteskab.

Som du ved havde jeg foretrukket, at vi beholdt den gamle ritualbog med en udvidet brug af valgfriheden
i forbindelse med vielsesritualet.

Jeg havde også foretrukket, at sagen blev afgjort af kirken selv, men det er jo ikke muligt nu når folkekirken ikke har en indstands der kan træffe en sådan beslutning på kirkens vegne.

God søndag også til dig.

Tak for et ærligt svar på sidste spørgsmål!

Men det viser for mig, at den politiske kamp om at erobre ordet ægteskab og gøre det kønsneutralt ikke kan gennemføres sådan, at kønsforskellen, og hvad deraf følger, ikke alligevel registreres.

Med følelser mente jeg i denne sammenhæng ikke kærligheden, men den forurettede følelse af at skulle tvinge omgivelserne til at omlægge al naturlig sprogbrug på det område – af hensyn til en ideologisk ligestillingsidé.

Og det hænger vel sammen med samme idé, at folkekirken nu skal tvinges til at indføre en ny ritualbog, som kan komme til at gå under betegnelsen “den kønsneutrale”.
For ikke at tale om, hvad vi kan forvente af diskriminering og “højrestempling” af dem, der benytter sig af retten til ikke at bruge den. Både kommende brudepar og præster.

Jeg tror desværre, at det vil splitte folkekirken. Med dette er den i Danmark underkendt som trossamfund og bliver en “politisk korrekt” statskirke. Det havde været bedre, også for dens homoseksuelle medlemmer, at sagen havde været afklaret i kirkelig sammenhæng.

I Sverrig og Norge har de i forvejen mange frikirker. Vi vil få flere.

God søndag i morgen!

Homoseksualitet er lige så meget eller lidt en påstand som heteroseksualitet er det.

Hvilken beviselig grund er der til at nægte homoseksuelle ægteskab? Vi har jo f.eks lige set at der ikke er noget hold i sammenknytningen af børns såkaldte ret til at kende begge deres biologiskevforældre og så afvisningen af homoægteskabet…

Jeg kan ikke se hvorfor spørgsmålet om homoseksualitetens årsager skulle være relevant for spørgsmålet om kirkelige vielser.

Loven om ligeløn medfører, at du ikke må give nogen en højere eller lavere løn med henvisning til de biologiske forskelle mellem kønene. Ligesom antidiskriminationsloven forbyder enhver forskelsbehandling med henvisning til den biologiske forskel der kaldes race. At forskelsbehandle folk pga køn, race og seksualitet er ganske rigtig en moralsk dom. At kræve, at ægteskabsbegrebet ikke må dække homopar selvom det i almindelig tale er blevet ganske almindeligt at gøre det er da om noget udtryk for en antidemokratisk tankegang.

Du går ind for at staten skal afvise homoseksuelt forældreskab og ægteskabet. Det er da i høj grad udtryk for at du krævet at samfundet skal gennemtvinge en norm på bekostning af dem, der mener noget andet. Hvordan skulle det styrke statens magt at den anerkender de homoseksuelle parforhold på lige fod med
heteroseksuelle?

Langt de fleste, der bliver gift i dag, bliver gift af kærlighed og ikke af hensyn til slægten. Ja, i dag er de ægteskaber hvor de voksnes følelser nedprioriteres til fordel for slægtens interesser, de kaldes for arrangerede ægteskaber, ellers ilde set.

Og nej, jeg kender ikke nogen der vil afskaffe ordene far og mor – jeg selv kunne ike drømme om at kalde min far og mor andet end det.

Beviserne har ingen betydning for statens lovgivning, mere for de kirkelige forhold, hvorfor skabe stor splittelse i kirken spørgsmålet om homovielser, når der ikke findes noget eldc beviseligt om årsagen til homosexualitet.

Jeg forsvarer gerne børns rettigheder – også i heteroseksuelle ægteskaber – og over for en emsig stat, der gerne vil politisere dem “på den rigtige måde”. (Hvor man udråber en forståelse af verden som den rigtige på bekostning af andre).

Og ideologien, den at afvikle det ægteskab, som indgår i den traditionelle slægtsdannelse, for at erstatte det med en kønsneutral størrelse, baseret på de voksnes følelser, styrker statsmagten.
Det at gå til kamp mod et ord for at tvinge alle til at mene noget nyt med det – det ligner totalitarisme!

Hvad mon det er planen at gøre med ordene “mor” og “far”, når nu ligestillings-sprogkampen når til dem?
Forælder 1 og 2 ?
Men hvad så med forskellen mellem 1 og 2?
Og hvad med de “højreorienterede”, som stadig siger mor og far??