Hvis homoseksualitet er unaturligt, fordi vi ikke formerer os, så må dem der lever i et livslangt cølibat, og dermed ikke formerer sig, også være unaturlige. Hvis man mener, at kønsorganerne er designet til et bestemt brug så siger man jo også, at de faktisk er designet til at blive brugt. I øvrigt er munke da vel også gift med Jesus – så de er måske homoer alle sammen?

Min pointe mht. 1. Kor. 6,9 er at teksten ikke nødvendigvis handler om mænd, der har sex med mænd. Den kan også handle om meget udsvævende mænd eller om mænd der onanerer – eller der kan være tale om bestemte former for sex mellem mænd (såsom prostitution) og ikke alle former, der forbydes.

Du har stadigvæk ingen forklaring på, at sex mellem kvinder skulle være så tabubelagt at man end ikke tør forbyde det… Antikken kendte til sex mellem kvinder, men syntes, at det var så grinagtigt, at det ikke var værd at tage alvorligt, og det tyder jo ikke på den store tabufrygt. I øvrigt, når du siger, at manglen på inklusion af kvinder i teksterne er et udslag af tidens tankegang – så siger du jo, at teksterne ikke er udtryk for Guds vilje men for tidens tankegang… Og det har du jo ganske ret i!

At du sammenligner sex mellem samtykkende voksne med vold, ja det siger ikke så lidt om din tankegang. Hvem er det der lider overlast når jeg og min kone sover sammen?

Augustin mente, at menneskene nok havde haft sex i Paradis – men at de ikke havde haft nogen seksuel lyst, lysten er en følge af arvesynden, og arvesynden bringes videre fra generation til generation via den lyst mand og kvinde oplever under samlejet. I hans ufuldendte værk mod Julian bemærker han, at lysten er noget dårligt som man sågar kan kalde for en synd, fordi den er opstået ud ad synd og stræber mod synd.
Augustin skelner dog mellem at føle og tilstræbe lyst. Den ægtefælle der føler lyst og som kræver sex af sin mand/kone af anden grund end at få børn begår en mindre synd – den ægtefælle der yder sex efter opfordring, men som ikke selv har lyst eller søger denne, begår ikke nogen synd. Hvor romantisk…

Men bevares, det er bedre end pave Gregor (død 604), der hævdede, at lysten aldrig kan være uden synd.

Hvis man ser på middelalderen så er der f.eks. den hellige Albertus Magnus, der godt nok ligesom Augustin mente, at sex for at få børn og som et svar på et krav fra ægtefællen ikke er synd, men som ligesom ham til gengæld betegner lysten, der opstår i denne forbindelse, for noget dårligt, en straf, og for noget beskidt, plettende, hæsligt, skammeligt, sygeligt, degraderende for ånden mfl.

Mht. Thomas Aquinas må man ikke glemme, at han mente, at komplet afholdenhed var forudsætningen for en fuldkommen fromhed og at de jomfruelige får 100 % himmelsk løn, mens enker og enkemænd får 60 % og de gifte 30 %. Så nok er ægteskabet et sakramente, men det trækker ned i det himmelske regnskab og er en hindring for at opnå fuldkommenhed.

Det belastede syn på seksualitet og lyst fremgår også af den katolske kirkes insisteren på at Maria var jomfru ikke bare før hun undfangede Jesus men også under fødslen af ham og efter hans fødsel. At man forsøger, at bortforklare Jesu brødre og søstre med at de var hans fætre og kusiner viser, at tanken om at Maria og Josef skulle have haft et sexliv opfattes som dybt ubehageligt Hvad igen ikke tyder på respekt for den seksuelle del af ægteskabet.

Tilladelsen til at benytte sig af de “sikre” dage er dybt ulogisk i forhold til ideen om, at sex skal være rettet mod prokreation. Jeg kan ikke se, at de “sikre dage” (som ikke kan beregnes uden brug af tekniske hjælpemidler – nemlig et termometer) skulle være mere naturlig end afbrudt samleje, som kirken har tradition for at forbyde.

“Nyt liv i Helligånden – frihed fra synd. Var det noget?” Tja, det er vist ikke noget som er muligt i henhold til den katolske morallære – i hvert fald ikke for gifte heteroseksuelle.

Hvis det var mit ærinde var der ingen grund til at kommentere på deher ting.

“Hvis du ikke har solgt alt hvad du ejer…” – og hvis jeg var franciskanermunk ville du give mig lov til at dømme dig? Må se at få afleveret den ansøgning i en fart…

“Så nonner er vel da også i modstrid med naturen?” – det er ikke unaturligt at være ugift, det er faktisk ret normalt for de fleste mennesker i en periode af deres liv. Iøvrigt er nonner gift – med Kristus.

“I øvrigt må den der vil tage Bibel og tradition absolut bogstavelig også anerkende, at cølibatet er den bedste vej og ægteskabet derfor den alt i alt ringere løsning om end ikke forbudte løsning.” – absolut. Men den første kræver til gengæld mere overnaturlig nåde, og dermed mere ydmyghed og selvopofrelse.

“Det der i den nuværende oversættelse oversættes med “mænd der ligger i med mænd” er faktisk to forskellige ord” – to forskellige ord for mænd. Og din pointe er??

“3. Mos. 18 forbyder f.eks. kvinder at have sex med dyr, og det kan vel næppe være mere tabubelagt end kvinder, der har sex med kvinder.” – skal vi vædde? Husk at israelitterne var et hyrdefolk…

“Men jo, du har ret, Gud diskriminerer ikke, derfor giver det heller ikke mening, at han skulle tillade heteroseksualitet (indenfor visse rammer) men forbyde homoseksualitet…” – har Gud ikke tilladt homosexualitet? Sidst jeg checkede fandtes der da ellers en del tilfælde.

Homosexuelle handlinger derimod… men er det diskriminerende hvis jeg giver min søn et baseballbat og forklarer ham at han kun må bruge det til at spille baseball og ikke til at slå sin lillebror med, selvom både han og hans lillebror har vildt lyst til at lege ghetto war?

Hvad angår det oldkirkelige syn på sex og hvorvidt det står i modsætning til den nuværende Kirkes: jeg er ikke bekendt med de nærmere detaljer i de debatter over sexualmoral som udspillede sig i oldkirken. Jeg ved at adskillige havde det synspunkt at der ikke kunne være andre acceptable formål med sex end procreation. Skt. Augustin viste at det kunne der, nemlig kærligheden parterne imellem, og dette synspunkt har nydt bred accept siden. Hvad der derimod aldrig har været den mindste tvivl om igennem hele den katolske Tradition har været at sex kun var moralsk acceptabelt indenfor ægteskabet mellem mand og kvinde og at contraception og abort var absolut forkert. Fra Didache til Hippolytos til Augustin – alle er enslydende i deres fordømmelse af disse ting. Den katolske Kirke hævder kun den del af sin lære som er blevet lært konstant som værende ufejlbarlig.

Eftersom oldkirkens moralteologer ikke havde megen begreb om moderne reproduktionsbiologi er det nok for meget forlangt at de skulle have taget hensyn til dette i deres sexuallære. Det var derfor op til en senere tids Kirke at bestemme hvordan sexuallæren skulle forholde sig til biologien – uden hensyntagen til “den moderne tids” behov.

Og når du henviser til middelalderens sexualmoral – mener du så Skt. Albert den Stores og Skt. Thomas Aquinas’ moralteologi, efter hvilken den sexuelle lyst er skabt af Gud og således fundamentalt god, omend såret af arvesynd, og kan være et sæde for dyd?

Lad mig slutte med at sige: ægteskabet er for den Katolske Kirke et sakramente, et helligt mysterium, og det har det altid været. Sex har altid været anset som fundamentalt godt og helligt fordi det var en deltagelse i Guds skaberværk. Sexuel lyst derimod har altid været anset for mistænkeligt og potentielt farligt, hvad det også er (cf. voldtægt, chikane, misbrug, afhængighed). Men ialtfald siden Skt. Thomas har Kirken også anerkendt at sexuel lyst i og for sig selv er skabt af Gud og således godt, omend dens kapacitet for at udøve godt i det enkelte menneske er blevet kompromitteret af arvesynd – ingen modsætning her. Sexualitet er følgelig også en god ting for en cølibatær person, når den favnes på rette måde. Når mennesket modtager overnaturlig nåde fra Gud helbredes mennesket, og alle hans naturlige inclinationer, der før var holdt bundet og forkrøblede af synd, blomstrer op og bliver kilder til nyt liv.

Nyt liv i Helligånden – frihed fra synd. Var det noget?

Tak for en interessant debat!

Kh

Karen

Du ved tydeligvis mere om hvad jeg kan ‘klare’ og hvad jeg ved end hvad jeg selv gør, så jeg tror jeg stopper her.

Jeg vil dog prøve lige med store bogstaver at sige at jeg ALDRIG HAR SAGT AT DET HETEROSEKSUELLE SAMLEJE ER EN VEJ TIL GUDSBILLEDLIGHED. Det synes jeg er en latterlig påstand, der oversexer skabelsen af mennesket med krop.

Det håber jeg var tydeligt nok for Karen M. Larsen.

Jammen så er vi jo enige om, at alle, der dyrker ikke reproduktiv sex, dvs. alle heteroseksuelle, der onanerer, bruger prævention, har oral- og analsex, eller har sex med en person der er ufrugtbar (pga. alder eller i kvindens ufrugtbare perioder) samt alle, der dyrker sex med en af eget køn har Bibelen og den kristne tradition imod sig, hvis disse skal tages absolut bogstavelig. Alle der gør sådant falder altså udenfor normen og er dermed unormale.

Men end ikke den katolske kirke lever op til dette fordi den fra 1900-tallet af har tilladt ægtefolk at forsøge, at undgå at få børn, ved at have sex i kvindens ufrugtbarer perioder. Ligesom den katolske kirke også har set sig nødsaget til at ændre på den oldkirkelige og middelalderkirkelige påstand om at al seksuel lyst, også den som ægtefolk oplever når de forsøger, at avle børn, er syndig, om end det i tilfælde af at målet for samlejet er at få børn vil være en mindre synd – til en opfattelse af at den seksuelle lyst, der optræder i forbindelse med denne aktivitet, er god. Den gamle lære bygger på, at den seksuelle lyst, i henhold til en bogstavelig læsning af Bibelen, først dukker op efter syndefaldet, men altså, denne påstand er for svær at sælge ind i en moderne tid, så den blev ændret. Hvad jo igen viser umuligheden med en sådan fundamentalisme.

I øvrigt må den der vil tage Bibel og tradition absolut bogstavelig også anerkende, at cølibatet er den bedste vej og ægteskabet derfor den alt i alt ringere løsning om end ikke forbudte løsning.

Mht. Bibelens påståede entydighed mht. forbudet mod sex mellem mænd må jeg desværre skuffe dig. Et godt eksempel er 1. Kor. 6,9-11. Det der i den nuværende oversættelse oversættes med “mænd der ligger i med mænd” er faktisk to forskellige ord, nemlig “Malakoi”, der betyder en blød eller feminin eller udsvævende mand og
“Arsenokoitai”, et ord opfundet af Paulus, og som er blevet oversat med alt fra mand der besudler sig selv med mænd, over mandlige prostituerede og mænd der misbruger drenge seksuelt til (på Luthers tid) mænd der onanerer.

Det er godt nok morsom påstand, at noget kan være så tabubelagt, at det ikke bliver forbudt… Men det er selvfølgeligt noget ævl. Et samfund, der forbyder sex mellem mænd, kunne da også gøre det mht. til kvinder. 3. Mos. 18 forbyder f.eks. kvinder at have sex med dyr, og det kan vel næppe være mere tabubelagt end kvinder, der har sex med kvinder.

Men jo, du har ret, Gud diskriminerer ikke, derfor giver det heller ikke mening, at han skulle tillade heteroseksualitet (indenfor visse rammer) men forbyde homoseksualitet – ligeså lidt som han f.eks. skulle tillade mandlige præster men forbyde kvinder at være præst. Det er godt at se, at vi er enige på dette punkt. : )

Og ja, man kan gøre sig mange tanker om hvad naturen pålægger andre af adfærd – men naturen er såmænd noget mere mangfoldig end du vil gøre den til. I øvrigt, hvis jeg lukker mig om min feminitet, fordi jeg ikke lever sammen med en mand men i stedet lever med en kvinde, så gør en nonne det vil også, hun lever jo i et fællesskab bestående udelukkende af kvinder. Så nonner er vel da også i modstrid med naturen?
Og hvis denne “objektive” aflæsning af naturens orden kan sige os noget om hvordan vi skal leve, ja så kunne vi hverken have cølibat eller velfærdsstat. Den hensynsløse kapitalisme har jo også henvist til naturens orden som en undskyldning for sin adfærd, ligesom også nazismen begrundede deres racisme med naturens orden. Naturen kan ligesom Gud og Bibelen misbruges til at undertrykke med.

Men jo, det kræver en bemærkelsesværdig åndelige selvfedhed at mene at kunne diktere mig hvad der skal give mening for mig. Men lad mig nu se dig tage Bibelen fuldt og helt bogstaveligt. Hvis du ikke har solgt alt hvad du ejer, for at følge Jesus efter, vil jeg således bede dig om at få det gjort i en fart så du kan befinde dig i en position, hvor du kan tillade dig at fælde dom over andre.

Mht. spørgsmålet om homoseksualitet så ser jeg den kristne højrefløj som et sammenrend af konservative og fundamentalistiske kristne, som inspireres af og sammenarbejder med hinanden mht. at fastholde homoseksuelle i rollen som syndige, unormale og forkerte – og det på tværs af landegrænser og konfessionelle grænser.

Jeg tror, at dit problem er, at du ikke kan klare det der med at skelne mellem Jesu to naturer… Men i øvrigt, naturligvis er kroppen da vigtig for os mennesker, og naturligvis skal også den frelses, ligesom alt andet af det, som Gud har skabt. Som Paulus skriver i Rom. 8,21: “også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden”. Men dette betyder jo ikke, at hele skabningen har del i gudsbilledligheden.

I opstandelsen og den kommende verden vil der ske en omfattende forvandlig og åndeliggørelse af vores fysiske kroppe. Da du måske ikke kender skriftstedet fra 1. Kor. 15 vil jeg citere det udførligt: “v35 Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? v36 Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. v37 Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. v38 Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse. v39 Ikke alt kød er ens, men det er forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk. v40 Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. v41 Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans. v42 Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. v43 Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. v44 Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. v45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. v46 Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. v47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. v48 Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. v49 Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. v50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. v51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, v52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. v53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.”

Da Jesus opstod fra de døde blev hans krop, der hører til hans menneskelige natur, forvandlet, blev til en åndeliggjort krop. Os, der trælles med den krop vi har arvet fra Adam, vil også ved opstandelsen opleve, at vores krop vil blive forvanlet, åndeliggjort. Ikke at der ikke er forbindelse med vores kommende krop og den vi har nu, men den er, som Paulus skriver det, som forholdet mellem et frø og den færdige plante. Vi vender ikke tilbage til den gamle krop før syndefaldet – vi får en ny en. For den gamle var skabt af jord, den var kød og blod, den nye vil være en åndeliggjort krop.

Denne grundlæggende forvandling, som vi vil gennemgå, taler Jesus også om, når han siger, at “I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen.” (Matt. 22,30). Ægteskabet og det heteroseksuelle samleje vil ikke overleve ind i opstandelsen – de er bundet til den jordiske, forgængelige verden, der skal forgå, og derfor kan de aldrig være en vej til gudsbilledligheden.

Det er jo også det, som Jesus peger mod mit sit cølibat – den kommende verden, der venter på os alle – den vil være aseksuel.

Mht. din insisteren på at Gud skulle være kropslig – hvad er i modstrid med den allermest elementere kristne teologi, så begår du den fejl, at forveksle skaberen med det skabte. Fordi du er underlagt det kropslige mener du, at så må Gud også være det. Men som Gud siger: “jeg er Gud, ikke menneske”. (Hos. 11,9). Ideen om de menneskelignende guder hører til i f.eks. græsk og oldnordisk religion – ikke i kristendommen, hvor Gud blev menneske i Jesus Kristus, men det er altså noget gansket andet.

Mht. Bibelens forbud mod homosexualitet må jeg skuffe dig – dens forbud mod sexuelle handlinger mænd imellem er komplet utvetydige, og den eneste grund til at den ikke nævner sexuelle handlinger mellem kvinder (undtagen måske i Rom 1,26) er fordi det emne var endnu mere tabubelagt, hvilket det blev ved med at være helt op til starten af det 20. århundrede. Gud diskriminerer jo ikke – er det forkert for mænd at dyrke “sex” med deres eget køn er det det naturligvis også for kvinder. Iøvrigt sanktionerer Bibelen intetsteds andre livsformer end ægteskab (pr. definition mellem mand og kvinde(r)) og cølibat. De udtryk for “inderlig kærlighed” mellem folk af samme køn som du henviser til er ret uinteressante i denne sammenhæng i og med at der ikke er tale om sexuelle relationer. Det er rent faktisk muligt for to mennesker af samme køn at have et nært forhold til hinanden uden at der nødvendigvis er sexuelle følelser indblandet – eller ialtfald dyker “sex”. Det gælder for den sags skyld også folk af det modsatte køn – jeg har fx en søster jeg gerne siger at jeg elsker over alt på jorden uden at der af den grund kan sluttes at vi har et incestuøst forhold.

Grunden til at heterosexuelle handlinger er acceptable indenfor nærmere bestemte rammer og at homosexuelle handlinger aldrig er det er at sidstnævnte altid er i modsætning til den naturlige morallov – de er således meningsløse set fra et biologisk standpunkt og er ikke udtryk for en genuin affektiv komplementaritet. Mange homofile (ikke alle) vil sige at de opfatter deres tilstand som helt naturlig – det samme vil mange zoofile, koprofile, nekrofile og folk af snart sagt enhver anden sexuel deviation. Også kroniske masturbatorer som yours truly. Såvel betonstalinister som Dansk Folkeparti-vælgere synes også at de er helt normale mennesker – heldigvis for os virkeligt normale mennesker tager de begge fejl. On a more serious note: acceptabiliteten af vores handlinger afhænger ikke af vores egen subjektive bedømmelse men er baseret på objektive kriterier. Nogle ting er rigtige og gode, andre er forkerte. At hævde noget andet er simpel relativisme der giver én lov til at gøre hvadsomhelst. Gud skabte jorden på en bestemt måde (og nej, med det mener jeg ikke at han gjorde det på 6 dage) og ligesom alt i naturen er styret af eviggyldige fysiske love er inter- og intrapersonel adfærd styret af eviggyldige moralske love. Vi kan et langt stykke af vejen bestemme disses karakter vha. vores samvittighed og fornuft, hvis vi vel at mærke bruger dem oprigtigt. Der hvor vi er i tvivl har Gud oplyst os ved at sende Sine profeter og i sidste ende Sin søn, som har efterladt os Sin Kirke som et stadigt vidnesbyrd om Sandheden. Udfra hvad den lærer og altid har lært bør mennesket ikke være i tvivl om at homosexuelle handlinger ikke har nogen meningsfuld plads i verden. Gud skabte os som mand og kvinde for at illustrere Hans natur og forholdet mellem Ham og os: Gud er den maskuline, den aktive, mennesket den feminine, passive (men den helt særlige passive, der kan være aktiv på en forunderlig kreativ måde i sin passivitet, da hun kan undfange og føde liv når hun bevæges dertil af den aktive part – således bærer det feminine på den menneskelige existens’ dybeste mysterium). At lukke sig inde om sin maskulinitet eller femininitet ved at udøve homosexuelle handlinger er at afvise selve naturens indretning, Guds skaberorden, billedet på Hans egen natur – og derved er det også implicit en afvisning af ens egen menneskelighed som skabt i Guds billede og med Ham som mål.

Og hvorfor skal den danske højrefløj – hvad tæller den, 50.000 msk? – tages til indtægt for hvad der foregår i USA? Det er lidt ligesom hvis jeg gav dig skylden for korstogene. Ved Tivoli Goes Gay var det, sådan som jeg forstod det, ikke højrefløjen, men nogle frikirker, der demonstrerede, og det er ikke det samme. Så skæld dog dem ud i stedet.

Jeg synes du er ovre i en underlig form for afskrivning af legemets betydning à la græsk dualisme, og du kommer alt for let om ved kødets opstandelse. Også legemet skal frelses! Jeg har talt om Jesus, der blev menneske; blev et legeme, efter at have skabt mennesket med legemer; hvis du vil afskrive hans legeme som menneskelighed tror du vist ikke på at han var sand Gud og sandt menneske på en gang. Gud fik krop i Kristus og siden da har kirken været Guds legeme her på jorden. NT bruger det samme ord for “frelse” og “helbredelse”, fordi der ikke skelnes – derfor har kroppen en signifikans, som jeg synes er svær at afskrive, omend du da prøver ihærdigt.

Hvorvidt Gud har krop, okay, lad mig så sige det sådan, at han må have et åndeligt legeme; sådan et, som vi måske får på den nye jord. Jesus fik krop, var sand Gud og sandt menneske, hans krop lignede vores (lyder det til); altså forventer jeg også at den dag, vi skal se Gud, vil han genoprette vores gudsbilledlighed så vi vil kunne se, hvad der ligner – og når bibelen taler om kødets opstandelse har jeg mere end vanskeligt ved at tro at den gudsbilledlighed skulle være ren åndelig.

Mener du at dette udsagn er løgn: “Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed” (Joh. 4,24)?

Ifølge den kristne teologi så er det Faderen, der er skaberen. Faderen har ikke, som sønnen, to naturer, men kun en, en guddommelig ikke-kropslig natur. Sønnen blev menneske i Jesus, men det skete altså længe efter skabelsen af mennesket. Hvis Gud pga. inkarnationen har en krop, så måtte det jo i øvrigt betyde, at Gud har en mandlig krop. Dermed ville kvinder altså ikke være skabt i Guds billede…

Hvis du bare vidste lidt om den kristne dogmatik, så ville du f.eks. vide, at når Jesus dør på korset, så er det hans menneskelige natur, der dør, for Gud er udødelig. Og det er i kraft af hans guddommelige natur, at han genopstår, fordi Gud er herre over liv og død. Vi dør og genopstår ifølge traditionel kristen teologi ikke i kraft af skabelsen, men hhv. i kraft af syndefaldet og frelsen i Kristus.

Jesus er i hans menneskelige natur et eksempel til efterfølgelse for mennesker – han er jo den nye Adam – det perfekte menneske – derfor mente oldkirken og middelalderkirken, at den der virkelig vil efterfølge Jesus naturligvis vælger at leve i cølibat ligesom ham.

Jeg kommer ikke udenom menneskets kropslighed og seksualitet – jeg protesterer mod at denne side af mennesket mistolkes på en undertrykkende måde.

Kan du fortælle mig i hvilke sammenhænge at nogen der kæmper for accept af kristne homoseksuelle har grebet til terrorangreb? Den kristne højrefløj kæmper med næb og klør mod samfundets og kirkens accept af homoseksuelle. Demonstrationer er her ikke ualmindelige, vi så f.eks. et tilfælde i forbindelse med årets “Tivoly goes gay” arrangement. Tænk også blot på USA. – Historisk set har den kristne højrefløj kæmpet imod afkriminaliseringen af sex mellem mænd, mod det registrerede partnerskab, mod et kirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle par, mod kunstig insemination af lesbiske og nu kæmper den mod homo-adoption og det kønsneutrale ægteskab. At man i stigende grad issolerer sig selv i en dansk sammenhæng med en sådan kamp – ja det er man ligesom selv uden om.