Af: Flemming Bryde Hansen

Flemming Bryde Hansen — Tue, 21 Aug 2018 10:34:39 +0000

Jeg sidder og tænker tilbage på en episode for nogle år siden.
Under en vandring i Kølns gader mødte jeg først en mand, som jeg kendte, og lidt efter en kvinde, som vi begge kendte. Vi satte os alle tre sammen ind et sted.
Her fik vi noget at drikke, og vist også noget at spise.
Kvinden underholdt os blandt andet med et indgående kendskab til tyske panserkøretøjer under 2WW, hvilket vi andre kommenterede positivt.
Når jeg tænker tilbage på episoden, så mener jeg at jeg sad sammen med en ganske rigtig kvinde, og den anden mands opførsel husker jeg som, at han også opfattede sig som i en situation, hvor han sad sammen med en helt og aldeles rigtig kvinde: Også da hun, på hans forespørgsel om hendes store viden også på det emne, elegant, og måske lidt kokket, replicerede noget i retning af, at denne store viden ene og alene skyldes, at hun nød at læse om alle de perverse måder, mænd har udviklet til at slå hinanden ihjel.
Vi vidste begge, at vi sad sammen med en kvinde, som identificerer sig som lesbisk radikalfeminist.
Det hindrede ikke os mænd i, som jeg husker det, at føle os i godt kvindeligt selskab.

Kommentarer til: Jeg er ikke en “rigtig” kvinde

Af: Flemming Bryde Hansen