Hvis det er teokrati at politikerne skal lave de love og føre den politik som Paven siger, så er den katolske kirke teokratisk. Det er officiel pavelig politik at katolske politikere, der stemmer for love, som den katolske kirke er imod, bliver ekskommuniceret. Kirkestraffe er legal magtanvendelse, men magt anvendese er det stadigvæk.
Jeg har intet sted set Iben Thranholm lægge afstand til Pavens politik.
Men jeg har set hende sværme for Putin og dennes de facto diktatur…

Du skriver om Iben Thranholm i #6 at,: “… den form for katolicisme som hun repræsenterer er kendetegnet ved at man mener, at politikerne skal lave de love og føre den politik som Paven dikterer”.

Den slags er ifølge min sprogforståelse lig med et teokrati, og jeg finder ikke noget i denne eller andre ord fra hende, som tyder på et ønske af den slags.

Claes skriver i #10: “Men har den katolske kirke egentlig ikke givet afkald på magtafvendelse i troens navn?”

Jeg er enig med ham i den antagelse. Både Iben Thranholm og den katolske kirke har givet afkald på det, de irske protestanter i striden med katolikkerne siden forrige århundredskifte har kaldt “Rome Rule”. Magtanvendelse i denne forbindelse skal forstås som den magt, regering, domstole og politi i et liberalt, vestligt demokrati tillades.

At den katolske kirke så anvender kirkestraffe i nogle forbindelser mod menigheden og kleresiet, er en helt anden sag, men det adskiller sig efter min mening ikke på nogen måde fra den form for “straf”, alle politiske partier har som en del af deres vedtægter. Hvis et partimedlems virke anses for skadeligt eller i modstrid med dets principper, kan vedkommende ekskluderes.

Man kan så være enig eller uenig i, hvor “retfærdige” eller velfunderede disse vedtægter er, men det er en helt tredje sag.

F.eks. at katolske politikere bliver ekskommuniceret for at stemme for love, der tillader abort eller homoægteskaber.

Dog ikke mere frihed end at man sætter ind med kirkestraffe overfor katolikker, der ikke makker ret.

Gudmund: Nu tror jeg ikke at Iben Thranholm er mere ærlig end andre katolikker. Blandt katolikker er der en stor mangfoldighed af holdninger også til den sekulære stat. Men hendes holdninger synes at ligge tæt op ad Pave Benedikts.

I øvrigt er Iben Thranholm jo et tidligere medlem af folkekirken og uddannet teolog fra Københavns Universitet. Så hun har vel bevidst fravalgt din version om kristendommens forhold til sekulariseringen til fordel for den konservativt katolske…

Kære Svend

Faktisk nævner Iben Thranholm ikke islam i sin klumme. I henhold til hendes klumme udgår trusselen fra dem, der ønsker en religionsneutral stat – ikke fra islamisterne som helt sikkert ikke ønsker sig en sådan. Hendes retorik minder om pave Benedikt den 15. snak om “relativismens diktatur” og pave Johannes Paul 2. snak om “dødens kultur”. Begge udtryk brugt om de sekulære liberale vestlige demokratier.

Nu har jeg formuleret det med haddet som et spørgsmål, i modsætning til Iben Thranholm har jeg ikke lyst til at slynge om mig med en sådan beskyldning. Men den form for katolicisme som hun repræsenterer er kendetegnet ved at man mener, at politikerne skal lave de love og føre den politik som Paven dikterer, og det harmonerer jo ikke som fod i hose med det sekulære liberale demokrati. Tager jeg fejl må hun dog gerne korrigere mig.

Muslimer er forskellige, ligesom katolikker og alle andre er det. Det overses dog ofte, at der er muslimer, som er glade for de sekulære demokratier og kristne, som ikke er det.