“Pater Pio var kapucinermundk” fremgår det af bogens bagside. Og det fortælles, at “hans liv var fuldt af undere; ligesom Frans af Asissi var han stigmatiseret, dvs. fik Kristi sårmærker i hænder, fødder og side. Der skete ustandselig helbredelser omkring ham. Han kunne se lige gennem mennesker og vidste alt om dem. Samtidig med, at han var i sit kloster, viste han sig i synlig skikkelse rundt om i verden og talte med folk og helbredte dem. Utallige er de mennesker fra hele verden, der opsøgte ham i årenes løb og vendte hjem som nye mennesker. Der var en udstråling af kærlighed om hans person, som gjorde, at alle, der kom i berøring med ham, fik en levende tro på Gud og på en åndelig verden.”

Den almindelige kristne opfattelse er, at Jesus tog en tjeners skikkelse på og lod sig blive menneske, en opfattelse der kan være svær for andre at forstå. Hvad angår stigmatiseringen af Pater Pio, den Hellige Frans og andre med dem, så er årsagen måske den, at sårmærkerne opstår for at henlede opmærksomheden på menneskehedens guddommelige borgerskab, hvor Jesus blot er én af Guds mange skabninger, der er velvilligt stiller sig til rådighed som redskab for Gud.