Jeg tror nu ikke at det er den konklusion Mark tager…

Nu tror jeg, at yngre traditioner i åndelig forstand kan være mere sande end ældre traditioner. Det legeme Jesus har efter opstandelsen, i henhold til evangelierne, er tydeligvis et forvandlet legeme (hvad fremgår af at han ikke med det samme bliver genkendt) – hans forvandlede opstandelseslegeme er et billede på det vi skal få – et legeme hvis forhold til vores nuværende i henhold til Paulus er som forholdet mellem plante og frø.

Du mener altså at Jesu opstandelse er en historisk begivenhed på lige fod med alle andre historiske begivenheder, men den metode som man indenfor historievidenskaben anvender når man arbejder med historiske kilder vil du ikke anvende på NT ligesom du øjensynligt ikke vil anerkende det paradigme som historievidenskaben arbejder ud fra.

Ingen historiker med den mindste respekt for den historiske metode vil gå ud fra at vi bare uden videre kan stole på nogen som helst tekst fra antikken. Ikke nok med at man vil sammenligne de forskellige tekster vi måtte have til en begivenhed, nej man vil også se på om de skrevne tekster kan underbygges af arkæologisk materiale. Desuden vil man være sig bevidst at antikkens opfattelse af historisk korrekthed var noget anderledes end den fremherskende i dag. Kort fortalt var udgangspunktet i antikken at en historie skulle have en god morale – om den var faktuel sand var mindre interessant. Det er et forhold som det er en god ide at være sig bevidst også når man arbejder med NT’s tekster.
Og nej, der findes ingen neutral historieskrivning, ligesom der heller ikke findes nogen teologi der bare gengiver hvad “Gud siger” i Bibelen. Der vil altid være tale om tolkning.

Som teolog gør man klogt i at lære om og være i stand til at anvende såvel den historiske som den religionsvidenskabelige metode. På Århus Universitet foregår der f.eks. et levende og rigt samarbejde mellem religionsvidenskab og teologi som i høj grad bidrager til at begge fag har en høj faglig standart – efter min beskedne mening.

Sandheden om Jesu opstandelse handler ikke om hvad jeg føler – men den handler heller ikke om hvad man kan bevise eller sandsynliggøre. Det er en sandhed som lige så lidt afhænger af mig som den afhænger af den menneskelige logik – for den er et udtryk for Guds mysterium som vi kan knæle for i tro – men ikke underlægge de jordiske og materielle principper.

Og ærligt talt betyder hvad religionsvidenskaben mener ikke særlig meget i min bog; jeg er teolog, ikke religionsvidenskaber.

For det første forsøger du på at blande historievidenskabens sekulært naturvidenskabeligt orienterede paradigme med det religiøse paradigme. Overnaturlige begivenheder kan historievidenskaben altså ikke anerkende, det er så uafhængigt af om det skulle være en mand, der stod op af døde eller græsk-romerske guder, der skulle have grebet ind i et slag.

For det andet overser du også hele den historisk-kritiske forskning i de bibelske skrifter. Det ældste evangelium, Markus, antages her at være fra år ca. 70, dvs. ca. 40 år efter Jesu levede her på jorden. De andre evangelier er yngre. De ældste Paulus Breve er fra ca. 55 – immerhen ca. 15 år efter Jesu død, og Paulus kendte ikke den historiske Jesus. De ældste fragmenter af NT tekster stammer fra 100-tallet. Evangelierne er i deres ældste afskrifter uden navn – traditionen om hvem der har skrevet dem dukker først op i midten af 100-tallet. Altså er der tale om kilder, der er nedskrevet pænt langt tid efter begivenhederne og vi har ikke beviser for at de er skrevet af øjenvidner. Det er alment anerkendt indenfor bibelforskningen at der er sket en teologisk bearbejdning og traditionsudvikling mellem Jesu tid og nedskrivningen af NT’s skrifter.

Og bruger man en historisk kritisk læsning af beretningerne om Jesu opstandelse vil man jo i øvrigt opdage, at Markus har fået tilføjet en slutning omhandlende begiveheder efter Jesu opstandelse som ikke findes i de ældste håndskrifter. Man vil også bemærke, at de Mathæus, Lukas og Johannes arbejder videre med (den oprindelige) Markus beretning med tilføjelser som igen afviger internt. Man vil også bemærke, at Paulus i 1. Kor. 15, dvs. den ældste beretning vi har om Jesu opstandelse, ikke kender til historien om den tomme grav eller om kvinderne som vidner, men at han i stedet sætter lighedspunkt mellem apostlenes møde med Jesus og så hans eget visionære møde med ham. Måske Paulus opfattede det historisk konkrete i Jesu opstandelse anerledes end du? Og hvordan kan vi med sikkerhed afvise, at historien om den tomme grav er opfundet af Markus?

Og så kunne vi selvfølgelig også komme ind på antikkens mysteriereligioner og deres tro på døde og genopstande guder (så som Mithras) der giver evigt liv til dem, der indvier sig til dem og tror på dem som en religionshistorisk forklaring på hvordan troen på Jesu opstandelse kunne være opstået hhv. fået den udformning vi kender i dag.

Det korte af det lange er, at Jesu opstandelse ikke kan accepteres indenfor hverken historievidenskaben eller religionsvidenskaben. Lige så lidt som troen på Gud kan ses som andet end et menneskeskabt fænomen.

Troens virkelighed kan altså ikke rummes indenfor det videnskabelige paradigme. Troen virkelighed hører troens paradigme til. Fundamentalisme, være den nu ateistisk eller religiøs, vil kun anerkende eksistensen af ét paradigme, det er lige præcis heri dens åndelige fattigdom efter min mening består.

Karen: Meget lidt kan “bevises” historisk, thi alt afhænger af om man tror på kildematerialet. De fleste vil hævde at Osama bin Laden døde 2. maj 2011, da amerikanske elitesoldater trængte ind i det hus han skjulte sig i. Men, som man kan forvisse sig om på bl.a. Informations hjemmeside, er der stadig nogen der mener at omtalte bin Laden:
1: Ikke døde dér, men blev taget til fange og holdes tilbage et eller andet skjult sted
2: Døde i 2001 i Tora-Bora-bjergene et sted
3: Aldrig har eksisteret, men er at sammenligne med Emmanuel Goldstein fra “1984”
og sikkert endnu flere muligheder jeg lige har glemt på stående fod.

Når historiske begivenheder som er SÅ TÆT på nutiden betvivles, er det så meget desto mere naturligt at historiske begivenheder som ligger 2.000 år (og mere) tilbage i tiden, betvivles. Dette siger noget om menneskene, mere end om begivenhedernes historicitet, og evt. bevis for deres påstande. NT er langt langt de bedst overleverede oldtidsdokumenter der findes. Tættere på de begivenheder de taler om og større overensstemmelse afskrifterne imellem (NB at jeg ikke sagde TOTAL overensstemmelse, jf. de tekstkritiske problemer der trods alt også er i NT) end nogen som helst andre. Der er, populært sagt, langt større historisk bevis for Jesu opstandelse, end for Gaius Julius Caesars erobring af Gallien.

Forskellen mellem Kristi opstandelse, og slaget ved Dybbøl (i den forstand vi snakker om her), er ikke graden af troværdighed i forhold til hvorvidt det skete, men hvor mange som vil lade sig overbevise af de etablerede, og troværdige, kilder. På samme måde som Osama bin Laden døde 2. maj 2011, også selvom nogle få nægter at tro det, opstod Jesus Kristus fra de døde for 2.000 år siden, også selvom mange nægter at tro det.