Kommentarer til: Er de kristne trossandheder historisk troværdige? https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/ En blog af Karen M. Larsen Mon, 16 May 2011 09:52:52 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.3 Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3150 Mon, 16 May 2011 09:52:52 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3150 Claes:

Jeg tror nu ikke at det er den konklusion Mark tager…

Nu tror jeg, at yngre traditioner i åndelig forstand kan være mere sande end ældre traditioner. Det legeme Jesus har efter opstandelsen, i henhold til evangelierne, er tydeligvis et forvandlet legeme (hvad fremgår af at han ikke med det samme bliver genkendt) – hans forvandlede opstandelseslegeme er et billede på det vi skal få – et legeme hvis forhold til vores nuværende i henhold til Paulus er som forholdet mellem plante og frø.

]]>
Af: Claes https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3149 Mon, 16 May 2011 08:45:45 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3149 Skal man se nøgternt på det, så er det sansynligt, som Mark skriver, at tilsynekomster af den korsfæstede er det primære og den tomme grav en konstruktion. Det afgørende for troen er ikke frelserens døde legeme, men at Jesus lever til trods for den voldelige død. Jesus lever og vi skal leve. Kødet gavner intet.

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3148 Mon, 16 May 2011 07:09:00 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3148 Mark:

Du mener altså at Jesu opstandelse er en historisk begivenhed på lige fod med alle andre historiske begivenheder, men den metode som man indenfor historievidenskaben anvender når man arbejder med historiske kilder vil du ikke anvende på NT ligesom du øjensynligt ikke vil anerkende det paradigme som historievidenskaben arbejder ud fra.

Ingen historiker med den mindste respekt for den historiske metode vil gå ud fra at vi bare uden videre kan stole på nogen som helst tekst fra antikken. Ikke nok med at man vil sammenligne de forskellige tekster vi måtte have til en begivenhed, nej man vil også se på om de skrevne tekster kan underbygges af arkæologisk materiale. Desuden vil man være sig bevidst at antikkens opfattelse af historisk korrekthed var noget anderledes end den fremherskende i dag. Kort fortalt var udgangspunktet i antikken at en historie skulle have en god morale – om den var faktuel sand var mindre interessant. Det er et forhold som det er en god ide at være sig bevidst også når man arbejder med NT’s tekster.
Og nej, der findes ingen neutral historieskrivning, ligesom der heller ikke findes nogen teologi der bare gengiver hvad “Gud siger” i Bibelen. Der vil altid være tale om tolkning.

Som teolog gør man klogt i at lære om og være i stand til at anvende såvel den historiske som den religionsvidenskabelige metode. På Århus Universitet foregår der f.eks. et levende og rigt samarbejde mellem religionsvidenskab og teologi som i høj grad bidrager til at begge fag har en høj faglig standart – efter min beskedne mening.

Sandheden om Jesu opstandelse handler ikke om hvad jeg føler – men den handler heller ikke om hvad man kan bevise eller sandsynliggøre. Det er en sandhed som lige så lidt afhænger af mig som den afhænger af den menneskelige logik – for den er et udtryk for Guds mysterium som vi kan knæle for i tro – men ikke underlægge de jordiske og materielle principper.

]]>
Af: Mark Pedersen, stud.theol https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3147 Sun, 15 May 2011 19:41:12 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3147 Rettelse: Der skulle stå: “…så vil jeg nøjes med stadig at holde fast i…”

]]>
Af: Mark Pedersen, stud.theol https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3146 Sun, 15 May 2011 19:40:11 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3146 Jeg glemmer ikke den historisk-kritiske vinkel. Jeg er blot ikke overbevist om at den holder så langt som den selv påstår.
Og for at undgå at gøre den her debat unødigt lang og detaljeret, så vil jeg stadig holde fast i at en historisk begivenhed er en historisk begivenhed. Enten er Jesus opstået konkret, og fysisk, eller også er Han ikke. Hvis Han ER, så kan vi ikke bare sige “Det er noget jeg lissom føler med mig selv.”. Hvis ikke vi kan underbygge at det er sandsynligt at det forholder sig således, så bør vi droppe projektet. Paulus sætter med rette tingene på spidsen i 1 Kor 15:12-19.
Vil man afvise NT som kildemateriale til historiske begivenheder, er man samtidig nødt til at afvise stort set (jeg tager dette forbehold, fordi der kan forefindes kilder jeg er ubekendt med) alle andre kilder til nogen som helst begivenhed i oldtiden. For ingen er bedre overleveret end NT. Tesen om “neutral historieskrivning” er for det første i sig selv noget sludder (præcis som “neutral journalistik” er det), og for det andet et meget nutidigt ideal, som det er urimeligt at lægge ned over en hvilken som helst oldtidstekst.

Og ærligt talt betyder hvad religionsvidenskaben mener ikke særlig meget i min bog; jeg er teolog, ikke religionsvidenskaber.

]]>
Af: Karen M. Larsen https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3145 Sun, 15 May 2011 19:02:56 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3145 Mark:

For det første forsøger du på at blande historievidenskabens sekulært naturvidenskabeligt orienterede paradigme med det religiøse paradigme. Overnaturlige begivenheder kan historievidenskaben altså ikke anerkende, det er så uafhængigt af om det skulle være en mand, der stod op af døde eller græsk-romerske guder, der skulle have grebet ind i et slag.

For det andet overser du også hele den historisk-kritiske forskning i de bibelske skrifter. Det ældste evangelium, Markus, antages her at være fra år ca. 70, dvs. ca. 40 år efter Jesu levede her på jorden. De andre evangelier er yngre. De ældste Paulus Breve er fra ca. 55 – immerhen ca. 15 år efter Jesu død, og Paulus kendte ikke den historiske Jesus. De ældste fragmenter af NT tekster stammer fra 100-tallet. Evangelierne er i deres ældste afskrifter uden navn – traditionen om hvem der har skrevet dem dukker først op i midten af 100-tallet. Altså er der tale om kilder, der er nedskrevet pænt langt tid efter begivenhederne og vi har ikke beviser for at de er skrevet af øjenvidner. Det er alment anerkendt indenfor bibelforskningen at der er sket en teologisk bearbejdning og traditionsudvikling mellem Jesu tid og nedskrivningen af NT’s skrifter.

Og bruger man en historisk kritisk læsning af beretningerne om Jesu opstandelse vil man jo i øvrigt opdage, at Markus har fået tilføjet en slutning omhandlende begiveheder efter Jesu opstandelse som ikke findes i de ældste håndskrifter. Man vil også bemærke, at de Mathæus, Lukas og Johannes arbejder videre med (den oprindelige) Markus beretning med tilføjelser som igen afviger internt. Man vil også bemærke, at Paulus i 1. Kor. 15, dvs. den ældste beretning vi har om Jesu opstandelse, ikke kender til historien om den tomme grav eller om kvinderne som vidner, men at han i stedet sætter lighedspunkt mellem apostlenes møde med Jesus og så hans eget visionære møde med ham. Måske Paulus opfattede det historisk konkrete i Jesu opstandelse anerledes end du? Og hvordan kan vi med sikkerhed afvise, at historien om den tomme grav er opfundet af Markus?

Og så kunne vi selvfølgelig også komme ind på antikkens mysteriereligioner og deres tro på døde og genopstande guder (så som Mithras) der giver evigt liv til dem, der indvier sig til dem og tror på dem som en religionshistorisk forklaring på hvordan troen på Jesu opstandelse kunne være opstået hhv. fået den udformning vi kender i dag.

Det korte af det lange er, at Jesu opstandelse ikke kan accepteres indenfor hverken historievidenskaben eller religionsvidenskaben. Lige så lidt som troen på Gud kan ses som andet end et menneskeskabt fænomen.

Troens virkelighed kan altså ikke rummes indenfor det videnskabelige paradigme. Troen virkelighed hører troens paradigme til. Fundamentalisme, være den nu ateistisk eller religiøs, vil kun anerkende eksistensen af ét paradigme, det er lige præcis heri dens åndelige fattigdom efter min mening består.

]]>
Af: Claes https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3144 Sun, 15 May 2011 18:59:19 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3144 Beklager, hvis det lille spøgfulde indslag om Jonas i hvalfiskens bug ikke faldt i god jord. Min tanke var at vise, at bibelfundamentalister ikke tager bibelen alvorligt, når de så betingelsesløst tror på alt, hvad der står i skriften uden at bruge den fornuft, som Gud har givet dem.
Fortællingen om Jonas får dybde, ved at være brugt som billede på Jesu død og opstandelse i et Jesus ord, der er overleveret i Mattæus evangeliet. Fortællingen selv er vel nærmest et fromt eventyr i den jødiske profetiske tradition. Det illustrere, at et profetisk udsagn ikke altiv kommer til at gå i opfyldelse.

]]>
Af: Jytte Ibsen https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3143 Sun, 15 May 2011 16:33:51 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3143 Bravo Claes…

]]>
Af: Mark Pedersen, stud.theol https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3142 Sun, 15 May 2011 16:27:58 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3142 eller hvis Caesar var et dårligt eksempel, så kunne vi tage Alexander d. Store i stedet. Pointen er den samme.

]]>
Af: Mark Pedersen, stud.theol https://tileftertanke.dk/er-de-kristne-trossandheder-historisk-trovaerdige/#comment-3141 Sun, 15 May 2011 16:25:42 +0000 http://karenmlarsen.eftertanke.dk/?p=262#comment-3141 Claes: Nu står der ingenting om at der var tale om en hval.
I øvrigt findes der, stort set, ikke “bibelfundamentalister” i Skandinavien. Thi du ER, forhåbentlig, klar over hvad ordet “fundamentalist” dækker over, og ikke bare hvad du gerne vil have det til at betyde, for at kunne bruge det som skældsord, ikke?

Karen: Meget lidt kan “bevises” historisk, thi alt afhænger af om man tror på kildematerialet. De fleste vil hævde at Osama bin Laden døde 2. maj 2011, da amerikanske elitesoldater trængte ind i det hus han skjulte sig i. Men, som man kan forvisse sig om på bl.a. Informations hjemmeside, er der stadig nogen der mener at omtalte bin Laden:
1: Ikke døde dér, men blev taget til fange og holdes tilbage et eller andet skjult sted
2: Døde i 2001 i Tora-Bora-bjergene et sted
3: Aldrig har eksisteret, men er at sammenligne med Emmanuel Goldstein fra “1984”
og sikkert endnu flere muligheder jeg lige har glemt på stående fod.

Når historiske begivenheder som er SÅ TÆT på nutiden betvivles, er det så meget desto mere naturligt at historiske begivenheder som ligger 2.000 år (og mere) tilbage i tiden, betvivles. Dette siger noget om menneskene, mere end om begivenhedernes historicitet, og evt. bevis for deres påstande. NT er langt langt de bedst overleverede oldtidsdokumenter der findes. Tættere på de begivenheder de taler om og større overensstemmelse afskrifterne imellem (NB at jeg ikke sagde TOTAL overensstemmelse, jf. de tekstkritiske problemer der trods alt også er i NT) end nogen som helst andre. Der er, populært sagt, langt større historisk bevis for Jesu opstandelse, end for Gaius Julius Caesars erobring af Gallien.

Forskellen mellem Kristi opstandelse, og slaget ved Dybbøl (i den forstand vi snakker om her), er ikke graden af troværdighed i forhold til hvorvidt det skete, men hvor mange som vil lade sig overbevise af de etablerede, og troværdige, kilder. På samme måde som Osama bin Laden døde 2. maj 2011, også selvom nogle få nægter at tro det, opstod Jesus Kristus fra de døde for 2.000 år siden, også selvom mange nægter at tro det.

]]>