Lige meget hvordan I drejer det så arbejder i for, at nogle typer af børn, nemlig dem der bliver til via anonym donorsæd, ikke skal komme til verden. Og at de ikke vil komme til verden hvis loven var efter jeres gusto kan man jo se f.eks. i Sverige, hvor antallet af sæddonorer er faldet drastisk efter at der blev indført en lov mod brug af anonym donorsæd. Det er også derfor, at i hundred vis af svenske par hvert år valfarter til Danmark for her at kunne blive insemineret.

Derfor, hvis loven så ud som I ville have det ville verden være i tusindvis af dejlige ønske børn fattigere. Det er ikke hypotetisk – det er reelt nok. At I er ligeglade med disse børns og disse børns forældres følelser er også tydeligt nok for mig. Og det viser hulheden i jeres snak om børnenes rettigheder. Menneskerettighederne gælder først, når man er blevet født – rettigheder er til for konkrete levende mennesker – ikke til for at forhindre folk i at få børn eller til at forhindre, at børn bliver til.

I øvrigt, hvis man ikke bryder sig om anklager så skulle man måske overveje at lade være med at anklage andre for at være narcicister – for kun at tænke på sig selv og ikke deres børn?

Jeg kan godt mene, at vi ikke skal bruge anonyme sæddonere uden samtidigt, at sige at de børn der allerede er blevet til på den måde ikke skulle have eksisteret. Det er deres rettigheder i forhold til at få oplysninger om deres far der er emnet ikke deres eksistens. Det handler om lovgivningen på området.

Altså ikke for noget Karen, men jeg føler, at du lægger lige så meget lidenskab i denne her debat som jeg gør det : )

Børn findes ikke før undfangelsen – eller i de første måneder efter undfangelsen for den sags skyld – et foster er nemlig ikke et barn i mine øjne. Men hvis børn ikke eksisterer før de er blevet til så kan sådanne ikke-eksisterende børn vel heller ikke have rettigheder som nogle narcisistiske forældre tager fra dem? Hvis barnet ikke eksisterer, eksisterer dets rettigheder heller ikke. Kun dem, der eksisterer, kan have rettigheder. Derfor er det også menigsløst, at ville forhindre at nogen kommer til at eksistere med henvisning til deres rettigheder. Man kan nemlig kun kæmpe for allerede eksisterendes rettigheder – man kan ikke bruge rettigheder til at forhindre nogens eksistens.

Man kan ikke sammenligne de børn, der ikke kommer til verden pga. prævention og så de børn, der ikke ville komme til verden hvis man forbyder brug af anonym donorsæd. I første tilfælde er der nemlig tale om hypotetiske børn, der ikke er ønskede. I det andet tilfælde om hypotetiske børn, der er ønskede men som du ikke vil have skal komme til verden.

Man kan ikke kæmpe for at nogle bestemte børn ikke skal komme til verden uden også at sige, at dem der er kommet til verden ikke burde være kommet det. Hvis nogen kæmpede for at forhindre, at der bliver født pigebørn ud fra den antagelse, at man ved at sætte et pigebarn i verden nægter barnet de rettigheder som drengebørn har, ville du så ikke også se det som et angreb på din eksistens som kvinde? Hvis nogen kaldte dine forældre for nacisister, ville du så ikke også blive ked af det? Jeg kan ikke undslippe den fornemmelse, at du ikke vil forholde dig til, at vi faktisk taler om realeksisterende mennesker og ikke bare om et hypotetisk etisk spørgsmål.

Men selvfølgelig bør forældre tage deres ansvar som forældre alvorlig. Herunder også alvorligt overveje, om de kan give barnet gode opvækstbetingelser. Og som tidligere skrevet, så er jeg sikker på at folk der får børn via kunstig befrugtning faktisk også overvejer sagen meget nøje. Og at man ikke kan gå ud fra, at de tænker mere på dem selv end andre typer forældre gør. At stemple en hel gruppe af forældre som nacisister uden, at kende til de overvejelser de har gjort på deres barns vegne er at fælde en meget hurtig og meget hård dom over andre.

“at det forhindres, at de i det hele taget kommer til verden”!

Hvis logikken er den, at et krav om at ophæve donors anonymitet, af hensyn til barnets rettigheder, skal forstås sådan, at et, tænkt, barn “forhindres i at komme til verden”, i og med at moderen så ikke vælger en insemination. Så svarer det til en forestilling om børn, der eksisterer inden undfangelsen??
At forhindre tænkte børn i at komme til verden – det gør man også ved børnebegrænsning af forskellige, ansvarlige grunde…

Der er forskel på at drøfte principielle etiske spørgsmål, som disse – og så at begynde at forestille sig uhørte situationer, som at sige til et barn, at det var bedre, at det ikke var blevet født…. Der synes jeg kæden hopper helt af.

De sidste eksempler, du nævner, er da vanskelige etiske spørgsmål, og der kan føjes endnu alvorligere, arvelige sygdomme til. I hvert enkelt tilfælde ville jeg forvente, at den voksne med sygdommen tog ansvarlig stilling.
Også med ansvar over for det endnu ikke undfangede barn.

Alt det der med lige ret til økonomi, uddannelse o.s.v. er noget vrøvl i den sammenhæng. Men med vor tids mulighed for prævention o.s.v. følger efter min mening også et større ansvar over for det endnu ikke undfangede barn.
Og der kan være et etisk sammenstød mellem mine rettigheder og barnets.
Altid kun at vægte egne rettigheder er en form for narcisisme.
Det gælder os alle, og der er mange forskellige situationer, der kan gøre spørgsmålet aktuelt. Jeg har selv prøvet det.

Kan du ikke nok være sød og forklare mig hvorfor børns såkaldte ret til at kende deres biologiske far er så central at man kan retfærdiggøre at det forhindres, at de i det hele taget kommer til verden. En rettighed der forhindrer en i at få chancen til at leve kan da ikke være en rettighed? Og hvis børn skal have ens rettigheder mht. deres forældre(var det ellers ikke dig, der er imod ens rettigheder til alle?)så skal de vel også have samme rettigheder mht. deres forældres indkomstniveau, religionstilhørsforhold, uddannelsesnivau, alder, sundhedstilstand etc? Hvis man er narcisist hvis man vælger at få et barn med anonym donorsæd er man så det også, hvis man f.eks. vælger at få et barn selvom man ved, at man selv lider af en arvelig sygdom som man risikerer at give videre til ens barn? Ville du også kalde en bløder, der vælger at blive far, for en narcisist?

Altså ikke for noget – men hvis I mener, at børn ikke lider overlast af ikke at kende deres biogiske far hvorfor mener I så, at det er så vigtigt for barnet at kende ham at man skal forbyde folk at få børn via anonym donorsæd? Det giver da slet ikke nogen mening overhovedet…

Alt det andet du skriver er, rent ud sagt, noget skingert ævl. Jeg går ikke ind for at afskaffe begrebet “far”. Jeg hævder ikke, at det tvekønnede ægteskab er noget dårligt. Eller at alt skal være kønsneutralt. Jeg kæmper ikke mod hverken hetereoseksuelle kernefamilier eller hetero-ægteskaber. Hvis folk tænder på kønsforskellighed så skal de da have lov til det og også celebrere det. Hvis de vil have børn så go for it! Hvad er det dog for en forkrampet dualistisk tankegang, at det at man kæmper for homoseksuelle familier og ægteskaber betyder, at man skulle kæmpe mod heteroseksuelle selvsamme. Hvorfor skulle de heteroseksuelles ægteskab og familie blive truet af, at også homoseksuelle får adgang til det samme? Hvorfra kommer denne her hetereoseksuelle trang til monopol? Hvorfra stammer denne her gangst for at man vil miste alt hvis nogle andre får samme rettigheder som man selv har?

Tror du virkelig, at de forældrer, der vælger kunstig befrugtning med anonym donersæd ikke har tænkt sig om? Helt ærligt, det er da noget af det mest absurde jeg længe har læst.

Jeg mener at man skal tænke sig om før man får børn – og det lige meget hvordan man får dem. Og jeg er sikker på, at forældrer der bruger kunstig befrugtning tænker sig om – de bliver jo ikke gravide ved et uheld…

Og mht. spørgsmålet “ville du gerne have haft mulighed for at kende din far” – ja så kunne man jo også spørge børn om de gerne ville have haft forældre, der var millionærer, eller forældre, der havde sammen religion, eller om de ikke gerne ville have haft en hjemmegående mor. Sådanne spørgsmål kan man da godt stille børn. Men betyder det, at fattige mennesker, eller religiøst blandede par eller udearbejdende kvinder er nogle narcisister fordi de vælger at få et barn? Hvis børn har ret til at kende begge deres biologiske forældre, har de så ikke også ret til f.eks. rige forældre, religiøst enige forældre og en hjemmegående mor?

Jeg kan henvise til undersøgelser der viser, at børn der vokser op i homoseksuelle familier klarer sig lige så godt som dem, der vokser op i heteroseksuelle familier. En sammenfatning af forskningen kan man finde her: http://en.wikipedia.org/wiki/LGBT_parenting

Og så kunne det i øvrigt være rart om du ville forholde dig til at dine udsagn om at donorbørnenes forældre ikke burde have fået deres børn – og at disse forældre er nogle nacisister faktisk kunne være MEGET krækende at læse for de berørte børn.

Men JEG har forstået:
Faderen er ganske overflødig.
Det er videnskabeligt bevist, at det er sådan.
Enhver, der mener, at det er godt for et barn at have en far, eller i det mindste at vide, at han eksisterer, er fuld af fordomme – og råber bare op!
Den ny tid vil kræve meget ny-sprog, før al litteratur (inklusive Bibelen) og al almindelig erfaring af, hvad faderskikkelsen betyder, som mand, er blevet udrenset som “egoistisk”,
fordi enhver principiel betoning af det tvekønnede forældreskabs værd kan overføres til at være en grusomhed imod alle børn, hvis opvækst blev uden en far (eller for den sags skyld en mor).
Dernæst skal al tale gøre “kønsneutral”,
for alt, hvad der er kønsspecifikt kan påstås at være diskriminerende over for et eller andet mindretal.
Det er for mig ideologi. Som altid er kendetegnet ved, at den ikke tåler kritik.
Forhåbentlig er den ny tid ikke så ideologisk, at enhver opposition skal anses for moralsk fordømmelig.