Mht Israel…. jeg forstår sådan set godt den indstilling, at man ønsker en fordeling af terroritoriet, der rent militært giver den bedste sikkerhed. Det er ikke helt urimeligt, når man er omgivet af fjender der pønser på at slagte dem til sidste mand, mus og kat.

Vi er enige i det du skriver med atde nationale identiteter i Mellemøsten er af nyere dato. Dog er det interessant, at Arafat som den første begyndte at bruge udtrykket ‘palæstinensere’ efter at Egypten, Jordan og Syrien havde fået smæk i ’67. Det lugter lidt af et forsøg på at vinde politisk hvad man ikke kan militært (læs: udradering af Israel).

Beklager at jeg gjorde dig uret. Men jeg har faktisk flere gange oplevet, at jeg har kunnet poste ét indlæg på din blog og så har det fremover været totalt umuligt at poste flere indlæg i debattråden. Og som ivrig debattør ved du sikkert hvor irriterende det kan være.

De nationale identiteter i Mellemøsten er af nyere dato – men det er zionismen og dens omdannelse af jødedommen til en sekulær etnisk identitet og landet Israel til en national rettighed frem for en guddommelig gave med tilhørende etiske og kultiske forpligtigelser også.

Angrebskrige skal have konsekvenser, men i moderne international retspraksis hører territoriale erobringer ikke hertil. Det er ligesom svært at forene demokrati og menneskerettigheder med tvangsindlemmelse af områder beboet af en befolkningsgruppe som ikke ønsker en sådan indlemmelse.

Kommentar:
Dan: Den katolske kirkes officielle politik er at der hurtigst muligst skal etableres en selvstændig palæstinensisk stat. Betyder det at den katolske kirke er venstreorienteret, uden historisk indsigt eller direkte løgnagtig?

Det ligger langt under dit niveau at påstå dig forfulgt eller blokeret, når vi begge ved at du ikke er nogen af delene. Kommentarindstillingerne ovre hos mig er sådan, at når man først én gang har kommenteret, behøves ingen godkendelse længere.

Jeg er helt enig med dig i at man heller ikke kan tale om nogen jordank eller syrisk identitet inden hhv det britiske eller franske mandat. Ikke mindst når man tager i betragtning, at Jordan som stat blev oprettet specifikt til den flok, der nu om stunder går og kalder sig ‘palæstinensere’. Med andre ord er Jordan det ‘Palæstina’, som de går og fabler om.

I øvrigt har det konsekvenser, som én skrev i debatten ovre hos mig, når man som Syrien, Jordan og Egypten indleder en krig mod en nabo, som man ikke vinder. Det kan også bare passe andet!

Men i det mindste er vi enig i vurderingen af det troværdige og tillidsvækkende ved det såkaldte ‘palæstinensiske’ lederskab.