Hvad angår Jesu opstandelse fra de døde forekommer det mig ligesom vi hører visse steder med hans undere, at de er tiltænkt de troende! Overvej lige hvad der var sket hvis det var Pontius Pilatus, herodes og et par andre politiske magthavere, som Jesus havde vist sig for i sit opstandelseslegeme… så var kristendommmen blevet en magtfaktor. Nu er den heldigvis stadig til troende. Den er til for tro håb og kærlighed. Ikke den rå magt.

Men min kristne tro forudsætter at det skete rent historisk, for at det også kan ske for mig, at døden ikke får det sidste ord. Der er filosofi ikke nok, end ikke prædiken! Der skal kød på opstandelsen.

VH Martin

NB: jeg kan i øvrigt konstatere, at Sørensen ikke bryder sig om at tage mine tanker til efterretning på sin egen blog. Det er nok for kompliceret for ham, så det er da rart at havne på en blog hvor det er tilladt at diskutere den slags.

For mig er dette er fokus på en såkaldt historisk sandhed et udtryk for, at man bruger en 1800-tals forståelse af historien på tekster skrevet i en helt andet tid og med en anden forståelse af sandhed. Antikkens sandhedsbegreb var rettet mod moralen/budskabet i en historie – og ikke mod om tingene nu virkelig skete på den måde, som de bliver beskrevet.

Historierne om f.eks. Samsom og Job antages i den moderne bibelvidenskab at være opdigtede fortællinger. Men jeg mener, hvad så? Det bliver de da ikke til dårligere historier af.

Jeg tror, at Jesus også i bogstavelig forstand døde på korset og genopstod. Men det er for mig også klart, at NT’s skildringer heraf har karakter af myter. Dermed mener jeg, at NT’s forfattere, for at kunne skildre det, som jo i sidste instans går ud over al forstand, griber til mytens fortællingsstil for at kunne udtrykke det uudsigelige.

Lige netop kapitlerne om skabelsen kunne vel være Guds mytologiske fortælling om verdens tilblivelse fortalt på en måde så selv børn kan følge med og fatte det vigtigste i det: forholdet mellem Ham og menneskenes børn. Dermed er det ikke bare menneskers tilfældige forstillinger men heller ikke en naturvidenskabelig fremstilling. Hvem siger vi kan pådutte Gud at skulle tiltale os i en bestemt fremstillingsmæssig kategori overhovedet, for at vi skulle kunne tro på ham?? Gud har da lov at fortælle mig en god myte. Jesus fortalte da en masse spændende eventyr uden hold i den historiske virkelighed men med masser af teologi! Til gengæld greb han også nærmest dagligt ind i verdenshistorien! Så vær nu lidt varsom med denne kategoriske diskussion tak! Vi har brug for et stort arsenal af briller for at læse bibelen og tyde dens budskab til os.

Spændende diskussion. Logisk er der meget, der taler for at 1 Mosebog 3 er symbolsk. Jeg synes ovenikøbet, at slangen selv virker noget symbolsk, for en bogstavelig slange taler jo ikke og kan vel heller ikke omtales som det snedigste dyr.

Jeg tror det største problem klassisk teologi har med at se 1 Mosebog kapital 3 som symbolsk, er at apostlen Paulus tydeligvis opfattede beretningen som historisk. Adam var det første menneske (Rom 5:14), og Paulus finder opbakning til sin lære om kvinder i at Eva forbrød sig først (1 Tim 2:14). Lignende udsagn ses også i Siraks bog. Åbenbaringsbogen rummer også en del referencer til 1 Mosebog kapitel 3.

Om jeg har påvist fejl i din teologi vil jeg lade læserene afgøre : )Men du har ret i at vi nok ikke kommer længere her – dertil er uenigheden for stor.

Og så et lille PS: Religionsvidenskab og teologi kan sagtens indgå i et frugtbar samarbejde – det gør de f.eks. på Århus Universitet.

Beklager den forkerte henvisning til 2 Kor. jeg mente 2 kor 11,3 og 14. Her er i samme kapitel en klar parallel mellem de to. Joh 8,44 er det også svært at læse uden at se en reference til syndefaldet.

Men som sagt, hvis man ikke vil lade Skriften tolke Skriften, men i stedet bruge en religionsvidenskabelig metode, så når man da et andet resultat, som du netop har demonstreret. Du har dermed blot ikke på nogen måde påvist modsigelser i min teologi.

Jeg er ikke i tvivl om at Gud er ånd, og at der er skiftsbeviser herfor – jeg påpeger blot, at det ikke er en indsigt som forfatteren til 1. Mos. kap. 2 og 3 har haft. Disse tekster er formodentligt ældre end denne indsigt – i Bibelens tekster kan man finde teologiske forestillinger som senere overhales af andre, som man ligeledes kan finde i Bibelen.

Lige til din brug af begrebet metaforisk vil jeg sige, at jeg ikke vil benægte metaforer i historiske tekster, men at jeg benægter, at historiske tekster skal forstås allegorisk. Det er det, vi taler om her. Et metafor er iflg. den klassiske forståelse af begrebet, at man bruger et billede direkte om ét, det afbilleder, som f.eks. når Jesus kalder Herodes en ræv i Lukas 13,32.

Jeg mener dog ikke, at hverken jeg eller klassisk kristendom forstår slangen metaforisk. Det undrer mig, at du kan læse en beretning om en talende slange og så hævde, at teksten ikke indikerer, at her er tale om mere end en almindelig slange. Det er klart, at hvis man læser teksten isoleret og ikke mener, at Skriften skal fortolke Skriften, så kan man stå i det problem, du nævner. Men da er det fordi, du forsøger at sammenkoble mit skriftsyn og med din hermenutik, hvor mit evangelisk-lutherske skriftsyn har den evangelisk-lutherske hermeneutik som en integreret del. Hvis du ønsker at sætte dig ind i konfessionel luthersk hermeneutik kan jeg anbefale denne fremstilling: http://www.lulu.com/product/download/theological-hermeneutics/1387293.

Læser man derimod teksten i lyset af klare tekster andre steder i Biblen, vil man nå til den konklusion, at slangen var Satan (f.eks. 2 Kor 11,13-14 og Åb 12,9 og 20,2).

Mht. Gud, så er der tale om samme problem, nemlig, at du vil pålægge mig at bevise mit skriftsyn ved hjælp af din religionsvidenskabelige hermeneutik. Det lader sig nok ikke gøre. Der er klare tekster, som siger, at gud er Ånd og derfor ikke er legemlig i sit væsen.

Fik først set og godkendt din kommentar nu – derfor ligger den lidt skævt i forhold til debattråden.
Du har ret i at Pastor Sørensen næppe lader sig overbevise – hvad jeg dog er nødt til at protestere mod er hans forkrampede forsøg på at tage patent på Bibelen og kristendommen, hvormed han “lukker himmeriget” (Matt. 23,13)for det moderne menneske.