Unaturlig?

I forbindelse med at Kølns bystyre i 1816 indførte gadebelysning skrev en avis på sin lederplads, at kunstig belysning ”er et forsøg på at gribe ind i Guds plan for verden, der har forudbestemt, at det skal være mørkt om natten”. (Linda Simon: Dark Light – Electricity and Anxiety from the Telegraph to the x-ray, s. 72)

Jeg kan ikke lade være med at tænke på ovenstående, når jeg i forbindelse med debatten om homoseksualitet og homoseksuelle støder på den påstand, at homoseksuelle forhold er unaturlige.

Her synes jeg, at det er på sin plads, at gøre sig nogle tanker om hvad det vil sige, at noget er unaturligt.

Ud fra en naturvidenskabelig tankegang må man gå ud fra, at det unaturlige er det, som er i modstrid med naturlovene, altså de sikkert fastslåede regelmæssigheder som man kan iagttage i naturen. F.eks. ville det være unaturligt hvis jeg gik på vandet, for det ville være i modstrid med fysikkens basale love. Unaturligt må med andre ord være det, som ikke kan lade sig gøre i henhold til naturlovene. Derfor kan gadebelysning vha. f.eks. gas eller elektricitet ligesom seksuelle relationer mellem to mennesker af samme køn ikke være unaturlig i naturvidenskabelig forstand, for de kan lade sig gøre og de kan observeres og beskrives uden brug af såkaldte overnaturlige forklaringer (såsom Guds mirakuløse indgriben).

Når folk derfor taler om homoseksualitetens unaturlighed, så taler de ikke om hvad naturen faktisk rummer (seksuelle relationer mellem individer af samme køn kan observeres både hos dyr og mennesker) men i stedet om hvordan tingene burde være. Eller med andre ord, man forsøger, at bruge den orden man mener, at naturen indeholder, som et grundlag for moralen

Ideen er, at vi i naturen kan finde en bestemt fastlagt orden, en norm, som alle bør indrette sig efter. Når vi i naturen kan finde den orden, at det er mørkt om natten og lyst om dagen, og når vi i Bibelen kan læse, at Gud har bestemt, at det skal være mørkt om natten og lyst om dagen, ja så har vi mennesker ikke lov til at ændre på denne skabelsesorden, er logikken bag den vrede avisleder fra 1816.

Det er den samme logik, der ligger bag påstanden om, at homoseksualitet er unaturlig: Mænd og kvinder er nødt til at parre sig for at der kan komme nye mennesker til verden og vi kan læse i Bibelen, at Gud har skabt mennesket som mand og som kvinde, og derfor har mennesker ikke lov til at leve på anden vis end heteroseksuelt.

Nu giver det i kristen sammenhæng ikke mening, at operere med obligatorisk heteroseksualitet (selvom desværre alt for mange gør det), al den stund at Jesus levede i cølibat og Paulus på det varmeste anbefalede cølibat frem for ægteskab, men det er så en anden historie.

Mere interessant synes jeg er ideen om, at fordi det (indtil videre) ikke er muligt for mennesket at forplante sig uden inddragelse af såvel sædceller som ægceller, så er kun heteroseksualitet naturlig. Ofte suppleres denne påstand så med udsagnet om, at hvis alle mennesker var homoseksuelle så ville menneskeheden uddø.

Mht. det sidste, så er det en påstand der ligger på linje med påstanden om, at hvis alle mennesker boede i København så ville verden ikke kunne fungere. Da det ligesom ikke er særligt sandsynligt, at alle mennesker frivilligt eller ufrivilligt vil slå sig ned i København er problemstillingen tåbelig – på samme måde er ideen om, at alle mennesker skulle finde på at leve som homoseksuelle ikke funderet på nogen seriøs iagttagelse og kan derfor afvises.

Og i øvrigt. Skulle det usandsynlige ske, at alle mennesker pludselig sprang ud som bøsser eller lesbiske, ja så ville menneskeheden altså ikke uddø af den grund. Der er faktisk masser af homoseksuelle, der har børn. Den såkaldte kunstige befrugtning er en løsningsmulighed, hvis man som homoseksuel ikke vil lukke øjnene og tænke på fædrelandet. Kunstig befrugtning er ikke mere unaturlig end gadebelysning, den er blot et udtryk for at mennesket via teknik, der bygger på naturlovene, er i stand til at forbedre sine levevilkår.

Imidlertid tror jeg, at vi ikke kommer til bunds i debatten om homoseksualitetens påståede unaturlighed før vi griber fat om nældens rod. Og nældens rod er, at vores kultur er præget af en religiøst betinget forestilling om at seksualitetens formål er forplantning og af den moderne konstruktion af seksuelle identiteter.

Ideen om, at seksualitetens naturlige formål er forplantning har sat sit præg på den kristne etik helt tilbage fra oldtidens dage og frem til i dag, hvor den fortsat spiller en dominerende rolle indenfor den katolske kirke. Og via den kristne etik har forplantningsidealet fundet indpas også blandt mange, der er eller tror de er styrede af en biologisk orienteret tankegang.

Mht. den kristne etik så påstod middelalderens nok vigtigste teolog, Thomas Aquinas, at den såkaldte synd mod naturen (også kaldet sodomi) kunne bestå i:

sex med dyr

sex mellem mænd (mht. sex mellem kvinder var der i middelalderen og i renæssancen en del usikkerhed om hvorvidt de kunne begå rigtig sodomi med hinanden eller ej, denne usikkerhed byggede på uenighed mht. det interessante spørgsmål om kvinder kan ejakulere eller ej)

oral- og analsex mellem mand og kvinde

brug af prævention

onani.

Al ikke-reproduktiv sex blev altså set som unaturlig og syndig, også når den blev foretaget af en mand med en kvinde, og også når disse var gift med hinanden.

Interessant nok ser vi i dag yderst sjældent den påstand, at ikke-reproduktiv sex mellem to mennesker af modsat køn er unaturlig. Dette hænger sammen med konstruktionen af de moderne begreber ”homoseksuel” og ”heteroseksuel”.

Da begrebet ”heteroseksuel” dukker op i slutningen af 1800-tallet var dets betydning endnu ikke helt klart. Det kunne bruges om mennesker, der følte sig tiltrukket af både mænd og kvinder og det kunne også være en betegnelse for den perversion der bestod i et begær efter ikke-reproduktiv sex med personer af modsat køn. Men det er ideen om, at heteroseksualitet repræsenterer den gode og naturlige seksualitet i modsætning til den perverse og unaturlige homoseksualitet, der vinder. Og det er denne ide som sætter præg på tænkningen den dag i dag.  

Fidusen var, at man med kategorien ”homoseksuel” fik skabt en medicinsk-psykologisk kategori af mennesker, hvis kønsidentitet og seksualitet kunne stemples som unaturlig. På denne måde fik man outsourced perversiteten fra mand-kvinde seksualitetens rækker og således fik man efterhånden naturliggjort heteroseksualiteten i alle dens fremtrædelsesformer. Derfor kan en mand, der dyrker oralsex med konen og som i hvert fald sommetider husker det der med at bruge kondom, når han lige tager sig en gang heteroseksuel købesex på vej hjem fra arbejdet, i dag tillade sig at være forarget over de unaturlige bøsser. I og med at han er heteroseksuel er han nemlig af kulturen og samfundet blevet tildelt rollen som naturlig og dermed også muligheden for at placere det unaturlige hos dem, der ikke er som ham.

Ideen om at sex kun er naturlig hvis den er rettet mod og muliggør forplantning er altså blevet omskrevet til ukendelighed. Den handler i dag blot om at stemple homoseksuelle som unaturlige og heteroseksuelle som naturlige, lige meget hvad de så ellers har gang i med hinanden.

I stedet for at brugen naturen til at udgrænse bestemte mennesker kunne man i stedet se på det forhold, at sex kan bruges til og indgå i mangt og meget. Sex kan handle om at få børn, sex kan handle om at få fordele, sex kan handle om magt, og sex kan handle om indgåelse af sociale bånd, om omsorg og om kærlighed. Og sådan forholder det sig ikke blot hos mennesker men også blandt dyr, som f.eks. vores nærmeste slægtning i

dyreriget, bonobo-chimpanserne.  Det ene er ikke mere naturligt end det andet. Så i stedet for at diskutere natur versus unatur burde vi stedet se på hvordan vi sikrer, at vi bruger vores seksualitet, med alle dens potentialer og muligheder, på en god og ansvarlig måde.