Menu
Kategorier

Skrevet af den 5 apr, 2011 under Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Two-Spirit People

Et af de mange fascinerende træk ved de nordamerikanske indianeres kulturer var deres fleksibilitet i forhold til kønsoverskridende mennesker hhv. mennesker med seksuel interesse i deres eget køn. De fleste, hvis ikke alle stammer, kendte til biologiske mænd, der ikke kunne identificere sig med manderollen og som i stedet fik lov til at leve og virke som et tredje køn, hvor mandlige og kvindelige træk kunne kombineres.  (Muligvis har der også været samme mulighed for biologiske kvinder, men vores viden herom er desværre meget begrænset) De enkelte stammer havde forskellige ord for disse mennesker, men i dag kaldes de typisk for two-spirit people, dvs. to-ånds mennesker.

Two-spirits blev hos de nordamerikanske stammer holdt højt i ære. De indtog vigtige sociale og rituelle roller – og ingen havde noget problem med at de levede sammen med eller var gift med personer af deres eget biologiske køn. Men for de europæiske erobrede og deres missionærer var two-spirits noget af det mest vederstyggelige ved de indfødtes kulturer. Ja, for de spanske koloniherrer var deres eksistens den bedst tænkelige begrundelse for spaniernes brutale politik overfor indianerne. De hvide førte en hård udryddelsespolitik overfor two-spirits fænomenet som derfor efterhånden forsvandt fra de nordamerikanske indianeres kultur og bevidsthed.

I de sidste 20 år er homoseksuelle og transpersoner med en indiansk baggrund imidlertid begyndt at genopdage og udforske two-spirit rollen og identiteten, et forhold som Brian Joseph Gilley beskriver indgående i bogen ”Becoming Two-Spirit – Gay Identity and Social Acceptance in Indian Country”.

Generelt er det nemlig i dag alt andet lige meget vanskeligt at være homoseksuel eller transperson og så indianer. De indianske samfund er meget præget af homofobi – og mange er overbevist om at livet som homoseksuel er i modstrid med de indianske værdier og et udtryk for en dekadent vestlig storbykultur. Den homoseksuelle subkultur i Nordamerikas storbyer er til gengæld præget af racisme og manglende forståelse for homoseksuelle, der ikke har en hvid baggrund.

Two-spirit identiteten kan ses som de berørtes forsøg på at navigere i dette vanskelige farvand. Two-spirits personer er, i henhold til Brian Joseph Gilley, meget optaget af at de er indianere, af ønsket om at bevare den indianske kultur og praktisere dens spiritualitet. De ønsker at reintroducere two-spirit rollen i de indianske samfund, ikke blot for deres egen skyld men også fordi de mener, at den kan bidrage til at hele de mange sår og brud som de nordamerikanske indianer kulturer i dag lider under pga. den europæiske kolonisering.

I denne forbindelse er, igen i henhold til Brian Joseph Gilley, mange two-spirits ret trætte af new ages religiøse bøsser og lesbiske, der frygteligt gerne vil være med i deres kreds selvom de ikke har nogen indiansk baggrund. For new ages’ vestligt prægede romantisering af indianer kulturerne har ikke særligt meget at gøre med den selvopfattelse og den kulturelle/religiøse selvforståelse som de fleste indianere med et dybere kendskab til deres folks traditioner har.

Two-spirit fænomenet er i mine øjne spændende fordi det, i sin oprindelige version, var udtryk for et alternativt syn på køn og seksualitet i forhold til det syn, der præger den vestlige verden. I stedet for kun at operere med to køn anerkendte de nordamerikanske indianere eksistensen af tre eller flere køn. Det betyder så også, at de oprindelige two-spirits næppe kan betegnes som hverken homoseksuelle eller transpersoner. For homoseksualitet er jo, ligesom heteroseksualitet og biseksualitet, en seksuel identitet der tager udgangspunkt i at der kun er to køn. Man er i det system så enten tiltrukket af ”det modsatte”, ”ens eget” eller ”begge” køn.  Det system giver ikke mening, hvis man opererer med tre eller flere køn. Og trans identitet er typisk bundet op på den kulturelle forventning om at ens kønsidentitet skal hænge sammen med den krop man har. Er man så uheldig, at dette ikke er tilfældet, ja så er man transkønnet og har måske brug for en eller anden grad af hormonbehandling eller kirurgiske indgreb for at korrigere dette misforhold. Et sådant problem har man ikke i en kultur, hvor der ikke er nogen forventning om at krop og køn behøver at skulle hænge sammen. Two-spirits blev jo oprindeligt ikke set som en afvigelse fra normen men som en berigelse af samfundet.

Men sådan er det desværre ikke længere. I dag er det rigtigt meget op ad bakke at være two-spirits, hvis kamp til dels kan sammenlignes med den situation som f.eks. jødiske, kristne og muslimske lgbt-personer befinder sig i. Men man kan håbe, at de indianske samfund efterhånden vil acceptere two-spirits af i dag som levende eksempler på en stolt og smuk indiansk tradition.

5 Kommentarer

  1. Kære Karen Larsen.
    Hvad betyder mest ? 1. Kultur- tradioner. Indiansk eller andre.
    2. Eller det Gud siger i Hans Ord til os
    KH. Elin Quist

  2. Hvem siger, at der behøver at være en modsætning?

  3. Guds Ord siger klart hvad der er rigtigt, derfor er det modsatte ikke rigtigt.

  4. De bibelske tekster kan forstås og tolkes på mange måder. Og nej, så klare er tingene såmænd ikke. Det er derfor, at der altid er behov for at læse teksterne på ny, meditere over dem og reflektere over deres betydning.

  5. Hej Karen!

    Lige da jeg læste overskriften kom jeg til at tænke på Jean M. Auel’s “Jordens børn” – hun inddrager flere gange two-spirit-people og viser netop hvordan de indtager en højere rang (spirituelt) i deres samfund. Det er ganske vist fiktion, men jeg kunne godt forestille mig, at hun netop har hentet ideen hos de nordamerikanske indianeres kultur. Ideen med at disse two-spirit er tættere på åndeverdenen, netop fordi de er anderledes end majoriteten, virker meget logisk når man tænker over det.

    Der er en særlig smuk beskrivelse af en person, som ingen kan afgøre om er kvinde eller mand (efter “standarten”) og som elsker både kvinder og mænd. Det smukke ved beskrivelsen er, at da først det er slået fast, at personen er tvekønnet, så er diskussionen lukket og det er bare sådan, det er. Ingen fordømmelse, ingen frygt – men rendyrket accept, blandet med respekt for det svære i at være anderledes end flertallet.

    Dengang jeg læste bøgerne, kan jeg huske, at jeg tænkte; Gid religionerne i dag ville praktisere deres egne bud og lade alle være lige, uanset køn og seksualitet. Hvis alle er Guds børn, er de vel alle lige meget værd – uanset hvordan de ser ud eller hvem de elsker, så længe de ikke skader nogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>