Menu
Kategorier

Skrevet af den 11 feb, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Norge og tvangshomotolerancen

Der har været en del presseopmærksomhed omkring det forhold, at Norge vil tvinge asylansøgere til at se en film om homoseksuelle. Formålet med dette initiativ er, hedder det sig, at vise, ”at homoseksualitet er normalt og acceptabelt. Vil man leve i Norge og være en del af det norske samfund, må man acceptere det”.

Jeg må tilstå, at jeg står meget tvivlende overfor dette initiativ.

Således synes ideen om denne her tvangsfilmsfremvisning at være den, at ”vi her i Norge” alle som en opfatter homoseksualitet som normalt og acceptabelt mens ”de”, asylansøgerne, må antages at se homoseksualitet som unormalt og uacceptabelt. Ja, påstanden er jo, at man ikke kan være en del af det norske samfund hvis man mener, at homoseksualitet ikke er ok. Men betyder det så, at den norske kirkes højrefløj, der med stor iver kæmper for at homoseksualitet skal ses som en synd, der fører til fortabelse, ikke er en del af det norske samfund? Mon dog? Snarere synes strategien at være, at projicere homofobi over på ”de fremmede” mens ens egen kultur og folk fremstilles som hævet over noget sådant.

Dermed være ikke sagt, at man ikke hos en del asylansøgere, både blandt dem med en muslimsk og blandt dem med en kristen baggrund, kan finde personer, der opfatter homoseksualitet som unormalt og uacceptabelt. Men man kan næppe ”kurere” dem for et sådant syn på homoseksuelle ved at tvinge dem til at se en film – lige så lidt som man ”kan håbe på” at de vil undlade at søge asyl i Norge fordi de skal se en sådan film.

I stedet risikerer man at formidle det budskab, at accept af homoseksuelle er et udtryk for at være norsk – og dermed er uforeneligt med at have en anden etnisk, kulturel eller religiøs identitet. Man får imidlertid næppe folk med en anden (eller egen) kultur og religiøs baggrund til at acceptere homoseksuelle med mindre, at man hjælper dem til at forstå, at accept af homoseksualitet er foreneligt med deres kultur og religion.  En sådan indstilling kan man imidlertid ikke tvinge ned over hovedet på folk, man kan nemlig ikke tvinge folk til at blive inklusive og åbne overfor homoseksuelle eller nogen anden gruppe for den sags skyld. Kampen for rettigheder skal ikke forveksles med en kamp for at folk ikke må være uenige i disse rettigheder. Det afgørende er ikke, om alle accepterer homoseksuelle, men om hvorvidt samfundet accepterer diskrimination og forfølgelse af homoseksuelle eller ej.

I stedet for at tvinge alle asylansøgere til at se en film om homoseksuelle burde de norske asylmyndigheder derfor i stedet sikre sig, at alle lgbt-personer blandt asylansøgerne underrettes om de muligheder og rettigheder de har mht. at søge asyl og blive familiesammenført med en evt. samkønnet partner.

Læs mere

Skrevet af den 11 maj, 2010 under Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Religion retfærdiggør ikke diskrimination

Kristeligt Dagblad fra den 10.5.2010 beretter om en engelsk ægteskabslovgiver, der blev fyret, fordi han med henvisning til sin kristne tro afviste at rådgive et homoseksuelt par.  Det har bragt kristne lobbyister på banen, der, sædvanen tro fristes jeg til at sige, hævder, at man diskriminerer kristne hvis man nægter dem lov til at diskriminere homoseksuelle.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er af den overbevisning, at trossamfund der er uafhængige af staten har ret til at diskriminere homoseksuelle, kvinder eller hvem de nu ellers har behov for at diskriminere, så længe det drejer sig om religiøse ritualer og ansættelser, der er direkte knyttet til kulten og forkyndelsen.

Derimod er det en glidebane uden ende, hvis man lukker op for at kristne må diskriminere homoseksuelle i sekulære sammenhænge sådan som det ser ud til at have været kravet i tilfældet med den førnævnte britiske sag. For hvis kristne skal have lov til at afvise at yde serviceydelser til homoseksuelle par, så skal muslimske hjemmehjælpere vel også have lov til at afvise at servere svinekød til de ældre? Man måtte så også spørge sig om hvorfor det kun er religiøse mennesker, der har ret til at diskriminere. Hvis kristne må diskriminere homoseksuelle, så må ateister vel også nægte at udleje lokaler til kristne grupper, og satanistiske postbude må så vel også have lov til at nægte at uddele Kristeligt Dagblad?

Det moderne sekulære samfund kan kun eksistere, hvis vi giver plads til at folk kan tro og leve forskelligt. Det medfører, at vi ikke må forbyde folk at praktisere deres religion, f.eks. at gå med tørklæde eller kors. Men det kræver også, at de religiøse accepterer, at folk kan have en anden tro eller et andet liv end dem selv og at de derfor ikke nægter at yde de serviceydelser til anderledes troende hhv. levende som de faktisk er forpligtede til i henhold til den verdslige beskæftigelse de nu måtte have.

Eller med andre ord, man må ikke diskriminere andre pga. deres religion, men religiøse mennesker har ikke ret til at diskriminere andre med henvisning til deres religion. Homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner er borgere her i samfundet, og deres rettigheder må ikke trædes under fode blot fordi enkelte mennesker med en konservativ eller fundamentalistisk religiøsitet blander deres religion sammen med deres sekulære arbejde.

Læs mere

Skrevet af den 6 jan, 2010 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Slå koldt vand i blodet

Socialdemokratiets forslag om at homoseksuelle mænd skal have lov til at donere blod har udløst en heftig debat. Kritikken kan koges ned til påstanden om at socialdemokratiets forslag er udslag af et misforstået ønske om at tage hensyn til en minoritets følelser. Misforstået fordi bøsseblod nu altså er farligt for majoriteten og derfor skal holdes ude af dens blodbaner.

Her er det imidlertid en god ide at slå koldt vand i blodet. Bøsseblod er ikke per definition hiv-inficeret, for man bliver altså ikke smittet med hiv af at have en identitet som bøsse/homoseksuel mand. Man(d) har en forhøjet risiko for at få hiv hvis man ikke bruger kondom når man dyrker analsex – og det igen kun hvis denne seksuelle aktivitet sker udenfor et monogamt parforhold.

Med andre ord: Bøsser der altid bruger kondom når de dyrker analsex, bøsser der kun dyrker analsex uden kondom indenfor et monogamt parforhold med en ikke-smittet, bøsser der slet ikke dyrker analsex og bøsser der lever i cølibat har ikke nogen forhøjet risiko for at få hiv og kan derfor sagtens donere blod. Det samme gælder for bøsser, der tidligere har haft en risikoadfærd men som nu er ophørt hermed, og som er testet hiv-negative efter at de har ændret sexvaner.

Reglen om at bøsser på livstid er udelukket fra at donere blod bygger på en antagelse om at bøsser per definition dyrker usikker sex og dermed udgør en blodsmæssig sikkerhedsrisiko. Denne antagelse er stereotypiserende og diskriminerende.

Dermed være ikke sagt, at det er en menneskeret at donere blod. Bøsser, biseksuelle, heteroseksuelle og hvad man nu ellers vil kalde sig, der dyrker usikker sex, skal derfor naturligvis også afstå fra at donere blod. Det diskriminerende ved den nuværende ordning består altså ikke i, at man har ret til at give blod, men i at homoseksuelle mænd, ligesom alle andre borgere, har krav på at myndighederne bedømmer dem på deres reelle adfærd i stedet for at man stempler dem med bestemte antagelser om deres adfærd.

Læs mere

Skrevet af den 7 okt, 2009 under Ikke kategoriseret | 18 kommentarer

Ahmed Akkari og de homoseksuelle

Ahmed Akkaris nedladende udtalelser mod homoseksuelle er dybt forkastelige, men ikke alle muslimer er som ham.

Det har skabt en vis opmærksomhed, at den landskendte tidligere imam Ahmed Akkari på Kristeligt Dagblads internetportal www.religion.dk taler afvisende om homoseksuelle forhold. (Se artiklen på http://www.religion.dk/artikel/340257:Spoerg-om-islam—-Min-bror-siger–homofili-ikke-naevnes-i-Koranen )Hele miseren handler om, at en muslimsk kvinde, der er søster til en bøsse, er fortvivlet over, at hun ikke kan få sin bror talt væk fra hans homoseksualitet. Hun beder derfor Ahmed Akkari om råd og vejledning. Og hans råd er, at hun skal vedblive med at prøve. I denne forbindelse skriver han: ”De europæiske samfund mener generelt, at homoseksuelle bør nyde anerkendelse i samfundet, og det bygger de på en meget ensporet filosofi om menneskets frie vilje og rettigheder, mens de glemmer at tage særlig meget højde for vigtigheden af at bevare samfundet mod forfald og tilbagegang i samme omfang som man vil tillade den personlige frihed i at udbrede sig. Vi kan desværre ikke så nemt overbevise dem om det forkerte i at tillade sådanne forhold og de negative konsekvenser deri, så vi må væbne os med tålmodighed og sørge for at være ærlige og åbne om vores holdning til homoseksualitet”.

Nu er det jo en kendt sag, at klassisk islam forholder sig afvisende til homoseksuelle forhold (om end den reelle praksis overfor dem, der har sex med en af eget køn, i praksis har været forskellig i tidens løb.) Og der kan heller ikke være nogen tvivl om, at denne afvisende holdning medfører stor lidelse for mange homoseksuelle muslimer. Det er derfor også vigtigt, at man i muslimsk sammenhæng arbejder på at få et andet og mere nuanceret syn på homoseksualitet – og her er det ikke bare vigtigt at se på rettighedssiden men også på den religiøse inklusion. Det var lige netop derfor, at jeg med så stor iver i sin tid påpegede det problematiske i at Asmaa Abdol-Hamid fra Enhedslisten ikke ville tage afstand fra den religiøse afvisning af homoseksuelle forhold som altså er almindelig i klassiske muslimske sammenhænge.

Det er imidlertid vigtigt, at understrege, at kampen for en homo inkluderende islam er i gang. Og det viser artiklen på www.religion.dk faktisk også. Den bekymrede søster fortæller nemlig, at hendes bror har talt med en imam, der ikke er afvisende overfor homoseksuelle og hun er opmærksom på www.sabaah.dk , hvor homoseksuelle med muslimsk baggrund opmuntres til ikke at undertrykke deres seksualitet.

Islam består altså ikke af lutter mørkemænd som Ahmed Akkari når det gælder homoseksualitet. Der findes altså også muslimer, der kæmper for en homo inkluderende islam!

Det er vigtigt, at vi støtter de homoseksuelle muslimer, der kæmper for at forene deres seksualitet og deres religiøsitet. Man støtter ikke de homoseksuelle muslimer ved at hengive sig til islamofobisk selvfedhed, sådan som det så let sker når der diskuteres islam og homoseksualitet. En sådan selvfedhed er i øvrigt også hyklerisk fordi man i kristne sammenhænge sagtens kan finde udtalelser, der ikke grundlæggende set er bedre end Ahmed Akkaris indlæg. Paven har jo f.eks. sat lighedstegn mellem anerkendelse af homoseksuelle forhold og samfundets opløsning. (Se http://www.religion.dk/artikel/308949:Synspunkt—-Paven-udbreder-moerke?all=1 )

 

 

Læs mere