Menu
Kategorier

Skrevet af den 18 jun, 2010 under Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Synd og karma

En af de fjernøstlige religiøse ideer som har haft mest gennemslagskraft i Vesten er læren om karma. Karma stammer fra oldindisk religion og er af essentiel betydning for såvel hinduismen som buddhismen, og karma spiller også en stor rolle for den såkaldte nyreligiøsitet.

Karma er vores handlinger og konsekvenserne af vores handlinger. Eller sagt på en anden måde, karma handler om det man kalder for kausalitet, dvs. karma handler om sammenhængen mellem årsag og virkning. Ideen er at alt hvad vi gør får konsekvenser for os. Træffer vi gode valg vil vi få et bedre liv, træffer vi dårlige valg vil vi få et dårligere liv.

Et stykke hen ad vejen bygger karma på en banal og dog så vigtig livsindsigt, nemlig den, at der er en sammenhæng mellem de livsvalg vi træffer og det liv, som vi får. I en tid, hvor den ene sundhedskampagne efter den anden ruller hen over os ved vi jo alle, at der er en sammenhæng mellem hvordan vi lever og hvor længe vi kommer til at leve. Vi ved det – og dog lever vi som om vi ikke vidste det.

Og så er der dog et men, for som bekendt er det jo ikke alle rygere, der får lungekræft og det er ikke alle finanssvindlere, der kommer i fængsel. Det er ikke altid sådan, at der kan ses en klar sammenhæng mellem menneskers livsvalg og deres livssituation, og det er nok også derfor, at karmatanken typisk suppleres med genfødselstanken. For hvis vores livssituation ikke blot skyldes valg vi har truffet i dette her liv, men også i talløse tidligere liv, ja så kan man forklare alt med karma, samtidigt med at man slipper for at skulle kunne bevise en konkret sammenhæng mellem liv og skæbne.

Personligt mener jeg, at karmatanken indeholder et troværdigt budskab om at vi er med til at skabe vores liv med de livsvalg vi træffer, og at vi derfor bør være opmærksomme på disse valg og forsøge, at træffe dem så bevidst som muligt. Til gengæld køber jeg ikke ideen om genfødsel eller reinkarnation, og den del af karmatroen der er knyttet til disse forestillinger vil jeg derfor tillade mig at stille et stort spørgsmålstegn ved.

Når man debatterer karmabegrebet i en vestlig sammenhæng bliver karma sommetider blandet sammen med det kristne synds- hhv. syndsforladelsesbegreb. Dette er i mine øjne ret uheldigt da synd og karma ikke er det samme.

Karma er jo tænkt som en art livslov eller naturlov. Sparker du til andre vil andre sparke til dig – smiler du til andre vil andre smile til dig. Karma handler ikke om synd og straf, men om årsag og konsekvens, derfor er der ingen dom og ingen syndsforladelse når vi snakker om karma.

Synd derimod handler om brudte relationer. Synd er det der ødelægger mit forhold til andre mennesker og til Gud. Synd er ikke en upersonlig effekt af hvad man gør, men i stedet den personligt ødelæggende effekt af mangel på kærlighed.

Derfor giver det i mine øjne heller ikke mening at sætte syndsforladelsen op overfor karma. For syndsforladelse befrier os ikke for de umiddelbare og de mere langsigtede negative personlige og sociale konsekvenser af vores handlinger. Hvis en mand i raseri slår sin kone ihjel kan han ganske rigtigt for syndsforladelse herfor fra Gud, men det ændrer jo ikke ved at hans kone er død og at han selv skal livsvarigt i fængsel. Syndsforladelse handler nemlig ikke om at vi kan nedbryde sammenhængen mellem de valg vi træffer og det liv, som vi får, men om at hele brudte relationer.

Derfor er syndsforladelse heller ikke så nem en sag som nogen måske tror, at den er. Som bekendt står der jo skrevet: ”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre”. (Matt. 5,23-26)

Det er altså ikke nok bare at angre og bede Jesus om forladelse for ens synder. Man er også nødt til at søge forsoning med det menneske, som man har syndet imod. Det er her kærligheden står sin prøve, og det er her, at vores svaghed og behov for Guds nåde om noget bliver håndgribelig for os. Syndsforladelse handler ikke om at vi ikke behøver at bekymre os om konsekvenserne af vores handlinger, hvis vi bare lige husker at slå en smutvej forbi Jesus. Syndsforladelse handler om at forsoning er mulig – ja er en nødvendighed.

4 Kommentarer

  1. Karmatanken hænger nu mest sammen med tanker om genfødsel. Som du selv skriver ser man i denne verden ikke at retfærdigheden sker fyldest. Antager man derimod en form for flere liv, så kan man tænke sig at de karmiske frø folder sig ud i kommende inkarnationer og forklarer derved tilsyneladende uretfærdigheder og uligheder i det nuværende liv.
    Men det er nok ikke givet os mennesker fuldt ud at forstå Herrens veje. Det hører evighedslivet til at “få besvaret hvert hvorfor vi grunded på” Spekulationer om reinkarnation og karma er lidt en villen kiggen Gud i kortene. Vi vil spise af kundskabens træ. Vor opgave er at gøre vores pligt i dette liv, søge at vandre i Kristi fodspor.

  2. Hej Karen.Du har ret.Reinkarnationen og karma-loven er en realitet.Der er ingen tvivl.Og det er sjovt nok,at du kommer ind på dette emne, netop i dag,hvor jeg har fundet ( Martinus erindringer)af Martinus.Jeg tror du kender ham.Det gør de fleste som går indfor åndsvidenskab.Jeg så dig på t-v her for ca 1 måned siden.Det klarede du jo fint.Tillykke med det,og tak for alle dine indlæg,som jeg læser.Kan du have en god weekendt

    med kærlig hilsen Verner Christiansen.

  3. Jeg må hellere understrege, at jeg ikke tror på reinkarnation – og ikke på karma som sådan. Hvad jeg accepterer, er, at der en sammenhæng mellem vores livsvalg og vores liv.

  4. En reinkarnationsteori går ud på at betragte inkarnation her på jorden som en straf for synd begået i den åndelige verden. Ud fra den tanke, vil mange kun komme hertil en gang, mens recidivister kommer her flere gange. Livet i åndens verden ses som åndernes naturlige liv, hvor de udvikler sig og kommer nærmere Gud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>