Menu
Kategorier

Skrevet af den 20 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 9 kommentarer

Sorgen over et mistet kæledyr

I mandags blev vores lille missekat lukket ud ved ottetiden – og siden hen har vi ikke set hende. Hun er, eller var, en steriliseret hunkat og var ikke en strejfer. Indtil i mandags havde hun aldrig været væk mere end allerhøjst 5-6 timer af gangen. Så det ser sort ud for vores lille sort-hvide kat. Vi har let efter hende. Hun var øremærket så jeg har kunnet efterlyse hende i katteregisteret – og en efterlysnings plakat er blevet sat op i den lokale Minibrugs. Men reelt set er der ikke meget håb, jeg tror hun er borte for bestandigt.

Jeg må tilstå, at jeg ikke kan skrive dette uden at få tårer i øjnene. Og det er lige præcist derfor, at jeg skiver denne artikel. For hvordan kan man som et voksent menneske græde over en dum lille kat? Hvordan kan man, kristeligt set, tillade sig at sørge over tabet af et kæledyr når vi lever i en verden, hvor der hvert eneste minut dør 6000 børn af helbredelige sygdomme?

Problemet er bare, at hjerter, disse små bæster, ikke beder om lov når de vil sørge. Det har i hvert fald ikke hjulpet mig, at jeg har prøvet at overbevise mig selv om at det er barnligt, at sørge over et kæledyr, og etisk set problematisk, fordi dyr jo ikke har den samme værdi som mennesker har.

Men så igen, så hører det måske med til sorgens natur, at den gør en til barn igen, fordi den minder en om livets sårbarhed og om at man ikke har kontrol og magt over alt. Det gode ved sorgen over et kæledyr er dog, at tabet af et kært dyr ikke på samme måde skærer ind i dybden af ens eksistens som når man mister en forælder, et barn eller en partner. Selv om pattedyr som katte, hunde og heste har personlighed nok til at de ikke er identiske kopier af deres artsfælder, så kan de dog alligevel, i hvert fald delvist, erstattes med et nyt, mens en far, en søster eller en hustru ikke bare sådan kan erstattes. Mennesker er unikke i en grad, som langt overgår dyrenes individualitet, derfor har tabet af et kært menneske en helt anden dimension end tabet af et kært dyr.

Mht. etikken, ja så tror jeg på, at Gud også holder af dyrene. Ingen spurv falder til jorden uden, at han ved det. Ingen lille mis forsvinder ubemærket for ham. Jeg tror ikke, at han bebrejder os, hvis vi sørger over de kæledyr vi mister, eller at vi forud herfor elskede de små eller stor kræ. Problemet med kærlighed til kæledyr opstår først, hvis vi elsker dem på bekostning af mennesker. Kæledyr kan også være små Guds gaver til os – og vore hjerter burde være store nok til at kunne rumme kærlighed til dem såvel som til vores medmennesker.

At elske gør sommetider ondt, om det nu er et dyr eller et menneske, som man holder af. Derfor har buddhismen for så vidt ret: vil du ikke lide så skal du ikke knytte dig til nogen eller noget, så skal du ikke elske. Men man kan også vælge, at være villig til at betale kærlighedens pris, den lille for dyrene og den store for menneskerne.

Jeg tror, at jeg efter en sørge- og venteperiode vil anskaffe mig en ny kat eller to. Der er en hel del kattehjem for hjemløse katte, der savner et varmt hjem. En ny kat vil jeg også miste før eller siden, men inden da kan vi have en dejlig tid sammen. Livet går videre, og man bliver erfaringer rigere hver dag. Livet koster livet, det kan man ikke komme uden om, men kærlighed er prisen værd.

9 Kommentarer

  1. Du må endelig ikke opgive håbet og jeg har læst at katte ikke løber særlig langt væk, de er lige i nærheden. Jeg kender mange mange historier hvor der er gået endda rigtig lang tid, seneste historie var i måneder.
    Katte er uberegnelige med hensyn til deres udeadfærd, her er de mere vilde end tamme.
    Og så er det HELT I ORDEN at sørge om din kat, her er usikkerheden jo ikke mindst meget hård af tackle! Din kærlighed og din relation til et enestående levende væsen er altid vigtig og har værdi uanset om det er til et menneske eller et dyr. Ja, nogle gange er det næsten mere fantastisk når vi kan få en kontakt til dyrene, jeg har det som om vi bliver to væsener, der sammen lever på den her jord og sammen er levende. I sidste ende er vi jo også en stor helhed ;o)
    Mange kærlige hilsener fra Anna
    PS Du bor vel ikke i nærheden af Darum Mark, for her ved jeg der løber en lille sorthvid hunkat rundt?

  2. Jeg bor i Væggerløse på Sydfalster.

  3. Hej Karen
    Ja, så er det jo nok ikke lige din lille mis vi har set herovre. Fortsat held og lykke med eftersøgningen!
    Mange KH fra Anna

  4. Kære Karen. Åhh- du kan tro, at jeg forstår din sorg. Har selv mistet to hunde og to katte. Til tider vil jeg godt have en lille hund- og ja- vi må være glade for den tid vi har sammen- har bare ikke fået en ny lille hund endnu- fordi- jeg snart ikke kan klare mere sorg, når dyr og mennesker forsvinder–

    Gad vide om Buddhisterne virkelig har det bedre, ved ikke at knytte bånd til dyr og mennesker??

    Kan de mon virkelig lade være med det??? Jeg tvivler.

    Håber du enten får din søde kat igen, eller får en ny sød kat i huset.
    Kærligst Elsebeth

  5. Min kat var væk i 3 måneder, og det viste sig, at den var kommet over på den anden side af åen og nok ikke kunne finde tilbage over broen. Så hvis du bor i nærheden af et vandløb, var det da værd at prøve at gå en tur på den anden side.

  6. Kære Karen hvor er det smukt skrevet… min elskede IsBjørn som jg har mistet idag, var meget speciel.. vi var knyttet til hinanden, han har reddet mit liv mindst 1 gang hvor jeg vågende op, ved at han vækkede mig ved at stille sig på bagbenene og kaste fobenene ned i mit ansigt, så jeg vågende, jeg har nok holdt vejret for længe, han var altid ops på hvordan jeg havde det, og han lagde sig altid oppe ved mit hoved om natten når jeg var ked eller trist, var jeg ikke hjemme gik han og kaldte på mig… shit hvor er det svært ikke at se hans dejlige lille ansigt..Jeg knytter mig utrolig meget til mine dyr… Ja det er “kun” en kat… men mine katte er mine børn , selvom jeg har 2 dejlige voksne børn, som jeg også elsker over alt på Jorden, mine dyr kommer lige bagefter.. eller på samme højde.. det gør så ubeskriveligt ondt… nu skal jeg gå rundt og savne 2 af mine elskede katte.. en helt sort og en helt hvid med de dejligste blå øjne.. så mild og så grænseløs kærlig <3

    • Kram

  7. Ja, Vor Herre gi’r og Vor Herre tar’ – han har lige taget min lille kun 3 år gamle kattepige, som var den gladeste, mest nysgerrige, kloge og charmerende lille skat – men med åndedrætsbesvær og sammenpressede indvolde, der ikke ville kunne opereres…. Jeg har både en hund og en anden kat, som jeg elsker højt, men det ændrer ikke sorgen over tabet….
    Håber din kat bare var lige rundt om hjørnet – og kommet retur…

    • Hun kom aldrig igen – men vi fik en ny dejlig mis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>