Menu
Kategorier

Skrevet af den 17 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Nej til homoborgerlig accept af ulighed

Karsten Skowbo-Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad fra den 17.2.2010 er et klassisk (og sørgeligt) eksempel på konservative bøssers hang til at spænde ben for homokampen.  

Karsten Skawbo-Jensen, konservativ folketingskandidat og homoseksuel, fik den 17.2.2010 bragt et læserbrev i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Nej til lighedsfundamentalisme. Homoseksuel vielse skal ikke presses igennem.”

Som overskriften jo så rammede formulerer det er Karsten Skawbo-Jensens indlæg et langt forsvar for hans partis afvisning af at ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle på ægteskabsområdet.

Mht. kirkelige vielser af homoseksuelle, ja så afviser han dem med henvisning til at han elsker folkekirken og derfor ikke kan støtte forslaget om at give trossamfundene lov til at vie homoseksuelle, fordi kirkelige vielser af homoseksuelle vil give ”splid og splittelse” indenfor folkekirken. I stedet går han ind for ”at der først stille og roligt skal vokse et ønske frem fra det store flertal i folkekirken, før et forbud mod homoseksuelle vielser kan fjernes, altså hellere evolution end revolution”. Hvor stort dette store flertal skal være – og hvordan det skal kunne konstateres hhv. formuleres skriver han, klogelig nok, ikke noget om.

Under alle omstændigheder har Karsten Skawbo-Jensen ikke noget til overs for lighedskamp indenfor religionerne verden, for som han skriver: ”Men i religionens og troens verden kan man altså ikke kræve demokrati, ligestilling og omskrivning af gamle skrifter, som troende opfatter som hellige. Man kan diskutere fortolkningen, man kan udøve religionskritik, man kan forklare tingene ud fra en historisk kontekst, men selve ordene står nu engang på papiret. Dét er de faktiske forhold i jernindustrien”.

Og ”de faktiske forhold i jernindustrien” er mht. spørgsmålet om kristendom og homoseksualitet, hvis man altså skal tro Karsten Skawbo-Jensen, ”at såvel Det Gamle Testamente som for eksempel Paulus forholder sig negativt til homoseksualitet”.

Generelt bryder Karsten Skawbo-Jensen sig ikke så meget om kampen for ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Som han skriver så smukt: ”Hvorfor er nogle aktivister forhippede på, at ægteskabet også skal være for homoseksuelle, når nu så mange ønsker at fastholde, at ægteskabet er en særlig årtusindgammel institution for en kvinde og en mand? Hvorfor skulle et partnerskab mellem to mennesker af samme køn være mindre fint end et ægteskab? Kan ægteskab og partnerskab ikke fungere side om side, og hvorfor må der ikke være nogle små forskelle?

Nej, vi skal, i henhold til Karsten Skawbo-Jensen, koncentrere os om det som virkeligt tæller, så som hadforbrydelser, mobning på arbejdspladsen og det iranske styre, ”der hænger unge homoseksuelle i kraner”.

Et overordnet træk ved Karsten Skawbo-Jensens indlæg er at han løbende foretager prioriteringer, der altid falder ud til homofobernes fordel. Af hensyn til de kristne fundamentalister indenfor folkekirken, der vil lave ballade hvis folkekirken tillader vielser af homoseksuelle, skal staten afstå fra at give landets trossamfund adgang til at vie homoseksuelle, hvis de ønsker det. Af hensyn til dem, der ikke vil anerkende, at heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold er ligeværdige, skal homoseksuelle acceptere, at deres parforhold af staten diskrimineres i forhold til de heteroseksuelles. Og sidst men ikke mindst så skal kampen mod hadforbrydelser og det iranske diktaturs overgreb mod homoseksuelle prioriteres over kampen for ligestilling på ægteskabsområdet.

Hvad Karsten Skawbo-Jensen kræver, er intet mindre end at homoseksuelle skal acceptere deres mindreværd i forhold til heteroseksuelle! Gør det så meget, at vi ikke er fuldt ligestillede med de heteroseksuelle? Skulle vi ikke være tilfredse med det vi har, nu når skriften og traditionen fordømmer os og nu når man bliver hængt i Iran, hvis man er bøsse?

Svaret er ja. Det gør noget, det gør rigtigt meget!

Kendetegnende for kampen for accept af homoseksuelle er, at der altid har været nogle konservative bøsser (og noget sjældnere lesbiske) som har ment, at vi homoseksuelle skal være tilfredse med det vi har og ikke kæmpe for mere. Sådanne røster blev dem, der kæmpede for afkriminaliseringen af sex mellem mænd mødt med, det måtte dem, der kæmpede for det registrerede partnerskab høre på – og det slynges i hovedet på os der i dag kæmper for fuld ligestilling.

Eller sagt med andre ord, hvis homoaktivisterne havde lyttet til bøsser som Karsten Skawbo-Jensen, ja så var sex mellem mænd forsat en forbrydelse, homoseksualitet en sygdom og det registrerede partnerskab en tåbelig venstreorienteret utopi. Forandringer kommer ikke af sig selv – men kun ved at man kæmper for at det bestående skal ændres til noget bedre. Man kan ikke bekæmpe undertrykkelse og ulighed hvis man grundlæggende set accepterer dem som en præmis som vi homoseksuelle skal acceptere, så enkelt er det.

Mht. religionen er det altså godt nok trist, at Karsten Skawbo-Jensen udtaler sig som homo og kristen uden at have sat sig ind i den teologiske problematik. For at gøre en lang historie kort: Bibelen fordømmer ikke homoseksualitet da dette begreb ikke fandtes på den tid, da de bibelske tekster blev forfattet. Mht. sex mellem to af samme køn så forholder det sig sådan, at man intet sted i Bibelen kan finde et forbud mod sex mellem kvinder. Og også de tekster hos Paulus, der bruges mod seksuelle relationer mellem mænd, er langt fra så entydige som Karsten Skawbo-Jensen vil gøre dem til. ”De faktiske forhold i jernindustrien” er, at de ”bibelske argumenter” mod homoseksuelle parforhold er papirtynde!

Hatecrimes, mobning og diskrimination af homoseksuelle har deres rødder i kulturelt og religiøst betingede fordomme mod homoseksuelle. Kampen for kirkelig accept af homoseksuelle parforhold og kampen for det kønsneutrale ægteskab er derfor ikke en luksuskamp – men et vigtigt led i kampen mod de mentale og sociale strukturer der skaber homofobi og hatecrimes. Man kan ikke kæmpe mod det sidste uden at kæmpe for det første.

Og mht. Iran, ja så venter jeg spændt på et forslag fra Karsten Skawbo-Jensens side af om hvad vi kan gøre for Irans unge homoseksuelle. Hvis han virkelig er bekymret for deres liv, så skulle han da tage sig sammen og starte en kamp internt i sit parti for at homoseksuelle fra Iran skal garanteres asyl i Danmark, så de slipper for at blive hængt.

7 Kommentarer

  1. Hvad skal en sådan kirkelig ceremoni egentlig til for? Det mangler bøsser og lesbiske stadig at argumentere seriøst for. Det er jo et mildt sagt tyndt argument at man vil diskrimination til livs. Det argument hører nemlig ikke hjemme i en religiøs sammenhæng som den kirkelige vielse. I en religiøs rite kunne man f.eks. have en spilleregel om at alle med krøllet hår ikke må være med til det eller det for ellers kommer den store skaberskildpadde ikke forbi stjernehuset…og så må de krølhårede altså tage en tudekiks.

    Bøsser og lesbiske kan så bare gå på rådhuset hvor jeg til gengæld mener de har en ærlig sag med ligestillingen. Altså i en politisk sammenhæng.
    Indtil videre er bøsser og lesbiske ude i en rædsom sammenblæanding af religion og politik. En sammenblandning, som også viser sig ved at kirken opretholder en juridisk vielsesmyndighed. Ikke særligt religiøst eller bibelsk forsvarligt heller.

  2. Det du mangler i din argumentation er det forhold at bøsser og lesbiske godt kan være kristne – og derfor ønske sig en kristen ceremoni. Din henvisning til “skaberskildpadden” går ud fra at det teologisk set er sikkert og vist at homoseksuelle ikke må modtage en kirkelig velsignelse – men sådan forholder det sig ikke. I øvrigt vier folkekirken jo rask væk fraskildte, selvom man kan finde skriftsteder mod en sådan praksis – så igen, dit skilpaddeargument er ret paddet… : )

    Det er da i højeste grad en sammenblandning af religion og politik at politikere har bestemt at homoseksuelle par ikke kan blive retsgyldigt viet af de trossamfund der måtte ville det. At opretholde dette forbud er derfor en opretholdelse af den sammenblandning af religion og politik som du siger, at du er imod.

  3. ..jo men selve dette at trossamfund har fået overdraget en juridisk gyldig vielsesmyndighed er vel i sig selv sammenblandende.. når man så har slugt den kamel har du da ret i, at det er lidt underligt at man ikke har taget skridtet fuldt ud og givet frit slag ud fra hvad en given religion måtte finde for godt at vie til hinanden.

    Men derudover synes det mig ikke at være et ligestillingsspørgsmål rent kristeligt dette med at alle har ret til at vie sig. I biblen tales der flere steder klart om, at det ikke er alle beskåret at skulle indtræde i et ægteskab. Uanset seksuel orientering. Lad dem, der kan rumme dette rumme det siger Jesus,og Paulus siger ligefrem at man ikke skal stræbe efter at blive gift. Der er altså ikke en ligestilling fordi vi alle er lige gode i vorherres øjne, som kan lægges til grund for lige adkomst til ægteskab. Vi er det altså uanset om det er vor skæbne at vi bliver viet eller ej.Så ligestillingsargumentet som bøsser og lesbiske hiver frem af stalden igen og igen holder ikke rent kristeligt. Det er altså også en “paddet argumentation”.

    /Jensen

  4. Jeg har intet at indvende mod en lovændring så alle juridisk bindende vielser udelukkende kan foretages på Rådhuset. Så kunne vi måske også slippe for det der med de anerkendte hhv. ikke anerkendte trossamfund. Men jeg ønsker ikke, at det skal hedde sig, at det er de homoseksuelles skyld at en sådan lovændring bliver gennemført.

    Mht. hvem det er blevet “beskåret” at kunne gifte sig – ja så hentyder du til et eneste skriftssted nemlig Matt. 19,11-12. Her står der i den oldgræske originaltekst at der er nogle, der er født som kastrater, der er nogle som er blevet kastreret af mennesker, og der er nogen der har kastreret sig selv for Himmerigets skyld.” At alle ikke kan rumme Jesu ord her skyldes ordet om dem, der har kastreret sig selv for Himmerigets skyld – for i henhold til Moseloven er kastrater udelukket fra Guds menighed. Jeg kan ikke rigtigt se hvad det skriftssted skulle kunne sige om vielser af homoseksuelle. På samme måde er Pauli inddtrængende anbefaling af cølibatet som den bedre livsvej for kristne vel ikke en speciel god begrundelse for at vie heteroseksuelle mens man nægter homoseksuelle at blive viet.

    At kunne blive viet eller ej handler ikke om en blind skæbne – om man kan blive viet eller ej handler om samfundsafgørelser. F.eks. fik sorte og hvide i USA først lov til at indgå ægteskab med hinanden en gang i 1950’erne. Men du mener vel ikke, at det var de raceblandede pars uforanderlige skæbne at de ikke kunne blive gift med hinanden i f.eks. 1930’ernes USA?

  5. Aaah ja, det goe gamle trick med at afvise bibelen fordi der i virkeligheden står noget helt andet i den originale grundtekst end det der tilfældigvis står der nu… så må du vel også ærgre dig over at oversættelsen ikke har haft din holdning for øje da den blev foretaget? Det handler måske slet ikke om ægteskab overhovedet men om kastraters livsvilkår???

    Jeg kan stadig ikke se at du har tilbagevist min pointe overhovedet:
    ægteskabet er i evangelierne og brevlitteraturen mellem én mand og én kvinde. Der er ikke andre konstellationer, der optræder som ligeværdige. I et tilfælde hvor en mand vil leve med sin mor i et ægteskabeligt forhold udstøder Paulus ham endda åbenlyst fra menigheden for denne levevis. Så den går ikke Granberg. Du kan ikke finde så meget som ét eneste homoægteskab i bibelen som nyder anerkendelse og ligestilling. Hvis du kan er jeg lutter øren!!

    Du kan til gengæld med stor ret finde skriftsteder som understreger fejltagelsen om at blot fordi man ikke lever i et ægteskab mand/kvinde at man så skulle være mindre værd i Guds øjne osv. det er der masser af belæg for at bibelen korrigerer. Ja endda muligvis fremhæves cølibatet fremfor ægteskabet som du også nævner.

    Der er altså ikke tale om en kompromittering af ligeværd i eksistentiel forstand. For det har vi.
    Men der er tale om, at et ægteskab består af “en mand, der har forladt sin far og mor for at holde sig til sin hustru hvorefter de to skal blive ét kød”. Og hvorfor: fordi Gud har skabt dem som mand og kvinde. Derfor findes det homoseksuelle ægteskab ikke i biblens lære.

    Man har omvendt ikke pligt til at gifte sig, men heller ikke en selvskreven ret (der er faktisk folk, der er ufrivilligt ugifte. Ja selv de sorte har ikke en rettighed over at nogen partout skal gifte sig med dem hvis de vil det. Der skal ligesom være nogen der går ind på dealen. Men man får heller ikke et mindreværds-stempel af at være ugift, homoseksuel eller kastreret for den sags skyld.

    Så fremfor at opfinde en pseudobibelsk, pseudokirkeligt homoægteskab så lev hellere med, at det er en politisk og verdslig/juridisk størrelse, og før ligestillingskampen dér hvor den dybest set hører hjemme!

    VH Jensen

  6. Det kan godt ske at du ikke bryder dig om det, men det er altså god teologisk skik at man bygger sin teologi på originalteksten og ikke på oversættelser, det er jo også derfor at teologer skal lære både oldgræsk og hebræisk, så de kan læse de bibelske skrifter på originalsproget. Når Det Danske Bibelselskab oversætter det græsk ord “eunukoi” med “uegnet til ægteskab” så er det en tolkende oversættelse som man ikke kan bygge nogen seriøs teologi på.
    Den tekstmæssige sammenhæng er i øvrigt at Jesus lige har forbudt mænd at blive skilt hhv. at gifte sig igen efter en skilsmisse. Da disciplene er rystede over denne indskrænkning af mandens rettigheder, ja så henviser Jesus til at der findes kastrater af forskellig karakter som i henhold til datidens lovgivning ikke må gifte sig – og så er der sågar dem der har kastreret sig selv for Himmerigets skyld. Mener du i øvrigt at Jesu forbud mod at fraskilte gifter sig igen skal omsættes i folkekirkens praksis – eller er du måske her knap så “Bibeltro” som når det gælder om at nægte homoseksuelle adgang til at gifte sig?

    Paulus taler i øvrigt ikke om en mand, der lever i et ægteskabeligt forhold med sin egen mor, men om en mand, der lever i et ægteskabeligt forhold med sin fars hustru. (1. Kor. 5,1) Prøv med lidt præcision i dine bibelcitater Paulus anbefaler på det stærkeste cølibatet frem for ægteskabet i 1. Kor. kap. 7 – Det er altså ikke noget muligvis her.

    Mht. påstanden om at fraværdet af homoseksuelle ægteskaber skulle umuliggøre kirkelige vielser af homoseksuelle så må du jo så også mene, at fraværdet af kvindelige præster i Bibelen umuliggør at folkekirken kan have kvindelige præster?

    Og hvis du mener, at Bibelen skal være absolut norm for ægteskabet så må du også anerkende polygame ægteskaber af heteroseksuel karakter – for det gør Bibelen såmænd…

    Når to voksne mennesker elsker hinanden og ønsker at indgå ægteskab er det ren diskrimation at nægte dem ægteskab. At man kan have det fint som ugift er ingen begrundelse for at nægte folk adgang til ægteskabet. På samme måde kunne man jo også f.eks. nægte kvinder at blive præster med henvisning til det almindelige præstedømme og at Gud ikke ser ned på dem, der ikke er præst.

    En ikke fundamentalistisk teologi er ikke pseudoteologisk – den tolker blot Bibelen anderledes end f.eks. Indre Mission.

  7. ….hov, vi skal da også lige huske, at samleje med menstruerende kvinde – såfremt grundmanualen til kristendommen skal følges – skal medføre dødsstraf.
    Og at Paulus anbefaler kvinder ikke blot at tie, men også at tildække sig.
    Det er da lige noget for DF.
    Nogen PRÆSTER (i øvrigt som bekendt en ikke-bibelsk jobbeskrivelse) mener så, at man også skal kunne vies i kirken med sin hund, sin sofa eller andet, der står én nær.
    Men skal vi ikke nøjes med at vie dem, der gensidigt ønsker det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>