Menu
Kategorier

Skrevet af den 8 jul, 2011 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Når pengene i kisten klinger

De ældre generationer her i landet har sikkert i skolen hørt
udtrykket ”når pengene i kisten klinger straks sjælen ud af skærsilden springer”,
en lille remse som man fra protestantisk hold traditionen tro har tillagt de
katolske afladshandlere på Luthers tid. Ja, faktisk kan man selv blandt de unge
finde en del der har hørt om afladshandelen, så øjensynligt undervises der stadig
væk om den rundt omkring på landets skoler. Nu er det de færreste der sådan har
forstået hvad aflad egentligt er for noget, men hvad de fleste synes at have
tilegnet sig er en overbevisning om at den katolske kirke er meget rig. Så
måske det kom som en overraskelse for de fleste at Kristeligt Dagblad her for
nyligt skrev om at den katolske kirke i Danmark har en dårlig økonomi?

Nu er der jo sådan set ikke noget nyt i at den katolske
kirke må kæmpe med økonomiske problemer – faktisk var afladshandelen jo et
(lidt for) kreativt forsøg på at skaffe kolde kontanter til pavemagtens slunkne
pengekister. Kister som var blevet tømt pga. store udgifter til regionale
krige, opførelse af Peterskirken og pavernes generelt ødsle liv.

Hvis vi ser på de aktuelle økonomiske problemer som den
katolske kirke i Danmark må døje med, ja så forsøger nogen jo at forklare dem
med at landets katolikker er vrede over biskoppen i al almindelighed og over
hans håndtering af sexmisbrugskrisen sidste år i særdeleshed og derfor nægter
at støtte kirken økonomisk. Den vrede kan jeg sagtens forstå, men den har altså
næppe nogen nævneværdig betydning for den katolske kirkes dårlige økonomi. Mig bekendt
har den katolske kirke, der genopstod i Danmark i forbindelse med indførelsen
af religionsfrihed i 1849, nemlig aldrig kunnet finansiere sig selv men har i
stedet altid været afhængig af økonomisk og personalemæssig støtte udefra.

Den katolske kirkestruktur, der blev opbygget i Danmark
efter 1849, var nemlig udformet med det klare mål at landet skulle vindes
tilbage til ”Moderkirken”. Derfor blevet Danmark plastret til med katolske
kirker samt hospitaler, plejehjem, børnehjem og skoler. Man opbyggede et
fintmasket net der skulle fange i massevis af sjæle. Men de store masser blev
det nu aldrig til.

Det velfærdssamfund som tog fart i Danmark siden 1960’erne
har taget livet af de katolske institutioner, bort set fra skolerne, som kan
drage fordel af de store offentlige tilskud som private skoler får samtidigt
med, at der blandt landets forældre er en stor efterspørgsel efter alternativer
til folkeskolen. Men kirkerne er der endnu og de koster.

Hvis Danmarks katolikker ville betale kirkeskat kunne den
katolske kirkes økonomi dog måske godt løbe rundt også uden økonomisk støtte
udefra. Men det gør flertallet af dem ikke – og det har de aldrig gjort. Det er
jo højst 20 % af Danmarks ca. 35.000 katolikker der bruger den katolske kirke
regelmæssigt. Og det er nok også her, at man skal søge efter de potentielt
betalingsvillige. Blandt resten er holdningen måske mest den, at der jo ikke er
grund til at betale for noget som man indtil videre problemfrit kan få lov til
at bruge efter (det ret sjældne) behov uden, at skulle betale herfor. Jeg
mener, hvor mange af folkekirkens medlemmer ville betale deres kirkeskat hvis
de for det første selv skulle stå for indbetalingen og for det andet kunne være
medlem uden at betale?

Det er derfor sådan set ikke så mærkeligt, at den katolske
kirke i Danmark kæmper for at staten skal indkræve kirkeskatten for den,
ligesom staten gør det for folkekirken. Men det er ikke nogen realistisk
løsning. For udviklingen går i retning af at båndene mellem folkekirken og
staten i en overskuelig fremtid vil blive kappet snarere end mod at der bliver
etableret folkekirkelignende ordninger for andre trossamfund. For skal den
katolske kirke have en sådan hjælp fra staten så skal muslimerne jo også – og der
er vist ikke ret mange partier i det nuværende eller snart kommende folketing
der vil have lyst til at stemme for det.

I en tid, hvor den katolske kirke i Danmark ikke længere kan
regne med at blive støttet økonomisk af det katolske udland – og hvor man i
øvrigt, hvad er langt alvorligere, heller ikke længere kan regne med at blive
støttet med præster og nonner, er der derfor næppe nogen vej udenom at man må
skrumpe. Skrumpe vil man under alle omstændigheder, om man kommer til at gøre
det på en sund måde kan man imidlertid have sine tvivl om – ikke bare mht. den katolske
kirke i Danmark men også mht. den katolske kirke i hele den vestlige verden.

 

1 kommentar

  1. jeg har lyst til at minde dig på gruntvigs kloge ord: kirken er et gammelt hus, står og omend tårne falder.
    gruntvig har nok ment at menigheden og sammenholdet i troen.er kirken.
    bygningerne er nok mere at forstå som et guds hus hvor kirken samledes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>