Menu
Kategorier

Skrevet af den 21 apr, 2009 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Ligheder mellem Vassula og Medjugorje

Ligheder mellem Vassula og Medjugorje

 

Forholdet mellem Medjugorje tilhængerne og vassulaisterne kan måske bedst sammenlignes med forholdet mellem socialister og kommunister. Ligesom en kommunist også altid er socialist, mens en socialist ikke nødvendigvis er kommunist, så er en vassulaist altid tilhænger af Medjugorje, mens en tilhænger af Medjugorje ikke nødvendigvis er vassulaist.

Vassula påstår selv, at Jesus skulle have bedt hende om at rejse til Medjugorje, hvad må tolkes som et udtryk for, at Vassulas “Jesus” siger god for Medjugorje. Det er også typisk, at hjemmesiden www.vassula.dk linker til indtil flere Medjugorje hjemmesider. Der er også meget, der tyder på, at en del Medjugorje tilhængere via deres engagement også er stødt på Vassula og har tilsluttet sig hendes bevægelse. Ligeledes er der øjensynligt blevet gjort forsøg på, at etablere et samarbejde mellem Vassula og Medjugorje bevægelsen. Det fremgår af følgende: “”Den 12. juni 1993 før konferencen (Omaha, Nebraska i juni 1993) hvor Fader Ljudevic Rupcic, OFM, også skulle tale (Fader Rupcic er teolog og underviser i skiftfortolkning i Sarajevo. Han havde under det kommunistiske styre i Jugoslavien i 1983 modet til at udgive ’The Apparition of Our Lady in Medjugorje’ (Åbenbaringen af Vor Frue i Medjugorje), som var den første bog, der blev udgivet om disse tilsynekomster), mødtes Vassula Ryden, Fader Michael O’Carroll, fr. Christine Lynch, udgiver af den engelske, trykte udgave, hr. Pat Callahan fra Trinitas, udgiver af hendes oprindelige, håndskrevne udgave, og hr. John Lynch på Vassulas hotelværelse for at diskutere, hvilken politik der skulle følges angående udbredelsen af budskaberne fra Sandt Liv i Gud. ” (http://www.vassula.dk/sider/artiklermm/lidelseshist.html ) (Fader Ljudevic Rupric har i øvrigt fået biskoppeligt forbud mod at læse messe og prædike i Medjugorje.) Vassulas “budskaber” er øjensynligt også ofte blevet promoveret på pro-Medjugorje konferencer og lignende. Jeg har dog ikke kunne finde noget, der tyder på, at Medjugorje “seerne” eller Medjugorje franciskanerne, der spiller en vigtig rolle mht. at kontrollere “seerne”, officielt har udtalt sig til fordel for Vassula. Det hænger nok sammen med, at mens Medjugorje fænomenet har millionvis af tilhængere, og derfor ikke behøver, at gøre sig godt til bens i forhold til andre “visionære”, så er Vassulas bevægelse stadigvæk, i hvert fald i forhold til Medjugorje, stadigvæk en lille fisk. Men det gør det naturligvis endnu vigtigere for hende, at fiske tilhængere hos Medjugorje bevægelsen. 
 

Først og fremmest har Medjugorje “seerne” og Vassula det tilfældes, at de på en gang forsøger, at sælge sig som gode katolikker (selvom at Vassula ikke er katolik, så gør hun meget ud af at fremhæve hvor vigtig lydighed mod Paven er) samtidig med, at de ikke er villige til at acceptere de relevante kirkelige myndigheders afgørelse mht. ægtheden af deres “visioner”. Deres reaktion på de kirkelige myndigheders afvisning af ægtheden af deres “visioner” er også ens og kan skildres som en firefoldig strategi:

1. De kirkelige myndigheder trues med guddommelig straf, hvis disse ikke omvender sig og begynder at tro på “visionerne” hhv. i det mindste ikke ophører med, at fastholde, at de ikke er fra Gud. Således hedder det i et “budskab” fra “Gospaen” til biskop Zanic fra d. 21.6.1983: “Sig til fader Biskop, at jeg forlanger af ham, at han med det samme omvender sig til begivenhederne i Medjugorje, ellers vil det en gang være for sent. (…) Jeg sender ham hermed den næstsidste advarsel. Hvis han ikke gør det, som jeg fortæller ham, venter på ham min dom og min søns dom. Det betyder, at han ikke har fundet min søns Jesus vej.” (Citeret efter Thomas Lintner: Der Stellenwert von Privatoffenbarungen am Beispiel der “Gospa” von Medjugorje, Nordhausen 2003, s. 74f) Vassulas “budskaber” er fyldte med trusler mod de “vantro” hyrder. Lad mig blot nævne to eksempler: “All these years, Christ has been begging His Church for peace, reconciliation and unity among the shepherds; He has been speaking to them, to His own. Yet, to this day, unity is not being accepted. Instead, many of His shepherds are scorning His very words given in these inspirations, making fun of His intimate Love and treating the word “unity” as an enemy in their hardened hearts. These very ones are at the brink of destruction, and yet they go on their own way doing their own thing.” (http://www.tlig.org/tsunami.html ) & “and so it is …. so do not say, “with whose authority has she (Vassula) come to speak to us?” I am her Authority and this Authority has come to tell the mockers (the shepherds who behave like ‘Cain’ and do not pasture the sheep confided to them. They are those who are like wolves dressed in sheepskin; some of them have high positions, and persecute the ‘Abels’, the good and faithful shepherds and all His Good Works),  “I will expel you from your seats but I will lift the lowly to send them out and evangelize a dechristianized people;” I drew a long breath, sighing, while I was passing by those mockers; entirely overgrown is their spirit with nettles; as I was gazing on the Vineyard (the Church) My Son Jesus Christ left to them (the priests), I drew another long breath; “where is the banquet of fine wines? of food rich and juicy, of fine strained wines? is this the place where a thousand vines used to be? (…) when adversity came, I came to rescue, but no one truly, from the officials of the Church, listened; “it is only a private revelation, you need not lend your ear to it;” they would say; to conceal My Voice is a mortal sin; to sift Me through and through and scan Me is an abhorrent sin in My Eyes; will your incredulity say one day: “but look, we did not know; we did not know that we offended Your Mercy;” indeed you have offended My Mercy; not only have you offended My Mercy but you have allowed the evil powers to gain ground and despoil the House My Son bought with His Precious Blood, because of your incredulity; and how! how ingeniously you get round My Words in order to justify your incredulity! do you not realize that you have taken My Seat? do you realize that you are becoming the enemy of the whole human race? since hindering and diminishing the value of My Words through My prophets you are obstructing them from pronouncing My Will to My people and from gathering together and uniting the House of My Son?” (http://www.tlig.org/msg/vasb1060.html )

2. Så vidt som muligt prøver man, at lade som om, at der ikke har været tale om nogen afvisning fra den kirkelige ledelses side. For så vidt som man forholder sig til den tolkes den som et udtryk for personlige brister hos de kirkelige myndigheder. Medjugorje “seerne” beskyldte således biskop Zanic for ikke at være nogen ordentlig kristen og Vassula har ladet det skinne igennem, at Troslærekongregationens notifikation vedr. hendes skrifter fra 1995 skyldes, at der er folk i Vatikanet, der modarbejder Gud. 

3. Man påstår, at Paven privat støtter hhv. Medjugorje og Vassula. Dermed lægger man både op til, at Paven på sin vis er en fange i Vatikanet og dermed ikke i stand til at sikre, at sandheden læres inden for den katolske kirke, samtidigt med, at man fejlagtigt lægger op til, at en paves personlige meninger er af at autoritativ karakter inden for den katolske kirke.

4. Kirkelige erklæringer, der reelt set afviser ægtheden af de påståede åbenbaringer bliver fremstillet som om de er udtryk for e

n kirkelig anerkendelse. Dette har jeg dokumenteret mht. vassulaisternes omgang med den daværende kardinal Ratzingers brev om Troslærekongregationens stillingstagen til Vassula i artiklen “Kejserens nye klæder”. Men noget lignende har også Medjugorje tilhængerne forsøgt sig med mht. Troslærekongregationens bekræftelse af den Jugoslaviske bispekonferences stillingtagen til Medjugorje fra 1998.

 

Medjugorje fænomenet og Vassula har også det tilfælles, at de begge kan drage nytte af en slående mangel på kritisk pressedækning. De verdslige medier omtaler stort set altid begge positivt, når det altså kommer til en omtale. Det er dog generelt et problem, at de verdslige medier ofte fejler mht. at lave en ordentligt kritisk research før de publicere meldinger om “overnaturlige” begivenheder. Mere interessant er det, at også den kirkelige (den katolske såvel som den protestantiske) presse udmærker sig ved en manglende research mht. både Medjugorje og Vassula, hvad igen medfører, at offentligheden kun får disse fænomener skildret i et meget favorabelt lys. Den almindelige læser af f.eks. Katolsk Orientering eller Kristeligt Dagblad må umiddelbart få det indtryk, at Vassula og Medjugorje er accepteret af den katolske kirke.

 

Medjugorje fænomenet og Vassula har ligeledes det til fælles, at der i begge tilfælde er tale om en enorm mængde af påståede åbenbaringer og deraf udledte “budskaber”, en “produktion” der ingen ende synes at ville tage. Hvor Maria skulle have vist sig 18 gange for den hellige Bernadette i Lourdes, så er det tilsvarende tal for Medjugorje blevet beregnet til mere end 8000. Også Vassula har “modtaget” en sand strøm af “budskaber” der fylder flere bøger. Jomfru Maria hhv. Jesus fremstilles altså som uhyrligt snakkesaglige. Men det interessante er dog, at “budskaberne” stort set altid handler om det samme. De temaer, som Maria taler om i Medjugorje budskaberne, nemlig fred, omvendelse, bod, faste, skriftemål, rosenkransbøn, den hellige messe, dommedag og nødvendigheden af at tro på budskaberne hhv. de temaer, som Vassulas Jesus taler om, nemlig de samme som Medjugorjes kombineret med et krav om kirkens enhed, kunne faktisk sagtens koges ned til et par håndfulde korte budskaber. Det er derfor også uendeligt kedeligt, at læse sig gennem disse “budskaber”, da de hele tiden gentager sig selv. Man kan derfor undre sig over denne tomgang. Hvilket formål har den? For det første kan det tænkes, at den kontinuerlige produktion af “budskaber” skal sikre, at de troende holder fast ved hhv. Medjugorje og Vassula, i stedet for at ile videre til den næste påståede åbenbaring. Der er nemlig i dag en utrolig hunger blandt konservative katolikker (eller måske bedre sagt neokonservative selv samme) samt blandt karismatiske kristne efter åbenbaringer, mirakler og guddommelige tegn. Det viser det forhold, at billeder af Jesus eller Maria, der “mirakuløst” skulle være dukket op under broer, på gulve, i træer og sågar i en spagettireklame kan tiltrække i tusindvis af troende. Men så snart “miraklerne” ophører, iler de mirakelhungrende videre. De neokonservative katolikker og karismatikerne er nemlig et produkt af den sapperkultur, som de egentligt afskyr. Når der ikke længere sker noget spændende, så sapper hhv. iler man et andet sted hen. For det andet, så betyder det forhold, at “budskaberne” ikke er ophørt, at tilhængerne af hhv. Medjugorje og Vassula overfor sig selv og andre kan forklare fraværdet af en kirkelig godkendelse af disse fænomener med, at kirken ikke kan anerkende privatåbenbaringer, så længde disse ikke er afsluttet. Det man glemmer at bemærke sig hhv. gøre opmærksom på er, at den katolske kirke ganske rigtigt ikke vil anerkende privatåbenbaringer, så længe disse ikke er afsluttede, men der er intet til hinder for, at den kan nægte anerkendelse af sådanne også selvom fænomenet ikke er ophørt, hvad den da også har gjort både mht. Medjugorje og Vassula. Det er i øvrigt interessant, at antallet af “budskaber” synes at være aftagende og det både hos Medjugorje “seerne” og hos Vassula. Tre af de seks Medjugorje “seere” modtager i dag kun “budskaber” en gang om året (mod dagligt i starten af fænomenet) og Medjugorje sogn publicerer i dag kun et budskab en gang om måneden (mod tidligere en gang om ugen). På samme måde kan man se, at den hjemmeside, der publicerer Vassulas “budskaber” på nettet (http://www.tlig.org/msg/messl.html ) slet ikke har nogen fra 2004 og 2005 og for 2003 kun 4, mens man finder hele 45 alene for perioden januar til marts 1987. Er man måske ved at miste pusten?

 
Vassula fænomenet og Medjugorje har også det til fælles, at der i begge tilfælde er tale om, at det er lægfolk, der modtager “åbenbaringer”. Dette er ikke i sig selv specielt inden for den katolske tradition, det er imidlertid usædvanligt, at dem der modtager “åbenbaringer” ikke som en følge heraf går i kloster. (Sådan som vi kender det fra “seere” fra Lourdes og Fatima). Vassula forsætter med at leve i et ægteskab, der i følge katolsk tradition er ugyldigt og syndigt, da hun er en fraskilt, der har giftet sig igen. Der gik ligeledes flere år fra Vassula begyndte at “modtage budskaber” fra Jesus mfl. og til hun fandt det nødvendigt, at bede den ortodokse kirke om at acceptere hendes nye ægteskab, der var indgået borgerligt. I dag er også alle “seerne” fra Medjugorje gift og de har alle sammen børn på trods af, at det oprindeligt hed sig, at de ville gå i kloster. To af dem, nemlig Ivan Dragicevic og Vicka Ivankovic prøvede da også, at blive hhv. nonne i et alternativt klosterfællesskab og franciskanermunk, men begge opgav imidlertid deres forehavende. Også Marija Pavlovic overvejede, at blive nonne. “I mange år troede jeg, at jeg skulle blive nonne. Jeg begyndte at besøge et kloster og mit ønske om at indtræde i dette var meget stærkt. Men forstanderinden fortalte mig engang: “Marija, hvis du vil indtræde, så er du meget velkommen; men hvis biskoppen beslutter, at du ikke må tale om Medjugorje, så må du adlyde ham”. I det øjenblik begyndte jeg at tænke på, at mit kald muligvis kunne være at vidne om hvad jeg så og hørte og at jeg vil være i stand til at finde vejen til hellighed uden for klosteret.(Michael Davis: Medjugorje after Twenty-One Years – The Definitive History, s. 198)

Tanken om at skulle være lydig mod de kirkelige autoriteter var øjensynligt nok til at få Marija til at opgive sine drømme om at blive nonne. Vassula var også i starten bange for, at Jesus skulle kræve, at hun skulle gå i kloster. F.eks. hedder det i en “konversion” mellem Vassula og Jesus:

V: Er hjertet det, som tæller mere end klosterlivet?
J: Ja, hjertet er det, som er det vigtige. Forbliv nær ved Mig, forbliv nær ved Mig. Du er ikke nær ved Mig, sådan som Jeg ønsker det! Jeg føler, at du viger fra Mig.
V: Jesus var ikke glad…
J: Jeg er Hellig, så Jeg vil også have dig til at være hellig.
V: Jeg ønsker virkelig at være nærmere ved Dig!
J: Mener du det virkelig? Søger du Mig virkelig?
V: Forlad mig ikke!
J: Det vil Jeg ikke gøre!
V: Aldrig?

J: Aldrig! Min datter, frygter du for, at en ordensdragt ville volde dig sorger? Kom, sig det så! (NB. Teksten i den engelske original er vanskelig at forstå pga. Vassulas (og dermed Jesu!) dårlige engelsk. Måske var den oprindelige mening, at Jesus skulle hentyde til Vassulas angst for, at han skulle kræve, at hun skulle vælge ordenslivet)

V: Jeg samlede alt mit mod. For at sige det, som det er: Jeg ønsker faktisk ikke at være nonne. Jeg elsker Dig også, sådan som jeg er…
J: Endelig fandt du mod til at sige det! Min datter! Du glæder Mig, fordi du er sandfærdig! Jeg, Gud, elsker dig. Du kan se, at du ville have løjet Mig op i Mit åbne Ansigt, hvis du h

avde sagt det modsatte.
V: Jeg følte, at Gud var så glad. Men måske blev Han også ked af det på grund af det, jeg havde sagt til Ham.
J: Jeg er ikke ked af det! Lyt til Mig. Jeg ønsker, at din hellighed skal være en hjertets hellighed; den skal ikke bestå i en ordensdragt.
V: Hvad er det at være halvhjertet? Ville det ikke være halvhjertet ikke at bære en ordensdragt?

J: Halvhjertethed må ses på den rigtige måde: Man trænger ikke til en ordensdragt for at være hellig. Hvad er en ordensdragt værd, hvis hjertet ikke er helligt? Så er man som salt, der har mistet sin smag. Jeg vil lære dig at være nærmere ved Mig. Jeg vil bringe dig nærmere til Mig. Føl dig elsket af Mig. Vær ikke bange for Mig, Jeg er Fred. Jeg, Jesus, fører dig, Jeg leder dig. Bed mere, og arbejd med Mig på denne måde. Forøg din tro på Mig. Hav behov for Mig; vær årvågen, for tiden er nær.(http://www.vassula.dk/sider/budskabssider/1986/11dec.html ) Både Vassula og Medjogorje “seerne” er typiske produkter af det andet Vatikankoncil, der bl.a. gjorde op med tanken om, at man burde vælge livet som præst eller nonne, hvis man ønsker, at leve et helligt liv. Det er imidlertid også typisk, at de på trods af al deres snak om at vi skal gøre ofre, forsage verden og omvende os ikke selv er villige til nogen af delene.

 

Denne opprioritering af lægfolkestanden på bekostning af ordensstanden hænger muligvis også sammen med, at både Vassula og Medjugorje fænomenet synes at være påvirket af den karismatiske bevægelse. Vassula omtaler ofte karismatiske fænomener, som tungetale, åndedåb, falden i ånden og lægfolks brug af bøn for syge med håndspålæggelse i meget positive vendinger. Hendes påstand om, at hun er en profet og hendes uvilje mht. at adlyde de kirkelige myndigheder tyder også på en stærk karismatisk påvirkning. På samme måde skulle Gospaen d. 25. juli 1982 havde sagt: “Bed for de syge! Fast for de syge! Læg hænderne på dem! Giv dem den karismatiske salvning med olie! Enhver lægperson kan gøre det, gør det!) (Thomas Lintner: Der Stellenwert von Privatoffenbarungen am Beispil der “Gospa” von Medjugorje, Nordhausen 2003, s. 57) Jomfru Maria skulle altså bede de troende om at bryde med den katolske lære om, at den sakramentale salvning af syge med olie er forbeholdt præsteskabet. Fra den 23. til den 25. august 1983 blev der i Medjugorje afholdt en karismatisk kongres, hvor alle “seerne” og et antal af præster og nonner fra Medjugorje sogn modtog åndedåben. Fader René Laurentin, der er en af de mest centrale fortalere for både Vassula og Medjugorje (og som i øvrigt ikke er bange for at manipulere med sandheden for at fremme sagen) er også en af de centrale skikkelser inden for den katolske karismatiske bevægelse. Og sidst men ikke mindst, både Vassula og Medjugorjes “seerne” lægger stor vægt på dannelsen af karismatisk inspirerede bedegrupper.

 

Den sidste væsentlige lighed mellem Vassula og Medjugorje “seerne” er, at de alle fremstiller hhv. Jesus og Jomfru Maria som evigt klagende personligheder. De lider ikke med den lidende menneskehed, nej de lider pga. menneskenes synder. Et sådant syn på tilstanden i den himmelske herlighed er ganske anderledes end den, som vi kender fra de bibelske skrifter.

Anvendt litteratur (ud over citater):
 

Lisbeth Davidsen og Niels Christian Hvidt: Olala, min engel taler til mig i Weekendavisen 30. december 199

 
Michael Davis: Medjugorje after Twenty-One Years – The Definitive History
 
Joe Nickell: Looking for a Miracle – Weeping Icons, Relics, Stigmata, Visions & Healing Cures, New York 1993
 
Thomas Lintner: Der Stellenwert von Privatoffenbarungen am Beispil der “Gospa” von Medjugorje, Nordhausen 2003
 
”True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31”(Udgaven fra 1991), s. XIV
 
http://www.unitypublishing.com/Apparitions/BrianF.html

1 kommentar

  1. Artiklen er tidligere blevet lagt på Teologinet hvorfra den desværre er forsvundet i forbindelse med en omlægning af denne blog. Derfor bringes den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>