Menu
Kategorier

Skrevet af den 4 aug, 2009 under Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Kristendom og homoseksualitet

Når man vil forholde sig til problematikken: homoseksualitet og kristendom, så er det nødvendigt, at man gør sig nogle grundlæggende tanker om hvad det vil sige at være kristen og om hvordan man skal omgås Bibelen. Set i lyset af hvor alvorligt denne problemstilling faktisk er for dem, som direkte berøres heraf, nemlig de kristne homoseksuelle, men også for deres familier og venner, er det trist at se hvor overfladisk behandlingen af emnet ofte er. Alt for ofte reduceres debatten til nogle korte slagord – ikke mindst i ordets bogstavelige forstand, for desværre ser vi ofte kristendommen og Bibelen brugt som et slagvåben mod homoseksuelle i almindelighed og kristne homoseksuelle i særdeleshed.

I det følgende forsøger jeg, kortfattet men alligevel så præcist som mulig at ridse problematikken op sådan som jeg ser den.

Vi frelses ved troen alene!

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh. 3,16).
 

Det mest centrale ved kristendommen er, at vi ikke frelses, fordi vi gør noget, eller undlader at gøre noget, men fordi Gud vil det. Frelsen er Guds helt frie gave til os, som vi ikke skal købe ved gode gerninger eller ved personlige ofre. Dette må naturligvis også gælde for homoseksuelle! Hvis det derimod skulle forholde sig sådan, at kristne homoseksuelle, der ikke lever i cølibat, går fortabt, og det selvom de tror på Jesus Kristus, så måtte alle kristne leve i frygt og bæven. For da måtte alle frygte, at deres liv ikke var fromt nok, at deres handlinger ikke gode nok eller deres anger over deres synder ikke stærk nok.

Kristen etik

Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.” (Matt. 7,12) 

Betyder det så, at man som kristen kan gøre hvad man vil? Nej! For nok frelses vi ved troen alene, men vi er kaldede til at behandle andre mennesker som de Guds børn de er. Den kærlighed vi har modtaget fra Gud gennem Kristus skal vi give videre til alle, som vi møder på vores vej. Når det gælder det seksuelle som i alle livets forhold må man spørge sig selv: Sætter jeg Gud først i mit liv og elsker jeg min næste som mig selv? Dvs. skader jeg mig selv eller den anden med min adfærd? Vi må ikke tingsliggøre andre og ikke sætte os ud over deres behov for at tilfredsstille vore. Voldtægt, seksuelle overgreb på børn, køb af seksuelle ydelser, sexchikane og utroskab er alvorlige synder, for ved at handle på denne måde skaber man smerte i andres liv. God seksuel praksis er når voksne mennesker er enige og ikke udnytter eller skader hinanden. Vha. en sådan praksis er vi med til at skabe glæde og lykke i et andet menneskes liv såvel som i vort eget og dermed deler vi en af de kærlighedens gaver som vi har modtaget fra Gud.

De bibelske regler er til for at hjælpe og ikke for at knægte.

Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.” (Mark. 2,27)

Dem der hævder, at bibelske regler, som f.eks. det forbud mod homosex, som de mener at kunne udlede af Bibelen, skal følges betingelsesløst uden hensyntagen til de menneskelige konsekvenser for de heraf berørte, går klart imod Jesu lære. Jesus siger, at reglerne er til for at hjælpe menneskene og at dem, der bruger dem til at knægte menneskene med, går imod Guds vilje. Ja, han viger end ikke tilbage fra at påvise, at en bibelsk regel kan gå imod det, som Gud vil. (Jvf. Matt. 19,8) Dem der kræver, at Bibelen skal læses som en lovbog mht. homoseksuelle må i øvrigt også spørge sig, om de på samme måde er villige til at læse den som en lovbog mht. en række andre emner. Har de f.eks. opgivet al deres ejendom sådan, som Jesus siger, at man skal gøre, hvis man vil være hans discipel? (Luk. 14,33) Har de en bankopsparing selvom Jesus siger, at vi ikke skal samle os skatte her på jorden? (Matt. 6,19-20) Kalder de nogen for deres far, selvom Jesus siger, at vi ikke må kalde nogen anden end Gud for vores far? (Matt. 23,9)Det er så let at lægge kors på andre, det er så tungt med korset selv at vandre, hedder det i “Et kors det var det hårde, trange leje”. Men med hensyn til denne lidet næstekærlige praksis taler Jesus faktisk ganske klart og tydeligt: “De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.” (Matt. 23,4)

Hvordan Bibelen bør læses.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” (Joh. 1,14)
 

Guds ultimative åbenbaring er ifølge kristendommen ikke Bibelen, men Jesus Kristus. Gud blev ikke til en bog af papir men til et menneske af kød og blod. Det er igennem Jesus, at vi ved, hvem Gud er og hvad han vil. Det er i Jesu lys, at hele Bibelen skal tolkes. Hvad Moses eller Paulus har at sige må derfor altid underordnes det, som Jesus har at sige. Bibelske udsagn kan godt gå imod Guds intension eller være direkte umoralske. Tænk blot på kravet om, at forældre skal slå deres børn! (Ordsp. 13,24) Det er derfor af central betydning, at vi læser de bibelske skrifter kritisk i Jesu lys. Desuden må vi være opmærksom på, at ikke blot skal Bibelen tolkes i Kristi lys, nej vi skal også være os bevidst, at vi under alle omstændigheder tolker Bibelen. Man kan nemlig ikke læse en tekst uden samtidigt at tolke den, udlægge den og sætte den i sammenhæng med ting som man kender og kan forholde sig til. Spørgsmålet er blot, om man vil være ærlig om at man tolker, eller om man prøver at bilde sig selv og andre ind, at man bare læser det der står i Bibelen.

Bibelen har ingen klar lære om homoseksualitet

Så sagde han:»Gå hen og sig til dette folk: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå.” (Es. 6,9)

Det er en overset men vigtig pointe, at dem, der mener, at Bibelen afviser homoseksuelle parforhold, faktisk ikke læser, hvad der står i de bibelske tekster, som de inddrager i debatten. Lad det derfor være sagt en gang for alle: Ingen steder i Bibelen tales der om homoseksualitet eller om homoseksuelle! Begrebet “homoseksuel” blev først opfundet i slutningen af 1800-tallet, så derfor kan de bibelske forfattere naturligvis heller ikke skrive herom. I de to tekster fra Det Gamle Testamente, der typisk inddrages i debatten, nemlig 3. Mos. 18,22 og 3. Mos. 20,13 hedder det ordret oversat fra hebræisk: “Og hos en af hankøn må du ikke ligge en kvindes liggelser”. Det er ikke klart, om det er enhver form for sex mellem mænd der forbydes eller om det “kun” er samleje mellem mænd, der afvises, men det er klart, at der kun tales om mænd. Sex mellem kvinder forbydes altså ikke! Det forhold, at 3. Mos. kap. 18 i det følgende vers og 3. Mos. kap. 20 i vers 15 til 16 forbyder mænd såvel som kvinder, at have samleje med dyr, viser, at forfatterne til 3. Mosebog godt kan indtænke kvinder. Når de altså ikke gør det mht. sex mellem kvinder må det skyldes at de ikke opfatter det som noget problem.
Forbudet mod sex mellem mænd begrundes i det Gamle Testamente ikke med den såkaldte skabelsesordenen, altså med, at vi er skabt som mænd og kvinder, ligesom der heller ikke hentydes til, at sex kun må finde sted inden for ægteskabet melle

m mand og kvinde. I stedet begrundes forbudet mod samleje mellem mænd, der optræder sammen med en række andre forbud, med, at “I må ikke bære jer ad, som man gør i Egypten, hvor I boede, og I må ikke bære jer ad, som man gør i Kana’an, hvor jeg fører jer hen. I må ikke følge deres skikke.” (3. Mos. 18,3) og “Følg ikke det folks skikke, som jeg jager bort foran jer; de gjorde al den slags, så jeg væmmedes ved dem.” (3. Mos. 20,23) Samleje mellem mænd sættes, ligesom en række andre handlinger, såsom ofring af små børn til afguder, samleje mellem mand og kvinde når kvinden har menstruation, sex med dyr og sex mellem nært beslægtede, lig med hedensk praksis. Formodentlig er der her tale om en heftig religiøst betinget polemik mod de hedenske religioner. Men, det må man spørge sig om, hvad har sex mellem to mennesker, der elsker hinanden og i øvrigt er kristne, med hedenskab at gøre? Den moderne homoseksuelle, med hans eller hendes seksuelle identitet og emotionelle og seksuelle behov, kender disse tekster tydeligvis ikke til, og det giver derfor ikke mening, at ville bruge dem mod homoseksuelle af i dag. Den samme problematik er også gældende mht. teksterne fra Det Nye Testamente.

Mht. de tekster fra Det Nye Testamente, som bruges mod homoseksuelle, så handler de to af dem, nemlig 1. Kor. 6,9 og 1. Tim 1,10 også kun om noget som mænd gør eller er, hvad er i øvrigt ikke entydigt. Dvs. sådan ser det godt nok ud når man læser den autoriserede oversættelse, for her kan vi læse om “mænd der ligger i med mænd”. Det er bare ikke det, der står i den oldgræske originaltekst. I Kor. 6,9 omtales i stedet “malakoi” og “arsenokoitai” – i 1. Tim. 1,10 kun “arsenokoitai”. “Malakoi” betyder noget i retning af en blød, feminin og/eller udsvævende mand – Luther oversætter ordet med “Weichlingen”, dvs. blødagtige. “Arsenokoitai” er et vanskeligt ord, for det synes at være opfundet af Paulus, så vi har ikke noget udenfor hans breve at relatere ordet til. Derfor har vi også talrige oversættelser, der rækker fra mænd der besudler sig selv med mænd, over mandlige prostituerede og mænd der misbruger drenge seksuelt til (på Luthers tid) mænd der onanerer. Luther selv oversætter ordet med “Knabenschender”, dvs. en der misbruger drenge.

I Rom. 1,26-27 omtales sex mellem mænd og muligvis sex mellem kvinder, men det sidste er dog langt fra sikkert. For læser man hele kapitel 1 i Romerbrevet, er det tydeligt, at Paulus laver en parafrase over 3. Mos. kap. 18 og 20, og her nævnes sex mellem kvinder som sagt ikke, men nok f.eks. sex mellem kvinder og dyr. Den udefinerede “unaturlige” drift og adfærd hos kvinderne, som vi læser om i vers 26, kan derfor faktisk godt handle om kvinder, der har sex med dyr og ikke om kvinder, der har sex med kvinder. Romerbrevets kapitel 1 er i øvrigt vigtig læsning her, for her fremgår det nemlig, at Paulus mener, at mænds begær til mænd (og evt. kvinders begær til kvinder eller til dyr eller hvad det nu end er, som han hentyder til) er et resultat af, at Gud vredes over, at de heraf berørte dyrker afguder. Hvis man skal læse Bibelen bogstaveligt og hvis man hævder, at Rom. 1,26-27 er et udtryk for et guddommeligt forbud mod homoseksuelle parforhold, så er man altså også forpligtet til at tro, homoseksualitet skyldes afgudsdyrkelse! Set i lyset af, at mange homoseksuelle har været kristne hele deres liv og aldrig har dyrket afguder, er dette naturligvis en meningsløs påstand. Ligesom der vist er en hel del tilhængere af diverse hedenske religioner, som ikke er homoseksuelle.

Bibelens seksuelle normer kan ikke uden videre overføres til vores moderne virkelighed.

Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte.” (5. Mos. 22,23-24)

Nu vil nogen måske hævde, at de seksuelle normer, som de mener at de kan finde i Bibelen, skal være bindene for altid, og det uafhængigt af den kontekst de indgår i og om de virker rimelige for os i dag eller ej. Men i så tilfælde, så må man også mene, at en kvinde, der ikke råber op under en voldtægt begår en alvorlig synd. Man må også mene, at Gud går ind for dødsstraf for seksuelle forseelser, eller i det mindste gjorde det på Det Gamle Testamentes tid. (Jvf. f.eks. 3. Mos. kap. 18 og 20!)Vi er i så tilfælde også nødt til at mene, at problemet med prostitution ikke er, at man udnytter en anden persons nødsituation til at til fredstille sine behov, men at man(d) besmitter sin hellige krop og dermed Kristus selv ved at forene sig med den prostitueredes urene krop. (Jvf. 1 Kor. 6,15-16) Som Jesus lærer os, så findes der bibeltekster, der er et udslag af menneskers hårdhjertethed og ikke af Guds evige vilje. (Jvf. Matt. 19, 8)

Man begår vold mod Bibelen, hvis man presser en heteroseksuel norm ned over de bibelske tekster

De var onde mod ufrugtbare, mod dem, der ikke fik børn” (Job. 24,21)
 

Nogen af dem, der afviser homoseksuelle parforhold, lægger mindre vægt på de tekster, der påstås at forbyde homoseksuelle relationer direkte og lægger i stedet vægten på det, som de kalder skabelsesordningen. De hævder, at det fremgår af den såkaldte skabelsesordning, at seksualitet kun må finde sted mellem mand og kvinde inden for et monogamt ægteskab og at kun det heteroseksuelle ægteskab er velsignet af Gud. Ja, nogen går sågar så vidt, at de hævder, at vi mennesker først opnår vor fulde Gudslighed, når vi indgår i et heteroseksuelt ægteskab og at det er en kristen pligt at gifte sig. Det sidste er i sig selv åbenlyst absurd. Intet sted i Det Nye Testamente hævdes det, at man skal være gift med en af det andet køn for fuldt af have del i Gudsligheden. Jesus var jo f.eks. ikke gift, men han havde vel også som menneske fuldt og helt del i Gudsligheden? Jesus siger, at de små børn, der jo ikke er gift, har del i Guds rige (Mark. 10,14) og at man i Guds rige slet ikke kender til ægteskab. (Matt. 22,30) Noget sådant ville han vel næppe sige, hvis man først opnår fuld Gudslighed, når man er heteroseksuelt gift eller hvis han så ægteskabet som hovedformålet med det kristne liv.
Skabelsesberetningerne (for der er faktisk to, nemlig 1. Mos. 1,1-2,3 & 1. Mos. 2,4-25) siger intet steds noget om, at sex kun må finde sted inden for ægteskabet mellem mand og kvinde. Hverken i Det Gamle eller i Det Nye Testamente bruges de som en begrundelse for de seksuelle normer. I stedet bruges skabelsesberetningerne hos Jesus som et argument mod skilsmisse (Jvf. Matt. kap. 19) og hos Paulus som et argument for, at kvinden er ringere end manden og derfor skal underordne sig ham. (Jvf. 1. Kor. 11,7-9 og 1. Tim. 2,11-13) Vil man altså bruge skabelsesberetningerne mod homoseksuelle, så må man også bruge dem mod fraskilte og mod kvindefrigørelsen.
Nej, grundbudskabet i fortællingen om, at vi er skabt i Guds billede (1. Mos. 1,27-28), er, at enhver af os er villet af Gud og er noget helt specielt, og at vi, mænd som kvinder, derfor er af uvurderlig værdi.
Bibelen er ikke en lang lovprisning af det heteroseksuelle ægteskab, sådan som nogen vil have os til at tro. I stedet finder vi i Det nye Testamente både hos Jesus (f.eks. i Matt. 19,11-12 & Matt. 22,8) såvel som hos Paulus (1. Kor. Kap. 7) en ægteskabskritisk indstilling. Det er næsten morsomt, at de traditionelle “familieværdier” så ofte gøres til “kristne værdier” set i lyset af, at Jesus faktisk krævede, at man skulle være villig til at opgive sin familie for hans skyld. (Luk. 14,26)< br /> 

Cølibat er ikke nogen holdbar løsning for de fleste homoseksuelle

Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene.” (1. Mos. 2,18a)

Gang på gang mødes homoseksuelle kristne med kravet om, at de skal vælge mellem Gud og deres seksualitet. Cølibat for homoseksuelle kristne lovprises af en del kristne, som selv nok skulle betakke sig for at skulle leve hele livet uden en partner. Cølibat kan være et smukt og meningsfuldt livsvalg, det lovprises faktisk af Paulus som et bedre alternativ til det, som vi i dag ville kalde det heteroseksuelle ægteskab (Jvf. 1. Kor. Kap. 7) og Jesus levede selv i cølibat. Men hvis cølibat skal være ægte, så forudsætter det, at der er tale om voksne menneskers modne og ikke mindst frie valg. Når den homoseksuelle stilles overfor, at skulle vælge mellem cølibat og evig fortabelse, er der imidlertid ikke tale om noget frit valg! Et sådant krav til kristne homoseksuelle fører alt for ofte til ensomhed og desperation, der i værste instans kan ende med selvmord. Eller det fører til et hyklerisk dobbeltliv. Den katolske kirkes store problemer med præster, der ikke kan eller vil leve op til deres cølibatsløfter viser med al ønskelig klarhed, at der ikke kommer noget godt ud af pligtcølibat, hvad allerede Martin Luther for 500 år siden gjorde opmærksom på. Hvis homoseksuelle skal pålægges tvangscølibat så må kirken i øvrigt også gøre det samme mht. fraskilte. Det hænger slet ikke sammen, når man med henvisning til Bibelen vil lægge en byrde på de homoseksuelle, som man ikke vil lægge på de fraskilte, selvom man, hvis man var konsekvent i sin brug af Bibelen, måtte gøre det.

Homoseksualitet er ikke nogen sygdom eller psykisk defekt og man kan derfor heller ikke helbredes for sin homoseksualitet

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.” (Matt. 5,11)

Desværre nøjes visse kristne ikke med at kalde os homoseksuelle for syndere eller fortabte, de kalder os også for syge eller defekte. Hermed bidrager de både til at opretholde samfundets diskrimination og foragt for homoseksuelle og til at undergrave de homoseksuelles selvværd. Ligesom de bidrager til at give de kristne homoseksuelles forældre dårlig samvittighed, da de typisk hævder, at homoseksualitet skyldes svære svigt i barndommen. Homoseksualitet er imidlertid ikke nogen psykisk lidelse i henhold til den moderne psykologiske videnskab og der findes ingen troværdig dokumentation for, at man kan gøre homoseksuelle til heteroseksuelle vha. terapi, bøn eller eksorcisme. Det hævdes godt nok fra tid til anden, men ved nærmere eftersyn viser disse påstande sig ikke at holde stik. F.eks. har en del af de mest kendte “eks-homoseksuelle” efter en tid vendt tilbage til et liv som homoseksuel og fortalt, at de ikke talte sandt, da de påstod, at de var blevet “helbredt”. Dem der lover fortvivlede homoseksuelle kristne, at de kan helbrede dem for deres seksualitet, lukker altså øjnene for virkeligheden. Under alle omstændigheder begår de en alvorlig synd pga. al den unødvendige lidelse, som de skaber i fortvivlede kristnes homoseksuelles liv.

En bøn til alle kristne homoseksuelle

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom. 8,38-39)

Kære kristne homoseksuelle! Du behøver ikke at vælge din seksualitet fra for at kunne have Gud i dit liv og du behøver heller ikke, at vælge Gud fra, for at kunne leve som homoseksuel. Vid at du, ligesom alle andre mennesker, er elsket af Gud præcis som du er! Hav tillid til Guds betingelsesløse kærlighed til dig!

Kære heteroseksuelle medkristne: hjælp os!

Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matt. 25,40 b)

Kære medkristne! Der er mange kristne homoseksuelle, som må lide meget pga. den afvisning, som de oplever pga. deres seksualitet. Ræk dem en hjælpende hånd i Jesu navn! Hjælp dem til at forene deres tro og seksualitet. Vis dem, at I accepterer dem som medkristne! Og arbejd for, at kirken bliver hhv. forbliver et sted, hvor homoseksuelle kan komme som de er, og modtage den støtte og den Guds velsignelse, som også I modtager.

Lad os ikke lægge byrder på hinanden men i stedet hjælpe hinanden til et fuldt og helt liv i Kristus.

 

 

 

 

 

 

 

2 Kommentarer

  1. Jo, man skal være ærlig om, at alle – indbyrdes modstridende – læsninger af menneskeskriftet Bibelen er tolkninger: Dvs, man skaber Gud (m/k?) i sit eget billede og ikke omvendt.

    Men bagved, hvor Gud hun er, er der så ingen fortabelse? Anything goes?
    Hvorfor laver du ikke bare din egen gudinde-religion i stedet for at ville med i en kristendom, hvor Faderen og Sønnen er patriarkalske?

    Oplys mig, pls :)

  2. Jeg har skrevet i min tekst at selvfølgelig er ikke alt tilladt. Synd er en realitet – og derfor har vi alle behov for syndsforladelse. Men frelsen afhænger ikke af vores fromhed eller bodfærdighed – den afhænger af Guds kærlige frelservilje, der er os tilsagt i Jesus Kristus.

    Jeg laver ikke min egen religion fordi jeg tror på Jesus Kristus – hans budskab var ikke patriarkalsk – selvom mange efter ham fik drejet kristendommen i denne kedlige vinkel.

    Min egen historie med kristendommen har jeg i øvrigt fortalt her: http://www.religion.dk/artikel/263175:Synspunkt–De-krogede-veje-blev-rettet-ud

Trackbacks/Pingbacks

  1. Karen M. Larsen blogger om religion og tro » Blogarkiv » Hvad der bliver overset eller skjult i debatten om homoægteskabet - [...] på en meget tvivlsom læsning af nogle enkelte løsrevne bibelcitater. Jeg har skrevet om sagen anden steds så jeg …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>