Menu
Kategorier

Skrevet af den 17 sep, 2009 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Homotest for katolske præstekandidater?

Overlæge John-Erik Stig Hansen skriver i en kronik i Katolsk Orientering fra den 16.9.2009 om de sexovergrebsskandaler, der har plaget den katolske kirke i de sidste år. Katolsk sædvane tro bringer han disse overgreb i forbindelse med homoseksualitet blandt katolske præster, om end han dog indrømmer, at homoseksualitet som sådan ikke kan forbindes med pædofili. Men da en meget stor del af ofrene for katolske præsters sexovergreb er/var teenager drenge så mener John-Erik Stig Hansen, at sammenkoblingen med homoseksualitet er relevant nok for den katolske kirkes problemstilling. Hans kronik lægger dernæst op til at psykologiske test af præstekandidater, som bl.a. skal afsløre evt. homoseksualitet hos disse, måske vil kunne sikre, at den katolske kirke i fremtiden vil slippe for de belastende sexovergrebsskandaler.

Nu har jeg tidligere forholdt mig til den direkte eller indirekte påstand om en sammenhæng mellem homoseksualitet og pædofili, som så gerne i katolske kredse bringes på banen når man skal forklare, eller bedre sagt, bortforklare den katolske kirkes store problem med præsters seksuelle overgreb på børn og unge. Derfor vil jeg her i stedet se på ideen om homotest for præstekandidater.

Det store spørgsmål ved ideen om disse homotest er grundlæggende set hvordan man kan bevise at en person er homoseksuel. Det er jo nemt nok blot at spørge en kandidat om han er homoseksuel, men hvad så hvis han svarer ”nej”, er det så bevis nok? Man kan også se på om kandidaten har homoerotiske erfaringer. Men ud over at man, med mindre man har vidneudsagn fra andre, igen er henvist til kandidatens oprigtighed mht. dette spørgsmål, så rejser sig også spørgsmålet om hvorvidt en enkeltstående eller ganske få homoerotiske erfaring(er), der evt. ligger længere tilbage, virkelig er nok til at diskvalificere en ellers lovende præstekandidat. Og sidst men ikke mindst, hvad nu hvis man står overfor en kandidat, der er from, pavetro og ivrig i sin kirkelige tjeneste, som ikke har nogen erotiske erfaringer med kvinder eller mænd, og som gør alt hvad han kan for at holde enhver tanke om sex ude af sit sind. Skal man opfordre ham til at begynde at fantasere om sex og evt. afprøve diverse inklinationer for at man kan se hvilken seksuel præference han måtte have i det øjeblik han giver sig selv lov til en praktiseret seksualitet? Hvordan vil man forene det med kravet om cølibat for præstestanden og forestillingen om, at enhver form for sex udenfor ægteskabet, være det nu i tanke eller gerning, er en synd?

Men jeg vil også mene, at der er et mere grundlæggende problem med ideen om disse homotest. Et problem der også har medført, at den katolske kirke indtil videre ikke har haft succes med at forhindre mænd med homoseksuelle inklinationer i at blive katolske præster. Og dette problem er faktisk den katolske kirkes officielle afsky for homoseksuelle! Ifølge den katolske kirkes læreembede er homoseksualitet, også når den ikke udleves, en objektiv indre uorden hos den homoseksuelle. Når dette sættes sammen med en tendens til at se homoseksuelle som personer, der i bedste fald er patetiske og i værste fald er potentielt kriminelle pga. deres seksualitet, kan det ikke undre, at det i praksis kan være meget svært at forbinde mennesker, som man anerkender som gode fromme katolikker, med homoseksualitet. Det er simpelthen ubærbart for mange at se en sympatisk from katolsk mand, som gerne vil give sit liv til kirken, som en potentiel pervers. Og på samme måde vil det ofte være enormt vanskeligt for en from og ivrig katolik at anerkende sin evt. homoseksualitet. Lige netop fordi den katolske kirke med så stor iver diskvalificerer homoseksuelles fromhed ved at påstå, at de, uanset indstilling, er uegnede til præsteskabet eller ordensstanden, bliver det overordentligt vanskeligt for såvel kandidater til præste- og ordensstanden som deres åndelige vejledere at anerkende en evt. homoseksuel orientering. Hvordan tror man det vil virke på en from, ivrig og pavetro ung mand at blive afvist som præstekandidat fordi en eller anden psykolog mener at have fundet frem til at han er homoseksuel, og det selvom kandidaten måske selv gør alt for i tanke, ord og gerning at distancere sig fra alt homoseksuelt? Det er der vist ingen af dem, der råber op om homotest, som har tænkt på – nok fordi de reelt set ikke kan forestille sig, at gode og fromme katolske mænd kunne være homoseksuelle…

1 kommentar

  1. Det er faktisk en pinlig holdning, at ville diskriminere homosexuelle præstekandidater blot på grund af deres drifts retning. Det afgørende for en præstekandidat er vel, om han føler sig kaldet af Jesus til at udbrede hans budskab i menneskeheden. Også fra en homosexuel præst kan kaldet til omvendelse og Kristi efterfølgelse lyde til verden. Og først og fremmest budskabet om Guds grænseløse kærlighed til alle mennesker. Måske kan netop en homosexuel præst vidne levende om, hvor stor Guds nåde har været imod ham. Han kender til udstødelse og foragt om nogen. Han kan som Jesus finde de små og udstødte bange mennesker, og række dem Ordet og Velsignelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>