Menu
Kategorier

Skrevet af den 7 feb, 2011 under Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Homoægteskabet og folkekirkens fremtid

Hvis man skal tro Kristeligt Dagblad er folkekirkens fremtid ikke mindre end truet, hvis og når der bliver indført et officielt ritual for homoseksuelle par. Anledningen til opstandelsen (altså ikke Jesu opstandelse men medieopstandelsen) er, at Indre Mission har meldt ud, at bevægelsen fremover vil tillade frimenigheder, dvs. menigheder der står udenfor folkekirken, at være med i Indre Mission. Årsagen til at man nu altså i princippet kan være indremissionsk uden at være folkekirkelig er efter sigende, at Indre Missions ledelse er bange for at miste de unge medlemmer af missionen, der i særlig grad skulle have det svært med at acceptere en folkekirkelig accept af homoseksuelle par. Interessant nok kan man dog også læse i Kristeligt Dagblad, at den kirkelige højrefløjs unge selv ikke længere holder sig til den klassiske strikte kristne seksualmoral – så måske Indre Missions egne unge ikke er helt så konservative som Indre Missions ledelse går ud fra? Eller vil de unge profilere sig i forhold til homoseksuelle for at dække over, at de selv ikke længere kan eller vil lade deres eget seksualliv styre af strikse, såkaldte bibelske, regler?

Under alle omstændigheder er spørgsmålet jo om hele postyret ikke blot er endnu et af Kristeligt Dagblads og bladets højrekristne baglands mange fortvivlede forsøg på at forhindre at folkekirken får et officielt ritual for homoseksuelle par. At Indre Mission giver tilladelse til at frimenigheder fortsat kan være tilknyttet bevægelsen betyder jo ikke, at der vil opstå et hav af sådanne indremissionske frimenigheder. Det er jo også bemærkelsesværdigt, at Indre Missions ledelse ikke selv har taget initiativ til oprettelsen af frimenigheder (det overlades til medlemmerne) – og den har heller ikke kommet med løfter om at ville hjælpe til med de mange administrative, personalemæssige og ikke mindst økonomiske udfordringer som dannelsen af frimenigheder vil udløse. Så selv hvis man skulle mene, at Indre Missions forbliven i folkekirken er væsentlig for folkekirkens overlevelse, er der altså ingen grund til panik.

Hvad jeg imidlertid savner, er en folkekirkelig debat om den skade som Indre Mission og resten af den folkekirkelige højrefløj tilføjer folkekirken, ikke mindst i forbindelse med debatten om et ritual for homoseksuelle par.  Hvis man følger med i debatten om folkekirkens tilbud eller mangel på samme til homoseksuelle par, så falder det unægtelig i øjnene, at det er folkekirkens højrefløj, der fylder mest, og det selvom denne del af folkekirken kun udgør få procent af folkekirkens samlede medlemsskare. Den retorik, som der bruges mod en accept af homoseksuelle par, er ofte ret så bastant, for ikke at sige barsk.  Det kan være svært at forklare homoseksuelle, samt deres familie og venner, at de faktisk er velkomne i folkekirken og at det store flertal af folkekirkens præster og menigheder ikke ser homoseksuelt samliv som en synd, når det er et helt andet indtryk, som man får ved at læse avisernes læserbrevsspalter. De der er bekymrede over, at folkekirken kunne miste medlemmer, hvis den siger ja til homoseksuelle par, glemmer typisk at forholde sig til, at folkekirken også kan miste medlemmer ved at sige nej.

Folkekirkens store liberale flertal er desværre alt andet lige for tavse i debatten. Man har indtil videre simpelthen ikke gjort nok for at vise, at Indre Mission og Co. ikke udgør den folkekirkelige mainstream. Det er på tide at man, med al respekt for den folkekirkelige rummelighed, får slået fast, at folkekirkens højrefløj ikke har patent på at definere hvad der er folkekirkekristendom. Ellers risikerer man at støde store dele af den danske befolkning, ikke mindst de unge, væk fra folkekirken.

5 Kommentarer

  1. Nej, og atter nej. Homoseksualitet er en kromoson fejl og er en negativ ting set i forhold til forplantning. Et homoseksuelt par kan IKKE på naturlig vis få afkom og hvis man tænker på anden måde at få afkom på, er det ikke parets gener der fortsætter i de lille nye individ. I Biblen står der skrevet, at mand og kvinde skal, når de er blevet gift, mangfoldiggøre sig. Det har INTET med indremission et gøre, men er befalet i Biblen Homoseksuelle bør indse at deres “naturlige” seksualitets hehov ikke må komme til udfoldelse hvis de er kristne!
    Det er trist for jer, men sådan er realiteterne!

    mvh
    krismuhibu

  2. ” I Biblen står der skrevet, at mand og kvinde skal, når de er blevet gift, mangfoldiggøre sig.”

    Hvor står det i Bibelen? Hvis du hentyder til 1. Mos. 1,28 så står der ikke noget om ægteskab i den tekst. Og i øvrigt, mener du, at kristne mand-kvinde ægtepar ikke må bruge prævention?

    Hvis evnen til at få børn med hinanden – børn der deler partets gener – er en forudsætning for ægteskab så må heteropar, der ikke kan få børn med hinanden, jo så heller ikke gifte sig. Infertile heteroseksuelle må indse, at deres naturlige seksualitets behov ikke må komme til udfoldelse hvis de er kristne?

  3. Jeg vil nærmest kalde det hykleri, at afvise homoseksuelle med begrundelsen “I skal blive frugtbare og mangfoldig… opfyld jorden og bliv mange på den”.

    Som Karen Larsen nævnte; Skulle sex – selv imellem et heteroseksuelt ægtepar – udelukkende være for formering skyld?

    – det ville i så fald betyde, at forspil er udelukket og Gud selv ville have lavet en design-fejl: Erogene zoner er unødvendige og i særdeleshed hos kvinden; klitoris. Disse zoner hjælper ikke til formering og derfor skulle de slet ikke benyttes. Og glem alt om at dyrke sex i sikre perioder eller bruge prævention – for det gavner ikke formeringen. Den værste tanke af alle: Hvis formeringen talte mest, så skulle vi bortgifte mange piger, inden de selv er fyldt 12 år, fordi de kan formere sig.

    Jeg har mødt en del, som tager nogle af reglerne meget bogstaveligt – både fra det gamle og det nye testamente (inkl. brevene) -, men jeg har aldrig mødt nogen, som rent faktisk kender alle reglerne ordentlig og lever efter dem. Hvis man vil argumentere ud fra skrifterne, må man tage dem alle i betragtning.
    Her er et lille udpluk af regler;

    For kvinder: En kvinde må ikke klippe sit hår og skal have tørklæde på – overfor fremmede mænd og i kirken! Glem alt om at pynte dig, for det er forkert! En kvinde skal være sin mand hengiven i alt. Glem alt om bedøvelse under fødsler – for i biblen står der, at du skal føde dine børn i smerte.

    For mænd: En mand skal have kortklippet hår og må ikke klippe sit skæg. En mand skal elske sin kone lige så højt, som Kristus elskede kirken.

    Ikke alene får folk – som er skabt i Guds billede – at vide, at de er én stor kromosomfejl af deres næste, men her er en anden konsekvens; mænd som ikke kan røre deres koner seksuelt, fordi de kvinder lever med skyld og skam over at komme til at nyde sex – fordi det ikke gavner formeringen af vores race.

    Den form for dom, som skriftrytterne udfører, er ikke i ånd med den tolerance der prædikes om i det nye testamente. I princippet bør vi kun leve efter én ting; næstekærlighed. Bør det at være monogam ikke gå forud for hvor meget man formerer sig?

    Hvis man skal dømme eller afvise nogen fra kirkelige handlinger, så skal man jo leve efter reglerne hundrede procent selv. Som en af dem, i dømmer, udfordrer jeg hermed de skriftkloge: Marker alle regler, forbud og råd fra hele biblen, skriv det hele ned og begynd at tælle op, hvad i følger til punkt og prikke. Den der lever op til det hele, kan jo kaste den første sten….

    Hvor skriftkloge er disse skriftkloge egentlig? Lever de virkelig op til det hele selv – og gør deres ægtefælle også det? Hvilken glæde har disse mennesker af at bringe skam og skyld over andres liv?

    Jeg tror, at mange holder op med at sige imod, fordi de har alt for travlt med deres skam og skyld – og i sidste ende vender de deres tro ryggen. Er det virkelig det de skriftkloge ønsker sig; at være så modbydelige overfor andre, at de mister menighed?

  4. Du taler meget om, at flertallet i folkekirken ikke er imod vielse af homoseksuelle. Men hvornår er Gud blevet demokratisk? Det er ikke op til folkekirkemedlemmerne at bestemme hvad Gud står for, det bestemmer Gud selv, og svaret på det findes i Bibelen.

    Dernæst gør du også meget ud af, at “højrefløjen” udgør en lille del af medlemmerne, hvilket du har ret i. Men de udgør tilgengæld en meget stor del af de faste kirkegængere. Resten kommer stort set kun til jul, dåb, vielse og begravelse.
    Skal det være de faste brugere af kirken eller “gæsterne” der skal bestemme, hvis det som du argumentere for, ikke skal være Gud?

    Endelig så omtales homoseksuel praksis i Bibelen som en vederstyggelighed.
    Hvor i Bibelen finder du, at homoseksuel praksis skifter karakter fra synd til ikke-synd? Et vigtigt spørgsmål, for det giver ikke mening at kirken velsigner synd, for det har den aldrig fået fuldmagt til fra Gud, og derfor vil et sådan ritual være tomme ord og blasfemi.

  5. Martin:

    Det er os, der skal tolke de bibelske skrifter. Når du påstår, at Bibelen omtaler homoseksuel praksis som en vederstyggelighed, ja så tolker du. Bibelen kender ikke udtrykket “homoseksuel praksis, så her tillægger du Bibelen en begrebsvirkelighed den ikke har. I øvrigt vier kirken jo også fraskilte, den velsigner noget, som nogen med henvisning til Bibelen kalder for synd. I det hele taget deler ikke bare flertallet af folkekirkens medlemmer men også af dens præster ikke din bibelfortåelse.

    Jeg vil ikke kalde dem, der er fuldgyldige medlemmer af folkekirken og betaler kirkeskat for kirkens “gæster”, det synes jeg er udtryk for manglende respekt for folkekirkens medlemsflertal. I øvrigt går jeg og mange andre liberale kristne også jævnligt i kirke. At det kun skulle være højrefløjens kristne, der gør det, er en myte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>