Menu
Kategorier

Skrevet af den 23 jul, 2011 under Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Had dræber

Som så mange andre er også jeg dybt rystet over det
massemord som er blevet begået i Norge. Mindst en person har i sit had til det
norske samfund og til unge socialister dræbt mindst 91 personer. Vi ved endnu
ikke meget om denne person, og ej heller om han har handlet alene eller er
blevet hjulpet af andre. Men indtil videre ser det ud til at han har
forbindelse til det ydre højre/de ekstremt islamkritiske grupperinger.

Men basalt set, hvad der nu end konkret ligger bag denne
uhyrlige forbrydelse, så handler det om had. Et afgrundsdybt had hvor man ikke
længere ser dem man er uenige med som ens medmennesker men som ens fjender som man
har ret ja måske sågar pligt til at dræbe i en højere sags tjeneste.

Så hvad vi kan lære af denne tragedie er at had dræber. Had
skal man ikke spøge med. Had er ikke ædelt. Had er farligt. Den der hader gør
sig til redskab for ondskaben. Så lad os sige nej til hadet i alle dets afskygninger!

3 Kommentarer

  1. JA- Karen- helt enig. Det er det vi alle må lære- for hændelsen i Norge, viser jo i alt sin gru- hvad der sker- når hadet styrer os!

  2. Du har naturligvis ret. (Men jeg hader vold! Og mener ikke det er hverken ædelt .. eller farligt. Så man skal lige indregne, at du vel mener had rettet mod mennesker, eller hvad?).
    Din udmelding er det helt selvfølgelige i denne sammenhæng; men desværre er der en tilbøjelighed til at bruge ondskaben som legitim undskyldning for at hade – andre mennesker.
    Denne dybt tragiske hændelse vil sætte voldsomme spor i den skandinaviske debat. Lad os håbe, at de politikere i Norge, der i dag taler om et åbent samfund (f. eks. Oslos borgmester) også vil fastholde et samfund, som afviser vold, men giver plads for kritik af alle politiske og religiøse synspunkter.
    Så, ja – vi skal sige nej til hadet i alle afskygninger!

  3. Kunsten er at bekæmpe volden og undertrykkelsen uden at forfalde til hadet, for gør man det bliver den gode sag til en dårlig. Tænk blot på alle dem, der i mellem de to verdenskrige blev nazister, fordi de hadede kommunismen hhv. blev kommunister, fordi de hadede nazismen…

    Den frie debat skal ikke forbydes – men den frie debat behøver ikke at give frihed til hvad som helst, som når den norske terrorist nu allerede bliver udråbt til et godt menneske! Se bare http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2011/07/23/anders-behring-breikvik/ indlæg nr. 4. Et sådant hadindlæg burde efter min bedste overbevisning slettes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>