Menu
Kategorier

Skrevet af den 6 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 5 – lægfolkets rolle vil vokse

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans fire første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring og den demografiske udfordring. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens femte fremtidsscenarie, der handler om at lægfolkets indflydelse i kirken vil vokse.

For ganske mange mennesker, katolikker såvel som ikke-katolikker, er den katolske kirke indbegrevet af en hierarkisk styret kirke, hvor al magt er samlet hos Paven, biskopperne og præsterne. Der kan da heller ikke være nogen tvivl om, at den katolske kirkes hierarki hører med til kirkens hjerteblod. Ethvert forsøg på at demokratisere den katolske kirke og indføre en flad kirkestruktur er de facto et forsøg på at afskaffe katolicismen. Men det siger også sig selv, at kirken heller ikke kan eksistere uden lægfolket. Fårene har brug for hyrder – og hyrderne har brug for fårene.

Allerede i starten af 1900-tallet begyndte biskopperne og Paven at forstå, at den katolske kirke kun kunne bekæmpe den tiltagende sekularisering af de europæiske lande hvis lægfolket i et helt nyt omfang begyndte at støtte kirkens hyrder i denne kamp. Men først med det andet Vatikankoncil blev der skabt et egentligt teologisk fundament for den forstærkede inddragelse af lægfolket i kirkens mission.

I tiden lige før og i høj grad i tiden efter det andet Vatikankoncil er der opstået mange bevægelser, der er specielt rettet mod katolske lægfolk som f.eks. Opus Dei, Focolare, Tro og Lys etc. Disse bevægelser lægger vægt på en kombination af personlig helligelse og et arbejde for kirkens apostelat. Ikke alle men dog mange af disse bevægelser er præget af den evangelikale katolicisme og dem, der er det, modtager stærk støtte fra Vatikanet og mange biskopper. I fremtiden vil disse bevægelser i voksende grad kunne komme til at præge idealet for hvordan man som lægperson bør leve og virke som katolik. Afgørende bliver det, at den katolske kirkes hierarki holder det nødvendige opsyn med disse bevægelser for at forhindre, at de udvikler sig i en retning som man ikke kan leve med samtidigt med, at man ikke blander sig så meget, at man får ødelagt den dynamik og selvstændighed som bevægelserne har brug for, hvis de skal kunne leve op til deres apostelat.

Men lægfolk udfører i dag i stadigt voksende grad også opgaver, der tidligere blev varetaget af præster og ordensfolk. En stor mangel på præster betyder, at lægfolk i dag verden over mange steder står for f.eks. religionsundervisningen, besøg af ældre og svagelige i menigheden, missionsvirksomhed, administrative opgaver etc. Størstedelen af de lægfolk, der varetager disse opgaver, er i øvrigt kvinder. Det er en udvikling, der ikke har været og forsat ikke vil være uden konflikter. Især har der både fra Vatikanets og fra evangelikale katolikkers side af været en skarp kritik af at lægfolk nogen steder har fået en rolle, der i farlig grad flyder sammen med præsternes.

Fremtidens katolske kirke vil derfor være præget af forsøg på at gøre skellet mellem det viede præsteskab og lægfolket mere klart. Samtidigt hermed vil man imidlertid være tvunget til også at være pragmatisk. I den tredje verden er der allerede nu mange sogne, der kun får besøg af en præst nogle få gange om året. I den vestlige verden vil antallet af sogne, der ikke har nogen fast bosiddende præst, også vokse. Hvis troslivet ikke skal visne hen her – for slet ikke at tale om hvis man vil vinde nye mennesker for troen, så må præsterne og biskopperne støtte sig massivt på lægfolket og dets indsats.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>